Centerchef til nyt juridisk center i Rigspolitiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

København

Vil du stå i spidsen for et nyt juridisk center og lede engagerede jurister, der betjener det politiske niveau og understøtter politikredsene? Så kan det være dig, der skal være juridisk centerchef i Juridisk Afdeling i Rigspolitiet.

Juridisk Afdeling i Rigspolitiet består i dag af tre centre; to juridiske centre og et center for internationalt politiarbejde. Hvert juridisk center er opdelt i fire sektioner med hver sin personaleleder.

Juridisk Afdeling i Rigspolitiet har en helt central rolle i forhold til at betjene det politiske niveau og samtidig understøtte politiets arbejde nationalt og internationalt. Afdelingen har ansvaret for at sætte fokus på politifaglige behov og forudsætninger i lovgivningsarbejdet og udmøntningen heraf, ligesom juristerne bistår i forbindelse med operative indsatser i politiet, herunder Rigspolitiets krisestyring.

Som led i den løbende modernisering af politiets arbejde bistår Juridisk Afdeling blandt andet med udvikling, implementering og drift af en række tekniske arbejdsredskaber, herunder kriminaltekniske og it-tekniske redskaber, som anvendes til håndtering af en lang række beredskabs- og efterforskningsfaglige opgaver i politiet.

I takt med at politiet får nye tekniske arbejdsredskaber, øges behovet for juridisk bistand. For at kunne imødegå dette behov udvides Juridisk Afdeling med et nyt center, der primært skal have fokus på generelle efterforskningsfaglige opgaver inden for alvorlig og organiseret kriminalitet, herunder straffeprocessuelle opgaver, samt den databeskyttelsesretlige understøttelse af politiets arbejde.

Stillingen
Vi søger en centerchef, der kan være med til at etablere og drive det nye juridiske center med tre sektioner; Sektion for Organiseret Kriminalitet, Sektion for Databeskyttelse og Sektion for Bevismidler.

Som centerchef leder du gennem sektionsledere. Du skal være med til at sikre et tæt samarbejde internt i afdelingen og i forhold til resten af Rigspolitiet. Herudover skal du indgå i tæt og tillidsfuldt samarbejde med bl.a. politikredsene, Rigsadvokaten, Justitsministeriets departement og Bevismiddeltilsynet.

En central opgave for dig bliver at etablere og vedligeholde velfungerende arbejdsgange og samarbejdsprocedurer, så opgaver såvel internt i centret som på tværs i Rigspolitiet kan løses effektivt på et fagligt højt niveau.

Du forventes at engagere dig i lederfællesskaberne i politiet og arbejde for helstøbte løsninger, ligesom du gennem dit lederskab har fokus på, at Juridisk Afdeling er en attraktiv og karriereudviklende arbejdsplads for dygtige jurister i politiet.

Dine kompetencer
Du er en erfaren jurist (cand. jur.) og leder med et indgående kendskab til de lovgivningsmæssige rammer for politiets og anklagemyndighedens virksomhed.

Du har erfaring med at arbejde i en organisation, hvor opgaverne er mangeartede, den offentlige bevågenhed høj, og forventninger ofte skifter.

Du er en engageret og samarbejdende leder, der brænder for at udvikle og fastholde en god og attraktiv arbejdsplads. Du støtter op om dine sektionsledere i opgaveløsningen, og du har blik for at anvende afdelingens ressourcer bedst muligt og dermed sikre drift, optimering og udvikling i afdelingen.

Du følger effektivt op på håndteringen af opgaverne inden for dit ansvarsområde. Du er handlekraftig og trives med at sikre høj kvalitet i centrets skriftlige arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Dine løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten samt cirkulære om åremålsansættelse.

Stillingen er klassificeret i løngruppe 1, og ansættelse vil ske på åremålsvilkår.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand i politiet, kan du bevare din ansættelsesform.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Dit arbejdssted bliver [xxxxx] i Rigspolitiet med aktuel adresse Ejby Industrivej 125-135 samt 33, 2600 Glostrup. Der er dog planer om, at [xxxxx] skal flytte til en ny lokation i Københavns Sydhavn i forventeligt 2026.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Bine Edeltoft på [xxxxx] eller telefon[xxxxx]. Du kan finde generel information om politiet på [xxxxx] om politiet som arbejdsplads på [xxxxx]

Når du søger et job i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis.

For tjenestemænd stiles ansøgningen til Hans Majestæt Kongen.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Samtaler forventes afholdt fra uge 18.

Ansøgningsfrist: 24. april 2024

Om [xxxxx]
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks 12 politikredse, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet. Rigspolitiet sætter den overordnede retning for hele politiet i tæt samarbejde med politikredsene.

[xxxxx] ledes af en politidirektør og er Rigspolitiets politifaglige område, der beskæftiger godt 200 medarbejdere med politimæssig, akademisk eller administrativ baggrund. [xxxxx] består af en juridisk afdeling, en politiafdeling og et sekretariat for ledelsesstøtte.

Den juridiske afdeling sikrer bl.a. juridisk understøttelse af det politiske niveau navnlig gennem bidrag til regeludstedelse og besvarelse af folketingsspørgsmål samt andre høringer og bidrag til lovforslag. Den juridiske afdeling arbejder også med udmøntning af nye regler, så disse omsættes i politiets praksis, samt med styrelsesopgaver vedrørende internationalt politisamarbejde.

Politiafdelingen varetager national krise- og beredskabsstyring og koordinerer, understøtter og sætter retning for politiets indsatser i forbindelse med større hændelser. Politiafdelingen understøtter ligeledes politiets operative resultater og sikrer opfølgning. Det er også Politiafdelingen, som varetager ledelse og styring af politiets nationale operative udviklingsprojekter, ligesom afdelingen vedligeholder og udvikler politiets operative systemer og forretningsejerskaber.

Ledelsesstøtte er et sekretariat med en stabsfunktion i [xxxxx]s organisation og er organisatorisk placeret under politidirektøren.

Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.4.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • 12.04.2024
  • Afdelingsleder
  • Glostrup
  • Onsdag den 24. april 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager - Miu Miu, Copenhagen. Miu Miu was born in 1993 from the independent and unconventional spirit of Miuccia Prada. Now Miu Miu open their first store in Denmark.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager, Leather Goods – Prada Flagship Store Copenhagen (full-time - permanent role) Purpose of the role: As part of the team for the Copenhagen Flagship Store to be a Company Brand Ambassador and to be responsible to achieve all the qualitative and quantitative objectives of the product category department assigned.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København V

    Fri kontakt
    Er du klar til at tage styringen og sætte den strategiske retning for DI's Møde- & Eventcenter i hjertet af København? Er du en passioneret leder med en unik evne til at samle og inspirere forskellige teams?
    • Afdelingsleder
    • København V
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Storkøbenhavn

    Head of Nuuday Data Office – Copenhagen To a newly established role that is crucial in today’s data-driven business landscape, where Nuuday generates and handles a vast and ever-growing amount .
    • Afdelingsleder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
29. april 2024 3
28. april 2024 3
27. april 2024 3
26. april 2024 3
25. april 2024 3
24. april 2024 5
23. april 2024 4
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 4
19. april 2024 3
18. april 2024 3
17. april 2024 3
16. april 2024 3
15. april 2024 3
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 2
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 1
7. april 2024 1
6. april 2024 1
5. april 2024 1
4. april 2024 3
3. april 2024 3
2. april 2024 3
1. april 2024 3
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4