Souschef søges til intensiv afsnit i NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Souschef søges til Intensiv Afsnit i NSR Anæstesiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Vi søger en souschef – gerne med intensiv specialuddannelse - til vores ledelsesteam, som har lysten og evnen til at tage ansvar og til at samarbejde tværfagligt.

En souschef der i samarbejde med oversygeplejersken og den ledende overlæge har lyst til at udvikle og fastholde den sygeplejefaglige kvalitet i overensstemmelse med afsnittets og sygehusets vision og gå foran som den gode rollemodel.

Måske har du erfaring med ledelse eller har du lyst til at afprøve om ledelse er noget for dig?

Afsnittets profil:

Intensiv afsnit – ITA - på Slagelse Sygehus er multidisciplinært som er et niveau 2 afsnit, som behandler ca. 1.300 patienter årligt på de normalt 12 intensive sengepladser. Antallet af intensive pladser varierer ud fra antallet af patienter samt kompleksiteten i pleje og behandling, og helt aktuelt er antallet reduceret midlertidigt til 10 pladser for at sikre opkvalificering og uddannelse af personalet på alle niveauer. Vi arbejder i nyere, lyse lokaler med både ene- og tosengsstuer.

På ITA modtager vi overvejende patienterne fra de medicinske og kirurgiske specialer og den hyppigste årsag er respiratorisk og cirkulatorisk svigt, men vi modtager patienter fra alle specialer på sygehuset. På ITA har vi mulighed for noninvasiv og invasiv respirator behandling, kredsløbsunderstøttende behandling samt kontinuerlig dialyse. Intensivafsnittet har gennem det seneste år haft specielt fokus på andelen af vågne patienter i respirator mhp. reduktion af tid i respirator og indlæggelsestiden i intensivt regi. Det er således lykkedes vedvarende at varetage respirator behandlingen hos den vågne patient i 90% af tilfældene. Vores specialuddannede sygeplejersker varetager endvidere MAT-funktion på alle stamafdelinger, hvor de medvirker til vurdering og stabilisering af kritisk syge patienter.

Om os som personale: Vi er et intensivt afsnit, som sætter en ære i at arbejde efter en høj faglig standard og med særligt fokus på udvikling og uddannelse. Samtidig arbejder vi også målrettet for at bevare en god kultur, hvor vi respekterer hinanden og værner om det gode arbejdsmiljø.

I afsnittet arbejder vi for at skabe respektfulde relationer i mødet med patienten og mellem medarbejdere, hvor ordentlighed og tillid er en forudsætning. Derfor ønsker vi på ITA at arbejde målrettet med vores faglighed og arbejdsmiljø som fundament for at kunne give patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Vores afsnit er derudover uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, sygeplejersker i specialuddannelse samt læger i videreuddannelse. Vi er derfor optaget af at skabe gode og trygge rammer for et godt læringsmiljø.

Til at understøtte den faglige udvikling har vi to klinisk sygeplejespecialister ansat, som arbejder med sygeplejefaglig udvikling. Den ene med specifikt fokus på sygeplejersker under specialuddannelse, og den anden med fokus rettet på udvikling af sygeplejefaglig klinisk praksis. Dette sker i et tæt samarbejde med afdelingens læger, som deltager i undervisningen og i et ugentligt fagligt forum med specifikke emner relateret til intensiv pleje og behandling.

Afsnittet deltager kontinuerligt i forskellige lægefaglige forskningsprojekter, og i sygeplejegruppen er der ansat en ny sygeplejerske, som skal deltage i dette forskningsarbejde. Helt aktuelt har vi et sygeplejefagligt forskningsprojekt, som hun også involveres i. Udover dette består medarbejdergruppen af både unge og meget erfarne sygeplejersker med og uden specialuddannelse, tre social- og sundhedsassistenter og en fuldtids vagtplanlægger.

Vi har tre onboarding-sygeplejersker, som har introduktion af nyt personale som deres helt specifikke fokus. Hos os prioriterer vi onboarding med særligt fokus på trivsel og faglig udvikling det første år af ansættelsen. Med tre onboardingsygeplejersker sikrer vi, at dette fokus kan ske på alle tider af døgnet – så vi sammen kan optimere pleje og behandling af patienterne.

Men nu mangler vi en souschef – og måske er det noget for dig?

Vi forestiller os, at du skal arbejde med følgende opgaver og besidder følgende kvalifikationer:

  • Har intensiv specialuddannelse
  • Besidder gode formidlings- og samarbejdsevner

  • Har lyst til at arbejde med personale-/driftsledelse i samarbejde med oversygeplejerske og ledende overlæge
  • Evner til at bevare roen, skabe overblik samt klare udfordringer fagligt og i forhold til personale i en travl hverdag
  • Kan fungere som ansvarshavende i oversygeplejerskens fravær
  • Koordinering af opgaver i samarbejde med afsnittes vagtplanlægger og øvrige ledelse
  • Deltager i samarbejdsmøder med samarbejdspartnere
  • Medvirker i udviklingsmæssige aktiviteter som udvikler den enkelte medarbejders kompetencer
  • Fungerer i en stilling som sygeplejerske med administrative ledelsesmæssige opgaver men også med opgaver i klinisk praksis.

Lyder det interessant – så skal du søge denne stilling!

Vi foretrækker, at du ansættes i en fuldtidsstilling, hvor du påtænkes primært at skulle arbejde i dagstid på hverdage med deltagelse i enkelte vagter, som planlægges i samarbejde med vagtplanlægger. Der er mulighed for at deltage i weekendarbejde hver 4. weekend, hvis dette ønskes, men stillingen er som udgangspunkt med fremmøde på hverdage.

Kom forbi på et uforpligtende besøg eller ring til os. Ønsker du at høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Winnie Ahrenkiel på tlf. 40 22 38 57 eller på mail [email protected]

Ansøgningsfrist til stillingen er 18. juni 2023. Stillingen er med ansættelse pr. 1. august 2023 og vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler i uge 25.

Løn og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til gældende overenskomst.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Slagelse
  • Søndag den 18. juni 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Ringsted

    Fri kontakt
    Ringsted krisecenter I/S søger leder. Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger vi en dygtig, engageret og driftig forstander, til at varetage ledelsesfunktionen af krisecenteret og vores ambulante tilbud ’Sig det til nogen’. Ringsted krisecenter er et bosted der, jfr.
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Experienced Manager for Mechanical Department at Novo Nordisk EngineeringWhat do we do at [xxxxx]?We are experts in end-to-end pharma engineering, and we design and build pharma facilities th..
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder på Midt-og Vestsjælland

    Vil du være med til at forme fremtidens digitalisering i [xxxxx]? Vi søger en passioneret afdelingsleder til vores dynamiske IT- og Digitaliseringsafdeling. Som afdelingsleder får du en c..
    • Afdelingsleder
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Ringsted

    Er du en erfaren personaleleder, har kendskab til porteføljestyring, og vil du arbejde i en afdeling, hvor du er tæt på regionens sygehuse og virksomhedsområder? Så har vi en spændende stilling til..
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 2
14. april 2024 2
13. april 2024 2
12. april 2024 2
11. april 2024 3
10. april 2024 3
9. april 2024 3
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 3
5. april 2024 3
4. april 2024 3