SSH / SSA til Birkebo i Christiansfeld

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Christiansfeld

Plejehjemmet Birkebo i Christiansfeld søger en eller flere SSH/SSA, der har lyst til at være en del af et plejehjem, hvor vi med en højere normering har tid til nærvær og ro, sådan vi kan møde borgerne med omsorg og nærvær.

Birkebo Plejehjem i Christiansfeld
Birkebo er et fantastisk, lille plejehjem i Christiansfeld. Beboerne lever med en demenssygdom, og flere har også andre geriatriske sygdomme. Men fælles for vores beboere er, at de har brug for ro, nærvær og faglighed for at have en god hverdag.

Vi er en arbejdsplads med åbenhed og tillid. Det betyder, at vi taler med hinanden, hvis vi opdager noget, der skal gøres bedre eller anderledes. Vi er fleksible og imødekommende over for hinanden både i forhold til opgaver, fagligheder og i planlægning af vagter. Vi arbejder i skift på otte timer. Du får stor valgfrihed i at sammensætte dine vagter mellem dag og aften, og du vælger også selv, om du vil arbejde hver anden eller tredje weekend. Som ny kollega hos os, bestemmer du oven i købet også selv dit ugentlige timeantal.

Hos os ser vi den enkelte beboer, og vi arbejder for at skabe en indholdsrig hverdag ud fra beboerens individuelle behov – vi kalder det at arbejde ud fra borgerens centrum. Det er vores mål, at alle beboerne oplever, at de har gode oplevelser hver dag. Derfor har vi gennem en god normering fået tid til at skabe et nærmiljø, hvor vi har nærvær og ro til at se vores beboere.

På Birkebo arbejder vi lige nu med et projekt, der hedder "Omsorg i Balance". Vi prioriterer der er en god balance mellem medarbejdernes hverdag og trivsel, og vores beboeres behov og livsglæde. Vi har derfor en kombination af supervision, viden og træning, så vi sammen kan skabe en faglig refleksion over de daglige problemer i forhold til plejen af borgere med fremskreden demens.

Vi har et tæt samarbejde med vores beboeres pårørende, så vi sammen med dem kan skabe en positiv og genkendelig hverdag. Derfor er vores døre også åbne for venner og familie, som både kan komme på besøg eller deltage i de mere praktiske daglige gøremål.

Dit job som SSH/SSA

Vi ønsker en uddannet SSH/SSA, der har lyst til at være en del af et plejehjem, hvor vi udfordrer os selv. Du synes, at det er spændende at skabe en god hverdag for beboerne gennem forskellige opgaver som kræver kreativitet og høj faglighed. Du vil gerne lære nyt, lære fra dig og have medindflydelse gennem arbejdsgrupper og udviklingsarbejde. Vi kender vigtigheden af den gode overlevering. Og vi ved, at den gode overlevering tager tid. Derfor har vi skabt en medinddragende struktur, hvor der er tid til både overlevering, dokumentation og møder med bla. pårørende.

Vi leder ikke efter en SSH/SSA, der allerede kan det hele. Vi leder efter en kollega, der sammen med os har lyst til at bidrager til det gode kollegaskab, mens vi udvikler individuelle tilgange i plejen af beboerne. Du har lyst til at lære og glæder dig over, at du som ny på Birkebo får en grundig introduktion og en stor viden om demens. Det gælder både i forhold til vores beboere, beboerkonferencer, dokumentation og hvordan vi arbejder med medindflydelse. Plejehjemmet Birkebo i Christiansfeld søger SSH / SSA´er, der har lyst til at være en del af et plejehjem, hvor vi med en højere normering har tid til nærvær og ro, sådan vi kan møde borgerne med omsorg og nærvær.

Flere oplysninger

Hvis du bliver nysgerrig på at høre mere om os, så kontakt os eller kom forbi til en kop kaffe. Vi vil meget gerne lære dig at kende og fortælle mere om os.


Du kan læse artiklen om os fra Jydske Vestkysten d. 19/9-23 "Her bor nogle af de mest demenssyge: - Vi har lært at finde ro, så vi ikke bliver vrede og sure"

Løn og ansættelsesvilkår

Vi søger både aften- og dagvagt, og vi vil gerne være fleksible i forhold til at finde en fordeling, der passer godt for vores nye kollegaer.
Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfristen er søndag d. 14. januar kl. 24.00 og samtaler afholdes d. 18. januar 2024. Hvis du er det mindste nysgerrig, så kontakt os eller send et CV og/eller ansøgning

Vi ønsker vores nye kollega tiltræder hurtigst muligt.

Selvværd og Sammenhæng

Birkebo er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som arbejder ud fra visionen "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør".
Visionen opfyldes ved at udleve en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler:

  • Tal et sprog alle mennesker forstår
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar
  • Det er borgerens plan / aftale
  • Sæt fællesskabet i spil
  • Gå borgeren i møde

Du kan læse mere om visionen og levereglerne her.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=44d22af2)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Christiansfeld.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Christiansfeld
  • Søndag den 14. januar 2024

Lignende jobs

  • Sosu-hjælper i Fredericia

    Hvis du kan noget med Demens og har ambitioner om høj faglighed, så vil vores demensenheder på Hybyhus, rigtig gerne tale med dig. Vi søger en SSH / SSA til dagvagt, gerne med efteruddannelse i dem..
    • SOSU-hjælper
    • Fredericia
    Få mere info
  • Sosu-hjælper i Vejle

    SOSU-hjælper søges til organisation/virksomhed i 7100 Vejle
    • SOSU-hjælper
    • Vejle
    Få mere info
  • Sosu-hjælper i Fredericia

    Vi søger to faglig dygtige Social- og sundhedshjælpere i dagvagt og ufaglærte til afløsning i dag og aftenvagt. Vi er åbne for timetallet, så det matcher dit privatliv.Som person skal du være g..
    • SOSU-hjælper
    • Fredericia
    Få mere info
  • Sosu-hjælper i Fredericia

    Kunne du tænke dig at være med i en spændende, vedvarende proces omkring værdiskabelse, hvor fokusset er på, at den enkelte borger er i centrum af sit eget liv?Vil du være med til at gøre en værdif..
    • SOSU-hjælper
    • Fredericia
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Christiansfeld

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Christiansfeld over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
12. maj 2024 1
11. maj 2024 1
10. maj 2024 1
9. maj 2024 1