Ledelse af forretningsudvikling (sektionschef)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Har du øje for at udvikle serviceorienteret i en kompleks organisation? Har du erfaring med at designe forandringsprocesser og er du fagligt og menneskeligt opmærksom, når du leder dit team?

Kan du genkende dig selv i ovenstående spørgsmål, så er det dig vi mangler til at lede vores team i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE.

Om os

Vi er 14 konsulenter i et fagligt stærkt team med høj ansvarlighed og generalistkompetencer, der matcher opgaverne. Derfor forventer vi, at DNA’et i din ledelsesprofil er ’tillid’ samt en ’coachende tilgang’, når vi har brug for det i opgaverne. Til gengæld lover vi et muntert arbejdsmiljø med plads til både professionalisme og hygge.

Kerneopgaven i FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE er at drive, vedligeholde og udbygge Forsvarets mange matrikler og bygninger. Vi (FU-sektionen) er en støttefunktion for de tre udførende divisioner, som tilsammen løser denne opgave. Vi bidrager ved at udvikle og forbedre konkrete processer, så chefer og medarbejdere har bedre overblik og stærke, fælles arbejdsgange i hverdagen.

Hos os vil du opleve, at forskellige parter i organisationen har forventninger til dig og os som team. Derfor har du stærke evner til at afstemme og koordinere interesser, så vi kender ramme og mål for vores arbejde som konsulenter. Vi tænker f.eks. på retning, prioritering og åbenhed.

Din primære arbejdsplads er på hovedkontoret i Hjørring, men du vil også have aktiviteter på andre matrikler, blandt andet i Aalborg/Nørresundby. Du har ligesom medarbejderne fleksibilitet, f.eks. hjemmearbejde, hvis det passer med opgaveløsningen.

Ejendomsstyrelsen vægter helt generelt, at alle medarbejdere oplever en life-work balance, der tager hensyn til livsfase og -situation.

Om stillingen

I sektionen Forretningsudvikling (FU) har vi tre hovedopgaver:
1. Porteføljestyring – både overordnet implementering i Ejendomsstyrelsen samt administration af subporteføljen for forretningsudvikling.

2. Projektledelse i tværorganisatoriske udviklingsprojekter - fx om at udarbejde og implementere manualer og om at styrke samarbejdet mellem enheder i Ejendomsstyrelsen.

3. Strategisk støtte til øverste ledelse – fx mål- og resultatplan i relation til Forsvarsministeriet.
Din opgave er blandt andet at række ud og formidle transparent og tydeligt om de beslutninger, organisationen tager for at udvikle forretningen.

Når ’plejer’ skal erstattes af nye arbejdsprocesser, er det vigtigt, at du og teamet er i tæt samspil med alle involverede parter for at opnå og opretholde bred opbakning til de nye løsninger.

En væsentlig del af din opgave ligger også i et andet teamsamarbejde: I en (ret ny) chefgruppe med en afdelingschef og fire andre sektionschefer er du nemlig med til at koordinere og optimere den samlede service fra Proces- og Forretningsudviklingsafdelingen.

Om dig

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, vi vægter en solid erfaring inden for ledelse, herunder projektledelse, it og udvikling.

Dine kolleger vil sige om dig, at du bringer energi og engagement ind på arbejdspladsen. Du er også kendt for at invitere til dialog og dermed læring (både din egen og andres). I en organisation med mange interesser har vi dog også brug for din solide evne til at holde fast i argumenter, der værner om vores opgaveløsning og arbejdsmiljø.

Men vi er egentlig bare spændte på ”hvad du er for én”, så sæt endelig dine egne ord på dine personlige og professionelle kendetegn.

Vi glæder os til at læse en engageret ansøgning med eksempler på, hvordan du…
- har bidraget til større forandringsprocesser på tværs af forretningsområder.
- har håndteret et ”krydspres” med forskellige forventninger til dig/en opgaves løsning.
- støtter motivation og trivsel hos dine medarbejdere – individuelt og som team.

Du kunne nok godt være typen, der har spørgsmål om jobbet, og så skal du endelig bare kontakte Afdelingschef Ulrik Dollerup Nielsen på mobil: 40 74 07 70.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker, ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten.

Er du omfattet af organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Der er til jobbet tilknyttet en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen er du, som nævnt velkommen til at kontakte Afdelingschef Ulrik Dollerup Nielsen på telefon 40 74 07 70.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen på telefon 32 66 56 98.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi forventer at afholde samtaler torsdag eller fredag den 12.-13. oktober, og vi står klar med morgenbrød fredag den 1. december, hvor vi byder vores nye chef velkommen på den første arbejdsdag.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE

FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Hjørring
  • Mandag den 09. oktober 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Frederikshavn

    Kunne du tænke dig at stå i spidsen for et fagcenter, hvor du som centerchef skal sætte retning og får mulighederne for at skabe samdrift, udvikling og sammenhæng?Centerchef med mange samarbejd..
    • Afdelingsleder
    • Frederikshavn
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Thisted

    Vi søger netop nu en souschef der er klar på spændende arbejdstimer hvor fokus er det gode værtsskab overfor gæster samt struktur og gode rammer for medarbejderne. Vi søger en souschef til vor..
    • Afdelingsleder
    • Thisted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Aalborg

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 9000 Aalborg
    • Afdelingsleder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Frederikshavn

    Har du styr på løn- og personaleprocesser, og har du lyst til at gå forrest for vores Løn- og Personale team?Du får som leder af Løn og Personale det faglige- og personalemæssige ansvar for 13 .
    • Afdelingsleder
    • Frederikshavn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Hjørring

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Hjørring over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. maj 2024 4
23. maj 2024 4
22. maj 2024 4
21. maj 2024 7
20. maj 2024 7
19. maj 2024 7
18. maj 2024 7
17. maj 2024 8
16. maj 2024 7
15. maj 2024 7
14. maj 2024 7
13. maj 2024 6
12. maj 2024 6
11. maj 2024 6
10. maj 2024 6
9. maj 2024 6
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6
6. maj 2024 5
5. maj 2024 5
4. maj 2024 5
3. maj 2024 5
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 2
24. april 2024 3