Kontorchef til enheden Grundvand

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aalborg Øst

Vil du være med til at sikre det danske grundvand, og dermed være chef for et fagområde, der har stor betydning for beskyttelsen af vores miljø- og sundhed? Har du en løsningsorienteret tilgang til fagligt komplekse problemstillinger? Kan du lede processer og følge op på mål? Så er du måske vores nye kontorchef for enheden Grundvand i Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er, at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 1.200 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 800 arbejdspladser har til huse i Odense. Vi er en organisation, der bygger på et stærkt, fagligt fundament, og hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne og ører på natur og miljø i Danmark.

Enheden Grundvandskortlægning
I grundvandskortlægningen udarbejder vi grundlaget for den målrettede beskyttelse af drikkevandressourcen i Danmark. Kortlægningen sker gennem indsamling af geologiske, hydrologiske, geofysiske og geokemiske data, samt opstilling af geologiske og hydrologiske modeller og vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Arbejdet er teamorganiseret og udføres i et tæt samarbejde med kolleger og rådgivende konsulentfirmaer. Endvidere inddrages kommuner, regioner og forsyningsselskaber i kortlægningsprocessen. Foruden grundvandskortlægning i Danmark, bidrager enheden med faglige kompetencer i flere internationale projekter.

Du kan læse mere om grundvandskortlægningen på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk/gko.

Du får det overordnede ansvar for at sikre fremdrift og kvalitet i enhedens mange spændende sagsområder. Du vil indgå i et tæt samarbejde med en række andre enheder i Miljøministeriet. Vi arbejder aktivt med samskabelse og interessentinddragelse, hvorfor lyst og evne til at holde linjen varm til bl.a. relevante forskningsinstitutioner, interesseorganisationer og andre myndigheder er vigtig.

Ledelsen af enheden sker i samarbejde med enhedens funktionsleder. Chefteamet refererer til direktionen, der har det overordnede ledelsesmæssige og organisatoriske ansvar for centret. Du vil få personalelederansvar for ca. 28 medarbejdere og funktionslederen.

Enheden er samlokaliseret med Miljøstyrelsens overvågningsenhed Nordjylland, der bl.a. har det centrale ansvaret for overvågningen af grundvand. De to enheder har et tæt fagligt og socialt samarbejde.

Kompetenceprofil
Vi ønsker os, at du:

  • Er en tydelig og beslutningsdygtig leder, som sætter retning og kan navigere sikkert i en politisk styret organisation.
  • Har statslig eller tilsvarende erfaring og gerne kendskab til grundvandsområdet.
  • Er struktureret og går analytisk til værks, når du sikrer fremdrift, styrer efter mål og skaber resultater.
  • Kan forstå og formidle fagligt komplekse problemstillinger til omverdenen og til interessenter.
  • Er en holdspiller, og god til at fremme samarbejde og opbygge interne så vel som eksterne relationer.
  • Formår at inspirere, prioritere og sætte retning for dine medarbejdere, og i det hele taget skabe motiverende rammer, hvor anerkendelse og psykologisk tryghed er en del af arbejdsmiljøet.

Som kontorchef i Miljøstyrelsen skal du være optaget af at udvikle dig som leder og nysgerrig på at levere ledelse med gennemslagskraft i organisationen. Ledelsen arbejder til stadighed på at udvikle organisationen og fastsætte styrelsens mål og faglige identitet parallelt med imødekommelse af de faglige, administrative og organisatoriske prioriteringsbehov. Vi lægger vægt på at rekruttere kompetente personaleledere, der kan motivere og tage hånd om medarbejdernes udvikling, og som forstår, at medarbejdertrivsel er nøglen til gode resultater.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på åremålsvilkår i en 6-årig periode og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 på kr. 619.826 årligt i aktuelt niveau (oktober 2023).

Ud over grundlønnen kommer et åremålstillæg på 22% af grundløn inkl. evt. tillæg. Individuelt tillæg kan forhandles efter kvalifikationer, derudover pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Miljøstyrelsen. Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst. Vi er en pendlervenlig arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde.

Stillingen ønskes besat 1. april 2024.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vicedirektør Isabelle Navarro Vinten på tlf. 21 54 91 86 eller kontorchef Per Schriver på tlf. 24 75 51 50.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den
7. februar 2024.

Vi forventer at afvikle testforløb i perioden op til samtalen. Disse besvares online og tilbagemeldingsmøderne afholdes i Odense, primært i uge 8. Samtale med ansættelsesudvalget forventes at blive afholdt den 27. februar 2024, ligeledes i Odense.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aalborg Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Aalborg Øst
  • Onsdag den 07. februar 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Aalborg

    [xxxxx] Energy is one of the leading trading houses in Europe, moving energy from source to use and working tirelessly to provide renewable energy now and in the future. Energy is always moving .
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg

    [xxxxx] Energy stands at the forefront of Europe's energy trading landscape, committed to pioneering renewable energy solutions for today and tomorrow. We are in constant motion, mirroring the e..
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i Aalborg
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Aalborg Øst

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Aalborg Øst over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
1. juni 2024 5
31. maj 2024 5
30. maj 2024 5
29. maj 2024 4
28. maj 2024 5
27. maj 2024 3
26. maj 2024 3
25. maj 2024 3
24. maj 2024 3
23. maj 2024 3
22. maj 2024 1
21. maj 2024 1
20. maj 2024 1
19. maj 2024 1
18. maj 2024 1
17. maj 2024 1
16. maj 2024 1
15. maj 2024 2
14. maj 2024 2
13. maj 2024 2