Afdelingsleder til Forebyggelsesteamet i Forebyggelse og Genoptræning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om jobbet


Ny afdelingsleder til Forebyggelse og Genoptræning! Har du et stærkt ledergen, sundhedsfaglige kompetencer og kan du skabe tæt følgeskab hos et engageret medarbejderteam omkring de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser - så se med her!

Om stillingen:

Til en nyoprettet stilling søger vi en sundhedsfaglig leder, der sætter kvalitet, dialog og samarbejde højt og som har lyst til at gå forrest i den faglige udvikling i tæt følgeskab med medarbejdere og samarbejdspartnere.

Vi søger en sundhedsfaglig leder til vores Forebyggerteam, der vil stå I spidsen for 10 medarbejdere og sammen med dem, være med til at sikre driften og ikke mindst udvikle de forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. Teamet varetager sundhedstilbud, efter §119 i Sundhedsloven og §79a i Serviceloven. Opgaverne der løses er sundhedstilbub til borgere med kronisk sygdom, forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere, diætist indsats til ældre og borgere med overvægt og den borgerettede tobaksindsats. Medarbejdere fra teamet repræsenterer sundhedsområdet i det tværgående rehabiliteringsteam på arbejdsmarkedsområdet. Du skal være leder for en bred skarre af sundhedsprofessionelle medarbejdere fordelt på vores to geografiske enheder; Sundheds- og Akuthus i Kalundborg, og Trænings- og Rehabiliteringscenter i Høng.

Du vil som afdelingsleder få ansvar for kvalitetudvikling af de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, med et fokus på implementering af nye kvalitetsstandarder og effektfulde indsatser. Du skal i tæt samarbejde med medarbejderne være med til at sikre en fortsat stabil drift. Samtidig får du en vigtig rolle i at bidrage til nytænkning og understøtte udviklingen af de faglige indsatser. Sidst nævnte også på tværs af kommunen i samarbejde med voksenspecialområdet. Andre fokus områder vil være monitorering og evaluering af sundhedstilbud samt digitalisering.

Du får endnivdere ansvar for personaleledelse og delvist økonomisk ansvar. Der er i dagligdagen tæt kobling til opgavevaretagelsen i teamet, og hvor du med synlig og tydelig ledelse har ansvar for i samarbejde med medarbejderne at sikre udviklingen af kompetencer og viden i teamet. Du vil møde en engageret medarbejderflok, der er vant til at arbejde selvstændigt og som gerne bidrager med input til beslutninger. De vil gerne tages med på råd, men har respekt for de beslutninger og handlinger du træffer som leder.

Samlet som forebyggelse og genoptræningsenhed er vi i gang med en organisationsændring med et større ansvarsområde under afdelingen, samt et øget fokus på vores forebyggende indsatser, som vi tror på vil udvikle sig endnu mere. Det er denne organisationsændring, der kalder på flere ledere til at tage lederskab og ansvar for opgaverne. Du vil blive en stor del af den ændring og udvikling der skal ske, og på sigt vil ledelsesopgaven udvikle sig. Stillingen er ny, men du kommer ind i en velfungerende afdeling, hvor du vil få tæt kollegaskab med to andre afdelingsledere, samt jeres fælles chef for Forebyggelse og Genoptræning. Du vil blive en del af et lederteam, hvor der kan findes masser af sparring og opbakning, men hvor du får også frihed til at sætte dit personlige ledelsesrum og udvikle dit personlige lederskab.

Din profil


Den nye afdelingsleder skal med ambitioner for den faglige kvalitet og en inddragende ledelsesstil understøtte den faglige udvikling af områderne. Dette ud fra en helhedsorienteret tilgang til arbejdsgange, tværgående samarbejde og digitalisering.

Vi søger en leder med:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde
  • Kunne balancere mellem forankring og fornyelse på et område med en sikker drift, men i konstant udvikling
  • En udviklingsorienteret tilgang, med et godt blik for for områdets muligheder og samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • Interesse for udvikling af digitale løsninger
  • Handlekraft - samtidig med en lyttende og anerkendende tilgang
  • Gode evner til at rammesætte
  • Ledelseserfaring og gerne med en relevant lederuddannelse
  • Gode relationelle kompetencer
  • Gode formidlingsevner
  • En tillidsfuld tilgang og medansvar for et godt arbejdsmiljø

Derfor skal du vælge os


Du kan blive en del af et stærkt ledelsesteam, som du kan være med til at påvirke kulturen i og være med til at udvikle ledelsesopgaven.

Vi kan tilbyde en spændende stilling, hvor vi ser det som en naturlig del af vores ledelsesgerning at inddrage medarbejdernes viden, skabe arbejdsglæde og spille hinanden gode. Vi deler viden og rækker ud og finder løsninger.

I en fin balancegang, går vi gerne forrest i nye spor, som du kan få stor indflydelse på, men vi lader os også gerne inspirere af andre, så vi kan drage nytte af samarbejde med andre og deres erfaringer. Vi ønsker et øget fokus på datadreven ledelse og udvikling af digitale tilbud.

Der er mulighed for at opnå et selvstændigt og alsidigt arbejde i Forebyggelse og Genoptræningsenheden, hvor du har gode muligheder for at udvikle dig som leder, får indflydelse og fleksibilitet.

Det er vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os at være i godt humør, og at omgangstonen på arbejdspladsen er uformel, glad og positiv. Du vil blive mødt med engagement og en smittende arbejdsglæde.

En del af noget større

I Kalundborg kommune arbejder vi ud fra diverse strategier og politiker, hvor de væsentligste for Forebyggelse og Genoptræning er vores Sundhedspolitik og Strategien for Det Nære Sundhedsvæsen, som du vil kunne finde på Kalundborg kommunes hjemmeside www.kalundborg.dk.

Vi har også et ledelses- og styringsgrundlag, der skal understøtte, at vi i endnu højere grad har fokus på kerneopgaven, kernevelfærden, innovation og samskabelse med relevante interessenter.

Grundlaget er blevet til i et samarbejde mellem Direktionen og kommunens ledere, der via dialog og kvalificering har udarbejdet og formuleret vores pejlemærker for ledelse og styring. En ”klassisk” Kalundborg-tilgang, hvor der er stor tiltro til, at vi når mere i fællesskab end med direktiver ovenfra.

Hovedoverskrifterne er:

  • Vi optimerer samarbejde og processer
  • Vi skaber velfærd sammen med andre
  • Vi holder styr på driften
  • Vi styrker ressourcer hos os selv og andre


Læs mere om ledelses- og styringsgrundlaget her: Ledelses- og styringsgrundlag

Løn og ansættelsesvilkår


37 timers stilling, med ansættelse fra 1. maj 2024.

Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere


Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingerne og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingerne. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til

  • Chef for Forebyggelse og Genoptræning, Merete Mørch, tlf. 21 38 65 74 eller på e-mail: [email protected]

Måske har du set, at vi også søger en ny afdelingsleder til vores genoptræningsteam? Denne stilling er ligeledes nyoprettet som et led i vores organisationsændring, men med et lidt andet indhold. Har du også interesse i den, er du velkommen til at søge dem begge.

Ansøgning


Ansøgning samt CV sendes via nedenstående link.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest d. 3. marts 2024.

Ansættelsessamtaler:

  1. samtale 11. marts 2024
  2. samtale 18. marts 2024

Kandidater til 2. samtale vil i løbet af uge 11 skulle lave en kompetenceprofil og tilbagemelding vil tage ca. 1,5 time.

Ansøgere forventes at tiltræde 1. maj 2024.

Om os


Kalundborg er en kommune i vækst.

Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Novo Nordisk har for nylig offentliggjort, at de frem mod 2027 vil investere 17 mia. i deres produktionsanlæg i Kalundborg. Senest har Chr. Hansen og AP Terminals etableret sig i Kalundborg og flere virksomheder er på vej. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.

Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Her kan du ikke bare finde et godt job - du kan også skabe dig en karriere. Kommunen har knap 49.000 borgere og arbejder på at flere, vil vælge at bo tæt på den smukke vestsjællandske natur.

Vi er 3.300 kommunalt ansatte, og vi arbejder alle strategisk med at skabe mere samarbejde med hinanden og eksterne partnere - borgere, virksomheder og andre myndigheder. Det gør vi for at opnå bedre resultater og understøtte, at kommunen når sin vision om at være et godt sted at bo og leve, uddanne sig, arbejde og drive virksomhed.

Kalundborg kommune har lanceret en podcastserien ”Karriere på Kalundborgsk”. I serien fortæller en række medarbejdere om, hvordan deres karriere har formet sig med et job i Kalundborg kommune. Serien er et led i kommunens bestræbelser på at rekruttere dygtige medarbejdere.

Hør dem her: https://karrierepaakalundborgsk.podbean.com/

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID/NemID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID/NemID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.1.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Køge

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i 4600 Køge
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Gadstrup

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i REMA 1000 i Snoldelev I REMA 1000 er vi positive og offensive mennesker med ét fælles må..
    • Afdelingsleder
    • Gadstrup
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Senior Project Manager in Portfolio & Project Management at Novo Nordisk EngineeringDoes the idea of working with passionate and professional project teams on executing some of the biggest CAPE..
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Køge

    Vi søger en dygtig og erfaren medarbejder med detailerfaring, der skal fungere som souschef i vores spændende forretning i Køge, Strædet. Som souschef i [xxxxx] får du mulighed for at komme me..
    • Afdelingsleder
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
2. juni 2024 6
1. juni 2024 6
31. maj 2024 6
30. maj 2024 6
29. maj 2024 6
28. maj 2024 5
27. maj 2024 4
26. maj 2024 5
25. maj 2024 5
24. maj 2024 5
23. maj 2024 6
22. maj 2024 5
21. maj 2024 4
20. maj 2024 4
19. maj 2024 5
18. maj 2024 5
17. maj 2024 5
16. maj 2024 6
15. maj 2024 6
14. maj 2024 6
13. maj 2024 7
12. maj 2024 7
11. maj 2024 7
10. maj 2024 7
9. maj 2024 8
8. maj 2024 8
7. maj 2024 8
6. maj 2024 8
5. maj 2024 8
4. maj 2024 8
3. maj 2024 8