Handicaphjælpere søges til frisk kvinde i Viborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Viborg

Personlighjælper / handicaphjælpere søges…

Om mig

Jeg hedder Lene, jeg er en kvinde på 47 som blev ramt af en rygmarvsskade for et år siden. Jeg har fået bevilget BPA og søger en hjælper mere til mit personlige team, som i forvejen består af nogle skønne kompetente mennesker, med vidt forskellig baggrund, som er gode til at supplere hinanden.

Bopælen er centralt placeret i Viborgs hastigt voksende nye bydel, Banebyen.

Jeg har tidligere levet et meget aktivt liv med golf, badminton, yoga og en masse aktiv udeliv. For indeværende, er disse aktiviteter skiftet ud med intensiv genoptræning. Du forventes at være en meget aktiv medspiller i min træning. Det forventes ikke, at du har særlige forudsætninger vedr. genoptræning, det vil du blive undervist i. Men en oprigtig interesse i hvad man kan opnå, med den rette træning er en forudsætning.

Jeg har etableret træningsfaciliteter i hjemmet, så meget basistræning kan integreres i de daglige rutiner. Derved kan jeg fokusere på mere specialiseret træning, når jeg er ude af huset.

Du vil varetage transport til træning, både det som er i gå/kørestole afstand og det man skal køre til. Jeg har en handicapbil lige på trapperne, så kørekort må du have. Du hjælper også med omklædning, personlig pleje og hjælp, når jeg er på farten. I trænings centeret som er lige rundt om hjørnet, vil du blive undervist i at varetage daglige øvelser, mobilisering og træning med strøm.

Hjemmelige gøremål og personlig pleje, som jeg selv ville gøre hvis jeg kunne, varetages af jer i hjælperteamet. Madlavning ligeså… det betyder dog ikke, at jeg ikke tager del i hvad der er på menuen og hvordan det tilberedes. Jeg elsker nemlig at tilberede og spise god mad.

Jeg er kommet hjem for et par måneder siden og efter mange måneders indlæggelse, trænger jeg på alle måder til at komme tilbage til civilisationen. En tur til frisøren, genopdage og tilpasse min garderobe, støve mit makeup af osv.

Alle andre dele af mit tidligere så aktive og sociale liv, har også været på pause, så du bliver også en aktiv del af processen, hvor jeg skal genopdage de ting de der giver livet indhold. Invitere familie og venner på besøg, genoptage arbejdet, biograf, foredrag, teater, koncerter, naturoplevelser, museer, café besøg, osv.

Hvad skal jeg ikke bruge hjælp til

Alt hvad der skal foregå omkring mig, kan jeg forklare forlæns og baglæns, i søvne. Så ingen udfordringer på kommunikation.

Jeg er lidt en it og gadgets nørd, så alt det digitale klarer jeg selv. Jeg har en iPad som jeg kan kontrollere med hovedbevægelser og ansigtsmimik, indtil mine arme bliver bedre.

Hvem er du:

Du er en selvstændig og initiativrig person med ben i næsen og et godt humør. Du er åben, reel og ligetil.

Du tager ting af dig selv, indenfor de aftalte rammer. Du har overblik, er struktureret og holder orden.

Der er et værelse til hjælpere, men jeg forventer som beskrevet aktiv deltagelse både i og udenfor hjemmet. Værelset er til at give plads til at være sig selv, når der ikke er aktiviteter, gøremål eller plejebehov.

Hvis du ønsker en masse tid til at streame serier, er det ikke mig du skal søge hos, her skal vi opleve noget.

Det er et krav, at du ikke ryger.

Det praktiske:

Der køres 12 timers vagter fra kl. 06-18 og 18-06. I arbejder hver 3. weekend, skiftevis dag og nat. Øvrige vagter er også fordelt mellem dag og nat i fast rul. Det er defineret som vågen nattevagt, der er ingen overvågning, men tilkald når jeg skal vendes, får en fod i klemme, har det for varmt/koldt…

Samtaler afholdes løbende. Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.

Dette er en fast stilling på fuld tid, men er du interreseret i vagter som fast afløser, har det også interesse.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "SOSU-hjælper", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Viborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • SOSU-hjælper
  • Viborg
  • Tirsdag den 09. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sosu-hjælper i Viborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sosu-hjælper i Viborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sosu-hjælper.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sosu-hjælper over tid

Dato Alle jobs som sosu-hjælper
1. maj 2024 15
30. april 2024 14
29. april 2024 15
28. april 2024 15
27. april 2024 16
26. april 2024 17
25. april 2024 18
24. april 2024 18
23. april 2024 19
22. april 2024 16
21. april 2024 16
20. april 2024 16
19. april 2024 14
18. april 2024 15
17. april 2024 15
16. april 2024 15
15. april 2024 12
14. april 2024 12
13. april 2024 12
12. april 2024 11
11. april 2024 10
10. april 2024 10
9. april 2024 10
8. april 2024 9
7. april 2024 9
6. april 2024 9
5. april 2024 9
4. april 2024 8
3. april 2024 8
2. april 2024 8
1. april 2024 6