CPHBUSINESS PARTNER SØGER PROGRAMKOORDINATOR DELTIDSUDDANNELSERNE I LEDELSE, KOMMUNIKATION OG BÆREDYGTIGHED

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Vil du arbejde med drift og udvikling af uddannelser? Og vil du være en del af en virksomhed i vækst?

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy’s (Cphbusiness) afdeling for efter- og videreuddannelse, Cphbusiness Partner på Nansensgade i København, søger en programkoordinator til at understøtte programchefen for deltidsuddannelserne i ledelse, kommunikation og bæredygtighed.

Dine opgaver er relateret til drift af uddannelserne, at understøtte kvalitetsarbejdet og at udvikle vores uddannelsesformater og –koncepter i tæt samarbejde med programchefen og programlederen.

Om jobbet
Som programkoordinator arbejder du tæt sammen med programchefen, både når det gælder strategi og drift.

Du bliver tovholder på en lang række af fora. Lige fra vores uddannelsesudvalg, der giver input til den strategiske udvikling af vores portefølje, til vores områdemøde for undervisere og ledelsen, hvor vi omsætter inputtet i uddannelserne.

Cphbusiness skal genakkrediteres i 2026. Derfor vil du blive tæt involveret i arbejdet med at kvalitetssikre vores processer.

En stor del af dine opgaver bliver driftsopgaver. Du skal koordinere bemandingen af vores hold, indhente litteraturlister, understøtte planlægningen af vores udbud og deltage i rekrutteringen af AC-timelærere og censorer. Du får også ansvaret for kontering af bilag og kontrakter.

Primære opgaver

Dine primære opgaver er at:

  • Være tovholder på strategiske mødefora og kontakten vores aftagere (virksomheder, arbejdsmarkedets parter)
  • Understøtte kvalitetssikringen af uddannelserne
  • Være pennefører på notater og referater og design af Power Point-præsentationer til ledelsen
  • Bistå med rekruttering af undervisere og censorer og bemanding af udbud
  • Indkøbe bøger m.m., godkende indkøb og kontere
  • Sparre med ledelsen om driften
  • Koordinere med studieadministrationen, teamet for udbud og pedeller
  • Indgå i arbejdet med budgetter, estimater og projekter

Med reference til programchefen får du en vigtig funktion i teamet for uddannelse.

Du får en spændende stilling i et stærkt fagligt og dynamisk miljø med dygtige og dedikerede kolleger. Og du kommer til at arbejde med markedets dygtigste undervisere, innovative og relevante uddannelser, kurser og nye produktprogrammer og -løsninger.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring i at understøtte ledelsesopgaver
  • Selvstændigt kan drifte tværgående internt og eksternt samarbejde og holde fremdrift i opgaverne
  • Kan holde overblik og være præcis i detaljen
  • Er analytisk og problemløsende
  • Har en sikker pen og kan skrive notater og indstillinger
  • Brænder for kvalitet i arbejdet
  • Er omhyggelig med dit arbejde
  • Kan samarbejde konstruktivt med dine kolleger i hele organisationen og med øvrige interessenter

Arbejdssproget er dansk, men engelsk kan forekomme.

Kendskab til efter- og videreuddannelsesområdet er en fordel, men ingen betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som fastansat bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på fuld tid.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte programchef Sidsel Breck på telefon og sms: 2240 6285.

Sådan søger du
Søg jobbet via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 20. januar 2024, og ansættelsessamtaler vil foregå umiddelbart efter.

Tiltrædelse snarest muligt.

Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet We dare, we share, we care.

Copenhagen Business Academy, Nansensgade 19, 1366 København K. Telefon: 36 15 45 00.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København K
  • Lørdag den 20. januar 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i København
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity About the Job:At Maersk, we're on a transformative journey, expanding our capabilities to become a comprehensive logistics provider, delivering intelligent solutions globally. To .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity You will be part of the Transported by Maersk Platform focused on streamlining, optimizing, and automating our transportation network end-2-end via advanced software solutions.Senior .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity At Maersk we are embarking on an industry-defining transformation, on a bold new direction, expanding our capabilities to become a true end-to-end logistics provider that can deliver .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0
10. april 2024 0
9. april 2024 0
8. april 2024 0