Kontorchef for Metode og Analyse i [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Danmarks Statistik leverer viden, der giver værdi til samfundet og underbygger beslutninger, debat og forskning. Vi stræber efter at levere ny, bedre og veldokumenteret statistik samt sikre, at kvaliteten er på højeste internationale niveau. Herudover ønsker vi at teste nye muligheder, når der er potentiale for at gøre noget bedre. Vi søger en kontorchef, som bidrager til denne udvikling og som vil tage det ledelsesmæssige ansvar for vores metoder, kvalitetsudvikling, centrale metadata, data science initiativer og analyser.

Du skal kunne understøtte, at data og statistik fra Danmarks Statistik lever op til målsatte kvalitetskrav og at de valgte statistiske metoder lever op til de standarder, som forventes af en national statistikmyndighed. Du skal have en god forståelse af metadatas betydning for såvel brugere som for udvikling af og produktion i statistiksystemerne. Herudover skal du kunne se mulighederne i nye data og nye metoder, samt have et analytisk blik for, hvordan eksisterende data kan kombineres med henblik på at skabe ny viden.

Som kontorchef for området er det dit ansvar at sikre videreudvikling og drift af de forskellige opgaver, som kontoret løser. Herudover har du ansvaret for, at lede kontorets 24 medarbejdere, samt sikre et effektivt samarbejde både internt og eksternt. En del af kontoret er Danmarks Statistiks Data Science Lab, som er en vigtig kilde til metodeudviklingen. Data Science Lab har udover en fast stab, ca. 15 gæsteforskere tilknyttet kontoret, og deres egen daglige leder, som også er professor ved Københavns Universitet, refererer til dig.

Du vil indgå i ledelsen i afdelingen Kommunikation og Salg samt i Danmarks Statistiks chefgruppe.

Om Metode og Analyse
Kontoret Metode og Analyse er Danmarks Statistiks centrale enhed for understøttelse og udvikling af statistisk metode, kvalitet, metadata, data science og analyse. Kontorets opgaver bestå bl.a. af:

  • Koordination og prioritering af statistisk metodisk støtte og rådgivning
  • Koordination og udvikling af centrale kvalitetsforbedrende indsatser på statistikområderne
  • Drift og udvikling af Danmarks Statistiks centrale Metadatabank
  • Drift og udvikling af publikationsserien DST Analyse
  • Videreudvikling og operationalisering af værktøjer til diskretionering
  • Videreudvikling af retningslinjer og værktøjer, som understøtter metodevalg og kvalitetssikring
  • Intern kompetenceudvikling i forskellige discipliner inden for statistisk metode og kvalitetsarbejde, herunder R-programmering
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprogrammer og –projekter med henblik på at understøtte Danmarks Statistiks strategiske mål
  • Repræsentation af Danmarks Statistik i internationale sammenhænge

Kontorchefen for Metode og Analyse har det ledelsesmæssige ansvar for at understøtte og videreudvikle Danmarks Statistiks statistiske metoder, kvalitetsarbejde og metadata, samt for at kontoret bidrager til at understøtte målene i Danmarks Statistiks Strategi 2025.

Om dig
Du har en relevant lang akademisk uddannelse og solid erfaring med at lede medarbejdere på et højt specialiseret niveau. Du har en dyb forståelse for processer i den statistiske produktion og den værdi, som Danmarks Statistik kan og vil kunne tilbyde brugere af data og statistik.

  • Du har en stærk indsigt og erfaring med rådgivning i statistisk metode
  • Du er en dygtig personaleleder, som evner at videreudvikle medarbejdere med blik for særlige talenter og strategiske behov
  • Du har en dyb forståelse for processer i dataoparbejdelse og statistikproduktion
  • Du har et godt blik for forskellige brugeres behov for dokumentation af data og statistik
  • Du færdes hjemmevant inden for metodiske discipliner som fx sæsonkorrektion, stikprøveteori, fejlsøgning og diskretionering
  • Du kan se muligheder i at anvende data til ny viden gennem statistiske analyser
  • Du er en stærk kommunikatør såvel skriftligt som mundtligt, på både dansk og engelsk
  • Du har forståelse og blik for, hvordan teknologisk udvikling kan styrke bedre metoder og kvalitet
  • Du har gennemslagskraft og holder hovedet koldt, når der er mange bolde i luften
  • Du har forhandlingskompetencer og kan varetage Danmarks Statistiks interesser i forhold til samarbejdspartnere i ind- og udland
  • Du har godt kendskab til generelle principper for produktion af – og kvalitetskrav til officiel statistik

Som leder praktiserer du en åben, udadvendt og anerkendende ledelsesstil og kan se dig selv i Danmarks Statistiks ledelsesgrundlag. Du fremmer helhedsorientering og tværfaglighed og begår dig på alle niveauer i en organisation. Du samler og inspirerer andre og skaber gode samarbejdsrelationer og løsninger på tværs af organisationen, men kan også skære igennem når der er behov.

Løn- og ansættelse
Tiltrædelse ønskes senest 1. juni 2023. Ansættelsen følger rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten af 24. november 2021. Stillingen er indplaceret i løngruppe 1 og besættes på åremål. Foruden åremålstillæg ydes der resultatløn. Herudover kan der evt. forhandles kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen, vil ansættelsen kunne ske som tjenestemand på åremål.

Der vil blive brugt personlighedstest i rekrutteringsprocessen. Det er Statens Center for Rekrutteringstest (SCR), som udfører testene. Ved at indsende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at dine oplysninger kan tilgås af SCR i forbindelse med et eventuelt samtaleforløb.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12 og 13.

Ansøgning og kontakt
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsdirektør Carsten Zangenberg på tlf. 2835 3051 eller mail [email protected].

Vil du gerne være den nye kontorchef, så send din ansøgning, eksamenspapirer og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor. Hvis du er tjenestemand stiles ansøgningen til Dronningen.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 600 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik over Danmarks Statistik på www.dst.dk.

Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn. https://dk.linkedin.com/company/statistics-denmark

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København Ø
  • Onsdag den 08. marts 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i København
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity About the Job:At Maersk, we're on a transformative journey, expanding our capabilities to become a comprehensive logistics provider, delivering intelligent solutions globally. To .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity You will be part of the Transported by Maersk Platform focused on streamlining, optimizing, and automating our transportation network end-2-end via advanced software solutions.Senior .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity At Maersk we are embarking on an industry-defining transformation, on a bold new direction, expanding our capabilities to become a true end-to-end logistics provider that can deliver .
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København Ø

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København Ø over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
8. maj 2024 6
7. maj 2024 6
6. maj 2024 6
5. maj 2024 6
4. maj 2024 6
3. maj 2024 6
2. maj 2024 6
1. maj 2024 6
30. april 2024 6
29. april 2024 5
28. april 2024 5
27. april 2024 5
26. april 2024 5
25. april 2024 6
24. april 2024 4
23. april 2024 4
22. april 2024 6
21. april 2024 6
20. april 2024 6
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 6
16. april 2024 6
15. april 2024 5
14. april 2024 5
13. april 2024 5
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 3
9. april 2024 3
8. april 2024 3