Teamledere til Ydelse og Administration

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Storkøbenhavn

Engagerede teamledere søges til ydelses- og administrationsområdet i Gladsaxe Kommune


Vil du stå i spidsen for et team af kompetente og engagerede kollegaer, som hver dag arbejder med at hjælpe borgere i kommunen? Har du en stærk faglig profil, og kan du kombinere din faglighed med et skarpt blik og sikre gode rammer for den daglige drift? Så er du måske vores nye teamleder i Ydelse og Administration.

To ledige stillinger


Som følge af en ny organisering søger vi to nye teamledere til Ydelse og Administration – én til teamet ”Sygedagpenge og Fleksløntilskud” og én til teamet ”Pension og Akutboligformidlingen”. Der er aktuelt 7 dygtige medarbejdere i hvert team.

Team Sygedagpenge og Fleksløntilskud behandler anmodninger om sygedagpenge fra borgere og refusion fra arbejdsgiver samt sager under jobafklaringsforløb og fleksjobrefusion. Derudover ligger behandling af ansøgning om og løbende udbetaling af fleksløntilskud og ledighedsydelse også i teamet.
Team Pension og Akutboligformidlingen behandler ansøgninger om personligt tillæg og helbredstillæg til kommunens pensionister, anmodning om mellemkommunal refusion på pensionsområdet og administration af borgeres økonomi. Teamet har også ansvar for bolig til borgere med et akut boligbehov, behandling af ansøgning om indskudslån, fraflytningsregninger m.m.

Dine opgaver


Som teamleder har du ansvar for den faglige ledelse af teamets fagområder og personaleledelsen af medarbejderne i teamet.

Dine vigtigste opgaver vil bl.a. være, at:
  • Understøtte og sikre en høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen og den faglige udvikling i teamet
  • Være fagligt fyrtårn og holde dig opdateret på lovgivning
  • Lave sagsgennemgang med og give sparring til dine medarbejdere i teamet
  • Sikre rammerne for en stabil drift sammen med teamet, tænke visionært og have blik for synergierne ind i de øvrige teams/afdelinger på tværs af kommunen
  • Varetage personaleledelsen af teamets medarbejdere, herunder afholdelse af MUS, sygefraværssamtaler og trivselssamtaler
  • Udarbejde og ajourføre arbejdsgangsbeskrivelser

Din baggrund


Du har en relevant uddannelse med stærke faglige kompetencer inden for et eller flere af områderne – måske er du sagsbehandler med flere års erfaring eller fagspecialist. Tidligere ledelseserfaring er ikke et krav, da vi tilbyder ledelseskompetenceudvikling og ledelsessparring. Det vigtigste er, at du brænder for muligheden for at kombinere den stærke faglige ledelse med et skarpt fokus på at sikre de bedst mulige rammer for driften.

Derudover ligger vi vægt på, at:
  • Du kan samarbejde på tværs i kommunen og er i stand til at opbygge gode relationer med samarbejdspartnere
  • Du er en innovativ og handlekraftig leder, der kan have mange bolde i luften
  • Du kan balancere mellem det detaljeorienterede arbejde og helikopterperspektivet
  • Du kan motivere og inddrage dine medarbejdere
  • Du er god til at sætte dig ind i nye IT-systemer

Det bliver du en del af


Ydelse og Administration består aktuelt af de to teams, vi søger teamledere til, og teamet Ydelse og Rådighed. Fra 1. maj 2022 bliver Borgerservice og Kontrolgruppen også en del af holdet.

Tilsammen er vi en faglig stærk enhed med høj kvalitet i sagsbehandlingen og fokus på den gode borgerbetjening i tæt samarbejde med resten af Beskæftigelses- og Socialafdelingen, som vi er en del af. Fra 1. maj er vi i alt ca. 50 medarbejdere.

Vi tilbyder


  • Kompetente og engagerede kolleger og medarbejdere
  • Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med alsidige opgaver og gode muligheder for kompetenceudvikling og ledelsessparring
  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor vi har fokus på gode resultater til gavn for borgerne
  • En arbejdsplads med stort fokus på godt arbejdsmiljø og højt humør


Værdierne "Ordentlig, Fælles og Faglig" er vores DNA i Beskæftigelses- og Socialafdelingen i Gladsaxe Kommune. Ordentlig, fælles og faglig er måden, hvorpå vi møder og samarbejder med borgere, virksomheder, ledere og medarbejdere.

Løn og ansættelsesforhold


Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ydelse og Administration Stine Klamer Høj på telefon 21 68 47 19 eller [email protected].

Ansøgningsfristen


Fristen for at søge stillingen er fredag 20. maj 2022 kl. 8.00. Vi holder samtaler den 23. maj 2022.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Storkøbenhavn

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Storkøbenhavn

Lignende jobs

  • Administrativ medarbejder i København

    Fri kontakt
    Elskede du at arbejde i Excel i gymnasiet? Drømmer du om at kickstarte en karriere inden for mediebranchen? Er du god til at tænke fremad og hele tiden være et skridt foran? Så er det måske lige dig, vi søger!
    • Administrativ medarbejder
    • København
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder (elev) i København N

    Vil du arbejde med salg uden de lange åbningstider?Vi søger ambitiøse elever til vores afdeling i Sønderborg, der vil arbejde med salg baseret på kunderelationer. Så hvis du vil være Solars næs..
    • Administrativ medarbejder
    • København N
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Frederiksberg

    Er du en erfaren ordrebehandler med et skarpt øje for detaljer og stærk i SAP? På vegne af en virksomhed i København leder [xxxxx] efter en dygtig og erfaren ordrebehandler til en tidsbegræn..
    • Administrativ medarbejder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Administrativ medarbejder i Bagsværd

    Are you motivated by supporting others and working in a team with great teamwork sprit, where fun is an essential part of the workday? Do you want to be part of our journey to deliver a world class..
    • Administrativ medarbejder
    • Bagsværd
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Storkøbenhavn

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Storkøbenhavn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere i Storkøbenhavn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere i Storkøbenhavn over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
27. april 2024 164
26. april 2024 173
25. april 2024 166
24. april 2024 157
23. april 2024 154
22. april 2024 149
21. april 2024 162
20. april 2024 167
19. april 2024 168
18. april 2024 168
17. april 2024 178
16. april 2024 180
15. april 2024 185
14. april 2024 184
13. april 2024 186
12. april 2024 192
11. april 2024 184
10. april 2024 181
9. april 2024 179
8. april 2024 181
7. april 2024 186
6. april 2024 193
5. april 2024 183
4. april 2024 182
3. april 2024 163
2. april 2024 167
1. april 2024 183
31. marts 2024 191
30. marts 2024 191
29. marts 2024 199
28. marts 2024 204