Afdelingsleder til Ungeteamet- Familie- og rådgivningscenter

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Randers C

Brænder du for arbejdet på børn- og ungeområdet? Motiveres du af at udvikle og skabe de gode forandringer? Motiveres du af god personaleledelse, og formår du samtidig at sætte faglig retning og sikre en stabil drift i en tid, hvor der skal implementeres ny lovgivning? Så er det dig vi søger!

Myndighedscentret i Randers Kommune søger en ny afdelingsleder, der sammen med medarbejdere og den øvrige ledelse skal løfte den store og spændende opgave på området for udsatte børn og unge.

Aktuelt er vi optaget af implementeringen af Barnets lov, samt at vi sammen med vores udføreområde sikrer en hurtig indsats til alle børn og unge.
Afdelingens ledelse består på nuværende tidspunkt af en centerleder og 5 afdelingsledere. Samlet set er vi aktuelt ca. 95 medarbejdere i Familie- og rådgivningscenteret.

Familie- og rådgivningscenter består af et Frontteam, et Børneteam, et Ungeteam og et anbringelsesteam. Herudover består centeret også af samværskonsulenter, familieplejekonsulenter, samt en intern institution for unge mellem 14 og 23 år.

Vi tror på, at vores organisering er befordrende for flow, tilgængelighed og fleksibilitet i opgaveløsningen for de børn, unge og familier som er omdrejningspunktet for vores daglige arbejde.

Om jobbet
Du vil som vores nye afdelingslederkollega stå i spidsen for den daglige ledelse af vores Front, ung og efterværnsteam.

Som afdelingsleder har du det overordnede ledelsesmæssige ansvar for den faglige ledelse og personaleledelsen af 15 rådgivere, 2 administrative medarbejdere og en socialfaglig koordinator. Din ledelsesstil er anerkendende, inddragende og transparent, samtidig med at du kan trække af på en hurtig beslutning.

Du skal i samarbejde med en socialfaglig koordinator understøtte rådgiverne i deres arbejde, under hensyntagen til de organisatoriske rammer og vilkår.

Du skal kunne balancere medarbejderressourcer med arbejdsopgaverne, sådan at både hensynet til lovmedholdelighed og medarbejdertrivsel vægtes.

I det daglige yder du solid faglig sparring til rådgiverne, lederkolleger og samarbejdspartnere, særligt i sager med høj kompleksitet, som kræver relationel koordinering. Du arbejder engageret med at omsætte Familie- og rådgivningscentrets strategiske mål og faglige udviklingsspor – det vil kunne ses og opleves, at du er kommet med på holdet.

Du skal i samarbejde med koordinator og medarbejderne i teamet sikre en stabil og sikker drift i forhold til målgruppen. Det forventes derfor, at du har en solid socialfaglig baggrund, har erfaring med lovgivningen på området, og at du har forståelse for, at økonomi og socialfaglighed går hånd i hånd.

Vi benytter DUBU som sagsbehandlingssystem, hvorfra vi også udarbejder ledelsestilsyn og afrapporteringer til det politiske udvalg.

Vi har valgt at metoder som ICS, Sign of Safety og de løsningsfokuserede tilgange og meningsgivende forståelsesrammer, og vi har i hele afdelingen stort fokus på inddragelse af familiernes netværk. Du skal som afdelingsleder være med til at drive og udvikle den netværks- og løsningsfokuserede tilgang i arbejdet med børn, unge og deres familier.

Vi forventer
  • Du har en baggrund som socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du besidder stor socialfaglig indsigt og erfaring i arbejdet med udsatte børn og unge.
  • Du er en meget habil, gerne superbruger, i DUBU.
  • Du er i stand til at kunne udarbejde data, som organisationen også ville kunne anvende tværfaglig.
  • Du har stor erfaring med vurderinger af underretninger.
  • Du kan skabe rammer for faglig udvikling i afdelingen.
  • Du har flere års ledelseserfaring - eller erfaring som fagkonsulent/koordinator.
  • Du skal have gode samarbejdskompetencer indadtil, udadtil og opadtil.
  • Du skal være i stand til at opnå og give følgeskab omkring løsningen af kerneopgaven.
  • Du har en tydelig ledelsesstil og kan sætte rammer og give retning.
  • Du skal kunne skabe fremdrift og flow i opgaveløsningen, sikre lovmedholdeligheden og have et skarpt økonomisk blik.
  • Du har indgående kendskab til ungeområdet, samt gerne til UKN.
  • Du er uhøjtidelig og har humor.


Vi tilbyder
  • Dygtige og engagerede medarbejdere.
  • Et engageret ledelsesteam, hvor du modtager feedback, sparring og støtte.
  • Et udfordrende og spændende arbejdsområde med indflydelse og ansvar.
  • En afdeling, som altid er i udvikling.
  • En meningsfuld stilling, hvor den faglige kvalitet i arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier er i højsædet.
  • En afdeling, der er kendetegnet ved, at der er en uformel og venlig omgangstone samt et godt socialt miljø.


Lidt mere om os
Ledelsen i Familie – og rådgivningscenteret arbejder sammen med medarbejderne om at gøre os kendt for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor faglig stolthed, fokus på rettidighed, kvalitet, tværfaglighed, trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.

Vores mål er, at Familie- og rådgivningscenteret har et godt image i og udenfor Randers Kommune.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er pt. konstitueret en kompetent socialfaglig koordinator, med stor erfaring fra ungeområdet.

Stillingen er 37 timer ugentligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Linette Nielsen på telefon 61 14 68 21.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 5. oktober.

Stillingen ønskes besat pr. 1. november 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 10. oktober.

Ved ansættelse indhentes straffe- og børneattest. Relevante bilag skal vedhæftes ansøgningen.
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Randers C.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.9.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Randers C
  • Torsdag den 05. oktober 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Ebeltoft

    Fri kontakt
    Vil du med ombord på en vækstrejse, hvor du kan sætte dit personlig aftryk på den daglige drift hos en virksomhed, som er i rivende udvikling? Så læs mere om denne spændende mulighed. GreenOil er en virksomhed, der designer, producerer og markedsfører en unik serie af offline oliefiltersystemer.
    • Afdelingsleder
    • Ebeltoft
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Viby J

    Vil du stå i spidsen for den grønne omstilling og digitaliseringen af transportsegmentet hos en af de førende aktører på energimarkedet? Selvstændigt P/L-ansvar for transportsegmentet Med..
    • Afdelingsleder
    • Viby J
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Århus N

    Opportunity Senior Partnership Manager, APMT NordicAre you ready to embark on an exciting career journey in the dynamic world of terminal operations?APM Terminals is a global leader in po..
    • Afdelingsleder
    • Århus N
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Århus

    Afdelingsleder søges til organisation/virksomhed i Århus
    • Afdelingsleder
    • Århus
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Randers C

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Randers C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1