Rengøringschef til Folketinget

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du være med til at sikre rene og indbydende rammer for Folketingets medlemmer, ansatte og gæster? Har du faglig indsigt og erfaring fra rengøringsbranchen? Har du ledererfaring og gode samarbejdsevner? Så er du måske den rengøringschef, vi søger.

Dine primære arbejdsopgaver
Som rengøringschef får du ansvaret for at lede og koordinere husbetjentenes (rengøringspersonalets) arbejde på Christiansborg Slot og i andre bygninger, som Folketinget benytter. Du skal lede Rengøringsenheden på en måde, der understøtter medarbejdernes høje engagement og trivsel, og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø gennem en involverende og engagerende ledelsesstil. Du bliver ansvarlig for at planlægge og kvalitetssikre rengøringsopgaverne, herunder håndtering af budgetter, indkøb og leverandører. Du vil desuden være Folketingets kontaktperson i forbindelse med rengøringsrelaterede spørgsmål og henvendelser. Alle husbetjentene er i gang med at uddanne sig til rengøringsteknikere, og en del af dit arbejde bliver at fastholde fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne.

Din arbejdsplads
Du bliver en del af en helt unik arbejdsplads med stor bevågenhed. I Rengøringsenheden er der ansat ca. 50 husbetjente, en kontormedarbejder og en driftskoordinator. Rengøringsenheden arbejder med INSTA 800, og der rengøres på 64.000 m2 fordelt på både fredede og bevaringsværdige bygninger.

Du refererer til vicedirektøren for Service- og Administrationsafdelingen og indgår i afdelingens chefkreds, der ud over vicedirektøren består af seks enhedschefer (inklusive rengøringschefen). Rengøringsenheden arbejder tæt sammen med husets øvrige enheder, især Drifts- og Vedligeholdelsesenheden og Service- og Sikkerhedsenheden.

Ledelsesmæssigt er der i 2023 påbegyndt et fælles, tværgående ledelsesudviklingsforløb for den samlede chefgruppe i Folketingets Administration (16 chefer inklusive rengøringschefen). Der arbejdes bl.a. med den enkelte leders individuelle ledelsesgrundlag, som kobles til de strategiske indsatsområder i »Strategi 2027 ‒ Vi vil være synlige og aktive for et velfungerende selvstyre«. Med strategien arbejder vi målbevidst med at styrke medarbejdernes kompetencer inden for samarbejde, videndeling, kommunikation, initiativ, ansvarlighed og digitalisering. Vi forventer, at du aktivt og engageret står i spidsen for og understøtter denne proces i din enhed.

Din profil
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:

  • Faglig indsigt og erfaring fra rengøringsbranchen, gerne med en relevant uddannelse som f.eks. serviceassistent, rengøringstekniker, akademiuddannet i hygiejne og rengøringsteknologi el.lign.
  • Ledererfaring fra en lignende stilling, gerne gennem mindst 3 år, og gode kompetencer inden for både personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse.
  • Personlige kvalifikationer som gode samarbejdsevner, serviceorientering, imødekommenhed, empati og pragmatisme. Du kan kommunikere klart og respektfuldt og er på den ene side ikke bange for at træffe beslutninger og på den anden side heller ikke for at delegere beslutninger til dine medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, jf. rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Grundlønnen udgør 619.826 kr. årligt i aktuelt niveau. Der er herudover mulighed for at aftale et personligt tillæg. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Information og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Torben Skovgaard Andersen på tlf. 3337 3187 eller chef for Drifts- og Vedligeholdelsesenheden Anders Theil på tlf. 3337 3738.

Du vil i forbindelse med rekrutteringen få udarbejdet en erhvervspsykologisk profil.

Send din ansøgning og dit cv via stillingsopslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Her kan du også læse mere om Folketingets Administration.

Ansøgningsfrist: fredag den 15. december 2023, kl. 12.00.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024.

Vi forventer at afholde samtaler og gennemføre test i uge 1-3 i 2024.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Fredag den 15. december 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i København
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity Job DescriptionJob Title – Senior Product Manager – Operational Planning Location – Copenhagen, Denmark. As a Senior Product Manager – Operational Planning, you will be re..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity About usMaersk is a global leader in integrated logistics and have been industry pioneers for over a century. Through innovation and transformation we are redefining the boundarie..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    København, DanmarkBliver du motiveret af at skabe den ultimative digitale kundeoplevelse? Har du mod på at drive projekter, hvor målet er at fremme produktinnovation, optimere prissætning og fo..
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
16. maj 2024 1
15. maj 2024 1
14. maj 2024 1