Hvad brænder du for som sygeplejerske?

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Og hvad kan vi tilbyde dig som arbejdsplads?

Kom og fortæl om dig selv og hvad der driver dig som sygeplejerske. Nedenfor giver vi en kort beskrivelse af hvem vi er, hvis du bliver nysgerrig, så søg hos os eller kom forbi til en uforpligtende rundvisning.

Vi er et lille nichespeciale og hos os kan du både som nyuddannet og som erfaren sygeplejerske finde en plads til at udfolde din faglige profil i en retning du selv kan være med til at styre.

Hos os på Respirationscenter Øst (RCØ) har vi både korte og lange patientforløb, hvilket giver en dynamisk hverdag. Vi er en afdeling med et mindre sengeafsnit (5 senge i hverdagene og 3 i weekenderne) samt et ambulatorium og en ekstern funktion. På sengeafdelingen er patienterne bl.a. indlagt til opstart af ny behandling (CPAP, NIV og invasiv respiratorbehandling), eller til oplæring af respiratoriske hjælpere, der skal varetage den respiratoriske behandling i patientens eget hjem, samt kontrol af eksisterende behandling. Vi underviser både bedside og på sigt via simulation.

Som nyansat vil du blive knyttet til vores onboardingsygeplejerske, samt to kontaktpersoner og vil i løbet af de første tre måneder gennemgå vores strukturerede introduktionsprogram, hvor du vil opnå en fortrolighed med vores speciale, før du vil tælle med i normeringen. Vi plejer at sige, at specialet er så omfangsrigt, at man først har set ”det meste” efter et halvt til et helt år. Det betyder naturligvis, at man altid er på vagt med mere erfarne kollegaer.

Hverdagen hos os er afvekslende og fagligt udfordrende. Du vil få rig mulighed for at arbejde med mange facetter inden for sygeplejen, primært med fokus på den respiratoriske pleje og behandling. Vi tilbyder faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, med vekslende arbejdsopgaver og gode kollegaer hvor der også er focus på sociale arrangementer. Hos os er muligheden for faglig og personlig udvikling i højsæde. Vi arbejder ud fra begrebsrammen fundamentals of care, med fokus på en helhedsorienteret familiesygepleje.

Vores primære arbejdsopgaver er:

  • Pleje og behandling af patienter i alle aldre (fra 0 -100 år).
  • Diagnostik og opstart af Cpap og Niv-behandling
  • Respiratorisk sygepleje
  • Oplæring af patienter og hjælperhold i respiratorbehandling, så de kan varetage den respiratoriske pleje og behandling i hjemmet – både noninvasiv og invasiv.
  • Undervisning af respiratoriske hjælperhold.

Vi tilbyder dig:

  • Grundig introduktion ud fra RCØs ”Introduktions- og kompetenceudvikling” kompendie, samt teoretisk og bedside undervisning og oplæring ved erfarne kollegaer.
  • At vi har plads og rum til at tage oplæringen i dit tempo.
  • Individuel kompetenceudvikling, samt relevante kurser og efteruddannelser.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, sammenhold, god kommunikation og plads til humor i hverdagen.
  • Faglig sparring og refleksion over egen sygeplejepraksis og etiske dilemmaer.
  • Tid til patienterne.
  • En velfungerende personalegruppe.
  • Godt tværfagligt samarbejde.
  • Mulighed for at fordybe sig inden for et særligt ansvarsområde.
  • Stor mulighed for indflydelse på egen vagtplan.
  • Mulighed for supervision.

Du er:

  • Nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.
  • Synes det er sjovt at arbejde med patienter i alle aldre.
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden og være en dynamisk medspiller i udviklingen af sygeplejen på vores afdeling.
  • Har lyst til at lære fra dig – primært i forhold til de mange respiratoriske hjælpere, vi uddanner på daglig basis.

Kort fortalt om vores afdeling:

Vi har et godt kollegaskab og samarbejder både mono- og tværfagligt, hvilket vi ønsker at styrke endnu mere, med faglig sparring og udvikling og det har vi brug for dig til. Du vil med tiden kunne varetage og blive ansvarlig for den faglige udvikling inden for et af de områder i specialet, der tiltaler dig mest. Dermed vi du kunne bidrage til at vores afdeling fortsætter med at højne den faglige kvalitet i sygeplejen samt udvikle oplæringen af de respiratoriske hjælperhold.

Vi modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne. Patientgruppen, der diagnosticeres, behandles og kontrolleres på RCØ, lider bl.a. at neuromuskulære sygdomme, traumer og/eller kompliceret søvnapnø.

Man ved aldrig, hvad dagen bringer hos os, nogle patienter kan vise sig mere komplicerede end først antaget. Da patienternes primære problematik er respiratorisk, vil du blive oplært i at holde hovedet koldt og kunne handle hurtigt.

Lyder det attraktivt og er du en sygeplejerske, der elsker at formidle sin viden og arbejde med Invasiv og Noninvasiv respiratorbehandling, så er det dig vi søger på Respirationscenter Øst.

Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår

Ansættelse er pr. 1 oktober 2023 eller efter aftale.

Hvis du vil besøge os og/eller har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske: Tippe Worziger Rasmussen på telefon: 30 66 97 25 eller Mejse Winnerskjold på telefon 21 15 92 03

Du kan se mere om os BSR (Bedøvelse, Smerte og Respirationsstøtte) instagram & BSR (Bedøvelse, Smerte & Respirationsstøtte) Linkedin

Finder du ovenstående spændende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest d. 20/8. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem RegionH og DSR/nyløn.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Glostrup
  • Søndag den 20. august 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Greve

    Fri kontakt
    Vores kollega i Visitationen går på barsel, og vi har derfor et barselsvikariat på 37 timer til besættelse den 1. juli eller 1. august 2024. I Visitationen arbejder vi primært med vurdering og Screening af de underretninger vi modtager, hvor viinddrager børn/ungeog partshører for vurdering af støttebehov.
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Greve

    Fri kontakt
    Ønsker du at være en del af noget virkelig specielt? Så er du kommet til det rette sted nemlig hjemmeplejen Tune. Vi tilbyder ikke bare et fantastisk arbejdsmiljø. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, der får enhver anden arbejdsplads til at ligne en grå kontorkubus i forhold!
    • Sygeplejerske
    • Greve
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Taastrup

    Sygeplejerske søges til organisation/virksomhed i 2630 Taastrup
    • Sygeplejerske
    • Taastrup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
14. maj 2024 25
13. maj 2024 20
12. maj 2024 17
11. maj 2024 17
10. maj 2024 17
9. maj 2024 16
8. maj 2024 16
7. maj 2024 14
6. maj 2024 13
5. maj 2024 12
4. maj 2024 12
3. maj 2024 11
2. maj 2024 6
1. maj 2024 10
30. april 2024 10
29. april 2024 8
28. april 2024 4
27. april 2024 4
26. april 2024 4
25. april 2024 3
24. april 2024 2
23. april 2024 2
22. april 2024 2
21. april 2024 6
20. april 2024 7
19. april 2024 7
18. april 2024 10
17. april 2024 14
16. april 2024 15
15. april 2024 17
14. april 2024 17