Vi søger en sygeplejerske med en kandidatuddannelse som cand.scient.san., cand.cur. eller anden relevant kandidatudda...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Roskilde

Forskning i lungemedicinsk sygepleje – det bliver ikke bedre!

Kandidat med sygeplejefaglig baggrund søges til ph.d.-projektet ’Effekten af sygeplejeinitierede motiverende samtaler på inaktivitet hos patienter med svær KOL’

Vi søger en sygeplejerske med en kandidatuddannelse som cand.scient.san., cand.cur. eller anden relevant kandidatuddannelse til et ph.d.-forløb i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, Center for Sygepleje (CSY) og Sjællands Universitetshospital (SUH), Medicinsk afdeling, Roskilde.

Kort om projektet

Patienter med svær KOL er kendetegnet ved at få åndenød ved mindste aktivitet, hvorfor patienterne ofte får en meget inaktiv livsstil. Uanset sværhedsgraden af KOL har forskning entydigt vist, at patienter med KOL har gavn af fysisk aktivitet, og at fysisk aktivitet kan lindre både fysiske og psykiske symptomer, øge livskvaliteten samt styrke evnen til at håndtere hverdagsliv med en kronisk livstruende sygdom. Desværre viser forskningen også, at netop patienter med svær KOL har en meget lav deltagelsesgrad i fysiske aktiviteter eller hurtigt ”dropper” ud af f.eks. kommunale eller regionale genoptræningstilbud. Patienter med KOL er en af de patientgrupper, der fylder allermest i alle sektorer af sundhedsvæsenet, og det er samtidig en population, der lever med en høj symptombyrde og dårlig livskvalitet. Tiltag, der kan medvirke til at forebygge at symptombyrden forværres og funktionsniveauet og egenomsorgsevnen falder, vil derfor være relevante for både patienten, pårørende og sundhedsvæsenet.

Hypotesen i dette projekt er, at ved at motivere patienterne til at reducere inaktivitet i deres hverdagsliv, vil de automatisk blive mere fysisk aktive og derfor opnå de positive effekter, der er ved øget fysisk aktivitet. Indsatsen, som skal få patienterne til at reducere deres stillesiddende adfærd, er tre motiverende samtaler udført af kliniske sygeplejersker ansat i lungemedicinsk afsnit. De kliniske sygeplejersker kompetenceudvikles til at gennemføre samtalerne som en del af projektet, og samtalerne bygger på en personcentreret tilgang og skal hjælpe patienten til at iværksætte individuelle meningsfyldte aktiviteter i deres hverdagsliv. Det primære formål er at undersøge, om tre motiverende samtaler leveret af sygeplejersker, kan reducere stillesiddende adfærd hos patienter med svær KOL og fastholde en eventuel effekt over tid. Projektet bygger på et mix af kvantitative og kvalitative metoder, og er designet som et treårigt ph.d.-projekt i perioden 2023-2026.

Der foreligger en færdig projektbeskrivelse, som der er opnået økonomisk støtte til at gennemføre, og du vil derfor have begrænset indflydelse på forskningsdesign og metoder.

Projektet har opnået 2 års finansiering, og det forventes at du aktivt søger ekstern finansiering til det 3. års løn og drift.

Projektet gennemføres som et ligeværdigt samarbejdsprojekt mellem Sjællands Universitetshospital og Professionshøjskolen Absalon, og det forventes derfor, at du er i stand til at håndtere at have flere forskellige tilhørsforhold og arbejdspladser. Vi forventer, at du bidrager aktivt ind i de respektive afdelinger/centres sygeplejefaglige forskningsmiljøer.

Din profil

Det er en fordel hvis du har kendskab til kronisk syge patienter og/eller lungemedicin. Vi lægger derudover vægt på, at du har erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde, herunder gerne erfaring med effektstudier (RCT) og Mixed Method. Det er en forudsætning, at du har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt og navigere i en ofte kompleks og travl hverdag. Det forventes, at du har gode formidlingsevner og behersker engelsk i både skrift og tale. Du vil på begge matrikler blive en del af et spirende sygeplejefagligt forskningsmiljø, og vi forventer, at du i høj grad bidrager til at udvikle dette miljø ved synligt og aktivt at gå ind i de opgaver og drøftelser, som miljøerne har.

Arbejdssted

Din daglige arbejdsplads er i Roskilde på enten Professionshøjskolen Absalon, Center for Sygepleje eller Medicinsk afdeling, SUH. Du bliver en del af begge organisationers miljøer, og din daglige placering aftales med dine vejledere ud fra overvejelser om, hvad der på det aktuelle tidspunkt giver mest mening for dig og projektets fremdrift.

Professionshøjskolen Absalon er en af Danmarks seks professionshøjskoler, og dækker geografisk Region Sjælland. Absalon uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, socialrådgivere, jordemødre og mange flere. Absalon har 9000 studerende og 800 medarbejdere. Du bliver tilknyttet Center for Sygepleje, som har Campus i: Næstved, Holbæk, Nykøbing, Roskilde og Slagelse. Du vil dog primært være tilknyttet Campus Roskilde.

Medicinsk afdeling, SUH Roskilde, består af 57 sengepladser fordelt på tre sengeafsnit på hhv. SUH Roskilde og Næstved sygehus, flere ambulatorier i tilknytning til specialerne, samt to dialyseafsnit på henholdsvis SUH, Roskilde og Nykøbing Falster Sygehus. Medicinsk afdeling har regionsfunktion inden for lungemedicin, infektionsmedicin og nefrologi. Det betyder, at afdelingen modtager patienter fra hele regionen med sjældne og komplicerede forløb inden for de tre specialer. Afdelingen varetager herudover diagnostik og behandling af akutte og kroniske lidelser på hovedfunktionsniveau inden for alle tre specialer.

Projektet gennemføres primært i Lungemedicinsk ambulatorium i Roskilde, hvor du skal samarbejde med de kliniske sygeplejersker og ledelsen om projektets intervention.

Universitets tilknytning og vejledere

Efter en godkendelsesproces på Syddansk Universitet (SDU) af dels projektet og dels dig, kan du indskrives som ph.d.-studerende ved universitetet med tilknytning til Institut for Regional Sundhedsforskning, og du får et vejlederteam tilknyttet med én hoved- og tre medvejledere. Vejlederteamet er etableret og består af følgende:

Hovedvejleder:

Lektor i klinisk sygepleje, Gitte Bunkenborg, Kardiologisk afdeling og Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet

Bi-vejledere:

Docent Dorthe Bove, Professionshøjskolen Absalon.

Postdoc sygeplejerske Jesper Frederiksen, Medicinsk afdeling, Roskilde.

Adjunkt Mai-Britt Hägi-Pedersen, Professionshøjskolen Absalon.

Du vil organisatorisk referere til chefsygeplejerske Stella Sandfeld på Medicinsk afdeling, Roskilde, SUH og forskningsleder Jesper Andresen i Center for Sygepleje, Professionshøjskolen Absalon.

Din ansættelse sker i et samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon, CSY og Medicinsk Afdeling, SUH, og du ansættes 50 % på henholdsvis Professionshøjskolen, Absalon, CSY og medicinsk afdeling, SUH. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomster. Samarbejdet mellem parterne omkring din ansættelse vil være reguleret via en samarbejdsaftale, der sammen med din ansættelseskontrakt fastlægger rammerne for dit ph.d.-forløb.

Vil Du vide mere om stillingen?

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller læse projektbeskrivelsen er du velkommen til at kontakte en af følgende:
Docent Dorthe Gaby Bové, Professionshøjskolen Absalon, Center for Sygepleje [email protected]
Lektor i klinisk sygepleje Gitte Bunkenborg, Kardiologisk afdeling, SUH, [email protected]

Postdoc sygeplejerske Jesper Frederiksen, Medicinsk afdeling, SUH, [email protected].
Der kan via mail træffes aftale om at blive ringet op.

Sådan ansøger du

Stillingen er en fuldtidsstilling med opstart d. 1. oktober 2023.

  • Motiveret ansøgning, cv og dokumentation for gennemførte relevante uddannelser
  • Ansøgningsfrist: d. 2. august 2023
  • Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 33 og 34 2023
  • Der vil blive indhentet op til tre referencer inden eventuel ansættelse

Alle uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse opfordres til at søge.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sygeplejerske", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 15.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sygeplejerske
  • Roskilde
  • Onsdag den 02. august 2023

Lignende jobs

  • Sygeplejerske i Slagelse

    Intensiv Afsnit i Slagelse søger sygeplejersker med en intensiv specialuddannelse OG sygeplejersker med lyst til at lære det intensive speciale at kende. Generelt om afsnittet: ITA er et mu..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske på Midt-og Vestsjælland

    #selvstændig #sygeplejerske til #kardiologisk #ambulatorie #NSR Selvstændig sygeplejerske til kardiologisk ambulatorie NSR Brænder du for det kard..
    • Sygeplejerske
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Sygeplejerske (vikar) i Slagelse

    Kan du lide at din sygepleje spænder fra akutte situationer, til vejledning og partnerskab med forældre? Er du god til kommunikation og til at være i den akutte sygepleje, såvel som i de langvarige..
    • Sygeplejerske
    • Slagelse
    Få mere info
  • Sygeplejerske i Holbæk

    Kirurgisk-/gynækologisk sengeafsnit er et akutafsnit som varetager patientforløb hvor antallet af sygeplejersker i teamet har stor betydning. Vi søger en aftensygeplejerske som vil blive en del af .
    • Sygeplejerske
    • Holbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sygeplejersker i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sygeplejerske i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sygeplejersker.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sygeplejersker over tid

Dato Alle jobs som sygeplejersker
19. maj 2024 15
18. maj 2024 15
17. maj 2024 16
16. maj 2024 16
15. maj 2024 16
14. maj 2024 14
13. maj 2024 16
12. maj 2024 14
11. maj 2024 14
10. maj 2024 14
9. maj 2024 14
8. maj 2024 13
7. maj 2024 14
6. maj 2024 13
5. maj 2024 11
4. maj 2024 12
3. maj 2024 14
2. maj 2024 13
1. maj 2024 15
30. april 2024 15
29. april 2024 14
28. april 2024 14
27. april 2024 14
26. april 2024 16
25. april 2024 17
24. april 2024 14
23. april 2024 13
22. april 2024 15
21. april 2024 15
20. april 2024 15
19. april 2024 18