Ejendomsstyrelsen søger områdechefer for etablissementsdrift

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du solide lederevner og masser af drive? Brænder du for drift, tilsyn, personaleledelse og gøre en forskel for de operative brugere? Kan du naturligt agere i balance mellem det forretningsmæssige behov, ressourcerne til rådighed og den obligatoriske forvaltning i koncernen? Så er her en oplagt mulighed for dig for at blive områdechef som major eller chefkonsulent.

Vi søger to områdechefer til at tilsikre retning og fremdrift i udviklingen af Ejendomsstyrelsens decentrale etablissementspartner struktur og derved være medvirkende til at øge oplevelsen af levering af professionel og engageret service inden for etablissementsdrift.

Om os

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE er overvejende en civil arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og vidensfællesskaber. Styrelsen har ejendomsdriften i centrum: både i opgaveløsningen med vores kunder og i forhold til kompetenceudvikling af vores medarbejdere.

Vi leverer et full service koncept, hvor opgaverne omfatter; etablissementsdrift, nybyggeri, vedligehold, miljø- og energiopgaver samt naturpleje, som udføres overvejende via eksterne leverandører.
Styrelsen har et samlet budget på mere end 2 mia. kr., 2,6 mio. m2 bebyggelser i vores portefølje, et samlet øvelsesterræn på 36.000 hektar og vi beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere.

Om etablissementspartnerafdelingen
Vi er 2 afdelinger med Etablissementspartnerafdelingen hhv. Etablissementspartner- og Skydesikkerhedsafdelingen, som uddanner og indsætter etablissementselementerne ved Ejendomsstyrelsen, samt tilsikrer og udvikler de vilkår, som elementerne gives til decentral at kunne udøve deres virke mest muligt optimalt.

Ejendomsstyrelsens 28 etablissementspartnerelementer, fordelt på forsvarets tjenestesteder, skal sikre en styrket lokal tilstedeværelse og kontakt og nærhed til brugerne. De har blandt andet selvstændigt ansvar for bygningsdrift og mindre vedligeholdelsesopgaver. Det er etablissementspartnerelementernes rolle, at støtte tjenestestedscheferne, som pålægges et medansvar for drift og udvikling af tjenestestedet.

Etablissementspartnerelementet er tjenestestedets og brugernes, primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Ejendomsstyrelsen. Et etablissementspartnerelementet består af mellem 15 til 70 medarbejdere med baggrund indenfor administration, etablissementsservice eller bygningsvedligehold og tekniske installationer.

Opgaverne i etablissementspartnerelementet omfatter håndtering af brugerhenvendelser, initiering af indkøb, støtte til arrangementer, tilsyn, kvalitetssikring og stikprøver, varemodtagelse, spørgsmål eller bestillinger i forbindelse med etablissementsdrift og bygningsvedligehold osv. Alt i alt håndterer etablissementspartnerelementet alle de spørgsmål, forespørgsler eller forhold som relaterer til sig etablissementsdrift og til det at drive faciliteterne på de lokale tjenestesteder.

I første halvår 2022 har Ejendomsstyrelsen hjemtaget en lang række opgaver og overtaget medarbejdere fra den nuværende facility management leverandør. Derfor er der behov for områdechefer til at varetage opgaven med at støtte afdelingschefen i ledelsen af denne nyetableret decentrale struktur. Den primære opgave er chefvirke til de respektive ledere i processen med at udvikle deres ledelsesrum og deres element inden for områderne driftsledelse, arbejdsmiljøledelse, kvalitetsledelse og personaleledelse.

Om stillingen

Som områdechef referer du til chefen for Etablissementspartnerafdelingen eller chefen for Etablissementspartner- og Skydesikkerhedsafdelingen.

Du vil blive understøttet af etablissementspartnersektionen, som er en stab på ca. 10 personer, som er ledet af sektionschefen, som også er næstkommanderende i afdelingen. Du vil endvidere skulle samarbejde med en stor række både militær og civile fageksperter fra staben i Hjørring.
Du vil blive samtaleleder for decentrale elementledere (C300) og være ansvarlig for personaleudvikling og forretningsudvikling i dit område i tæt dialog med lederne, som vil varetage den daglig ledelse af elementets medarbejdere, som består af administrative medarbejdere, ejedomsserviceteknikere, håndværker (flere fag) og maskinmester.

Du vil være afdelingschefens repræsentant i HR sager såsom arrangementer som udnævnelse og jubilæum, men også begravelser, svære medarbejderssamtaler og anbefalinger til Personalestyrelsen i personalesager.

Du vil understøtte elementerne i deres dialog med den lokale tjenestestedschef og de decentrale vedligeholdelsescentre og derved bidrage til effektive beslutninger i forhold til indsættelse, prioritering og styring af facility management ydelser, etablissementsdrift, samt bygningsvedligeholdelses- og tekniske projekter.

En af dine opgaver vil være tilvejebringelse af de bedste vilkår for etablissementsdrift i den decentrale struktur og vil i dialog med etablissementspartnersektionen (staben i afdelingen) være medvirkende til prioriteringen af tildelte ressourcer i afdelingen, samt være tovholder på centrale forbedringstiltag.

Du er Ejendomsstyrelsens forbindelsesofficer i forskellige beredskaber og beredskabsorganisationer – som etableres til at understøtte de operative indsættelse eller øvelsesvirksomhed ved Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen og Beredskabsstyrelsen. Hvilke funktion det specifik er koordineres med øvrige officer, som indgår i vores operative ledelse.

Du vil indgå i chefgruppen og vil skulle træffe mange beslutninger i sager af mindre driftsmæssige karakter til større principielle beslutninger i et langsigtet perspektiv. Dette vil ske i tæt samarbejde med afdelingschefen og stabschefen i afdelingen.
Du vil indgå i centrale arbejdsgrupper på vegne af afdelingschefen og vil ligeledes blive formand for interne arbejdsgrupper eller forretningsudviklingsprojekter.

Du får mulighed for, at arbejde med mangeartede arbejdsopgaver som spænder fra operativ virke til daglig ledelse og drift. Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen og ca. 60-80 rejsedage om året, hvor de fleste er daglige hen- og tilbagerejser eller rejser med en enkelt overnatning. Dertil vil der være deltagelse i øvelsesvirksomhed – alt efter hvilken funktion du vil få som forbindelsesofficer.

Der vil tilstræbes et fast tjenestested nær din bopæl, hvorfor ønsker til dette bedes være nævnt i ansøgning. Der vil være mulighed for hjemarbejdsplads, som en naturlig del af tjenesten.

Om dig

Vi forventer, at du en akademisk uddannelse indenfor organisation og/eller ledelse eller tilsvarende.
Du har dokumenteret erfaring med ledelse af ledere og vi ser gerne, at du har erfaring med fx distanceledelse, måske fra en driftsorganisation.
Endividere forventer vi, at du har en god forståelse for at begå dig mellem ledelseskollegaer i en større organisation.

Vi forventer, at du brænder for etablissementsdrift, forretningsudvikling og ledelse i en organisation med mange faglige kompetencer og specialer i relation til udvikling, vedligeholdelse og drift af etablissementer.
Din ledelsesform er anerkendende og situationsbestemt og sker ved ledelse af ledere, således ansvar placeres og udøves på det mest hensigtsmæssige niveau. Du skal kunne kommunikere og arbejde sammen med kollegaer med vidt forskellige baggrund og på mange forskellige niveauer.

Du er i stand til at tænke kreativt, finde afstemte og balancerede løsninger. Du har gode analytiske evner og lægger vægt på, at du virker som en solid og troværdig samarbejdspartner, der træffer langsigtede og helhedsorienterede beslutninger.

Du har gerne flere års erfaringer fra Forsvaret og gerne også erfaring fra stabstjeneste fra NIV III eller NIV II og/eller styrelserne.
Har du kendskab til SAP PM som styringsværktøj er det en fordel, da dette bliver det primære styringsværktøj i driften.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Dit tjenestested vil så vidt muligt være i nærheden af din bopæl.

Som ansat i Forsvarsministeriets organisation, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingsindholdet er du velkommen til at kontakte:
Chef for Etablissementspartnerafdelingen oberstløjtnant Jesper Bjerg Kristensen på tlf. 7281 3480 eller næstkommanderende major Morten Rousing på tlf. 2574 3550.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen på genopslaget er den 10. januar 2023. Samtaler forventes afholdt løbende og snarest efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsen er snarest og efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.
FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSEn har ca. 2 millioner kvadratmeter bebyggelse i vores portefølje, et samlet areal på ca. 32.000 hektar, over 600 etablissementer i hele Danmark, og vi beskæftiger mere end 1.000 medarbejdere.
Se evt. mere om os på ejendomsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Tirsdag den 10. januar 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Aalborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Frederikshavn

    Målrettet, ansvarsfuld og energisk souschef søges til Danmarks største lavprisbyggemarkedBanker dit hjerte for udvikling, ansvar og et højt tempo? Har du flair for detail og ledelse? Så er det .
    • Afdelingsleder
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg Øst

    Vil du være med til at sætte retning for de sundhedstilbud, som Sundhedsplanlægning leverer til de nordjyske borgere? Har du bred erfaring fra en politisk organisation og trives du med både at kunn..
    • Afdelingsleder
    • Aalborg Øst
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Thisted

    Kan du lide at gå forrest og motivere de kollegaer, du arbejder sammen med? Har du tidligere erfaring i servicebranchen? Er du klar på en alsidig hverdag, hvor kodeordene er højt serviceniveau, sal..
    • Afdelingsleder
    • Thisted
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
6. juni 2024 3
5. juni 2024 3
4. juni 2024 3
3. juni 2024 5
2. juni 2024 5
1. juni 2024 5
31. maj 2024 5
30. maj 2024 5
29. maj 2024 5
28. maj 2024 4
27. maj 2024 4
26. maj 2024 4
25. maj 2024 4
24. maj 2024 4
23. maj 2024 4
22. maj 2024 4
21. maj 2024 7
20. maj 2024 7
19. maj 2024 7
18. maj 2024 7
17. maj 2024 8
16. maj 2024 7
15. maj 2024 7
14. maj 2024 7
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 6
9. maj 2024 6
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6