Koncernregnskabschef til Rigspolitiet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København V

København

Politiet og anklagemyndigheden skaber tryghed og sikkerhed for borgerne i et tæt samarbejde med det øvrige samfund. Vil du være med til at skabe en strategisk koncernregnskabsfunktion, der både hjælper og kontrollerer, så vi lykkes endnu bedre med vores regnskabsopgaver på tværs af koncernen?
Vi tilbyder et spændende chefjob, hvor vi er midt i etableringen af nye regnskabsmæssige opgavesnit mellem Rigspolitiet, politikredsene og Statens Administration. Vi er således i gang med et større udviklingsprojekt, hvor vi skal gentænke og designe vores koncernregnskabsfunktion. Du bliver en helt central aktør i den proces. Når vi er i mål, har vi en klar samarbejds- og servicemodel, ensartede og forenklede processer, klare snitflader, tydelig intern rolleafklaring samt en plan for digitale forbedringer af vores regnskabspraksis.

Vi tilbyder også en stor, kompleks og spændende organisation med en helt særlig rolle i samfundet. Der er i politiet på én og samme tid en særlig fællesskabsånd, en stor geografisk spredning og en bred faglig variation, som du ikke finder mange andre steder. Samtidig er der stor bevågenhed og forventninger til, at vi har styr på vores sager og de bevillinger, vi er tildelt.

Masser af forandring
”Fremtidens koncernregnskab skal være mere strategisk, processtærkt, forretningsunderstøttende og skarpt opfølgende, så der er godt styr på sagerne. Det er en stor forandringsledelsesopgave, hvor der også er mange interne og eksterne interessenter at skulle lykkes sammen med”, udtaler afdelingschef for Koncernøkonomi Lena Dyhr Toft Christensen.

Du refererer til afdelingschefen for Koncernøkonomi og indgår i lederteam med de øvrige 6 centerchefer i afdelingen. Sammen med to sektionsledere og ca. 13 medarbejdere har du ansvaret for følgende opgaver:
• at håndtere Rigspolitiets eget regnskab samt regnskab for 3 politikredse og bidrage til revisionen af politiets og anklagemyndighedens regnskab.
• at implementere et fælles administrationsgrundlag på regnskabsområdet og fuldføre overdragelsen af regnskabsopgaver til Statens Administration
• at sikre et tværgående finansielt kontrolmiljø samt tværgående controlling og analyser af koncernregnskabet, og
• at gennemføre det udviklingsprojekt på tværs af regnskabsområdet, der er igangsat.

Om dig
Du har minimum et par års ledelseserfaring fra en lignende offentlig koncernfunktion. Du har på et tidspunkt i karrieren fået solid erfaring med statslige regnskabsprocesser, og du har vist, hvordan der sikres compliance helt ud i yderste driftsled i store organisationer. Du har en relevant videregående uddannelse formentlig på kandidatniveau, fx cand.merc.aud, cand.polit eller cand.oecon.

Du har personlig gennemslagskraft og er drevet af at opnå resultater gennem motiverende ledelse af dine sektionsledere og medarbejdere. Du er udviklingsorienteret på den strukturerede måde og søger naturligt procesoptimering. Du kommunikerer tydeligt, og du gør brug af dine samarbejdsevner til at finde gode løsninger sammen med andre. Du skaber og formidler overblikket samtidig med, at du ser de nødvendige detaljer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Ansættelsen forventes at være på åremålsvilkår.

Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare din ansættelsesform. For tjenestemænd stiles ansøgningen til Kongen.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Koncernøkonomi Lena Dyhr Toft Christensen på telefon[xxxxx]. Du kan se mere om Rigspolitiet på [xxxxx]

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Samtaler forventes afholdt i uge 16 og 17

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 14. april 2024

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på [xxxxx]
Kilde: [xxxxx]


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i København V.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.3.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • København V
  • Søndag den 14. april 2024

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager - Miu Miu, Copenhagen. Miu Miu was born in 1993 from the independent and unconventional spirit of Miuccia Prada. Now Miu Miu open their first store in Denmark.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København

    Fri kontakt
    Retail Knowledge recruits on behalf of Prada: Department Manager, Leather Goods – Prada Flagship Store Copenhagen (full-time - permanent role) Purpose of the role: As part of the team for the Copenhagen Flagship Store to be a Company Brand Ambassador and to be responsible to achieve all the qualitative and quantitative objectives of the product category department assigned.
    • Afdelingsleder
    • København
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København V

    Fri kontakt
    Er du klar til at tage styringen og sætte den strategiske retning for DI's Møde- & Eventcenter i hjertet af København? Er du en passioneret leder med en unik evne til at samle og inspirere forskellige teams?
    • Afdelingsleder
    • København V
    Få mere info
  • Afdelingsleder i København K

    Opportunity At Maersk, we're not just paving the way in shipping and logistics; we're dedicated to simplifying trade and fostering global connections. With a strong commitment to innovation and s..
    • Afdelingsleder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i København V

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i København V over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
31. marts 2024 1
30. marts 2024 1
29. marts 2024 1