Akademiker indenfor life science søges til Patologiafdelingen, SUH, Roskilde og Næstved

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Akademiker indenfor life science søges til fast stilling på Patologiafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Næstved

Har du lyst til at bidrage til cancerdiagnostik og personlig medicin på højt niveau og være med i en god udvikling indenfor molekylærpatologi? Har du erfaring med sekventering, variantfortolkning eller bioinformatik? Så søg stillingen og bliv en del af et ambitiøst team af blandt andet molekylærbiologer, bioanalytikere, laboranter og patologer.

Stillingen ønskes besat 1. maj 2023 eller snarest derefter.

Stillingsprofil og forventninger

Vi glæder os til at få en ny kollega og har følgende forventninger:

  • Du har en baggrund som cand.scient. i eksempelvis molekylærbiologi, genetik, bioinformatik, biokemi, biomedicin, humanbiologi, medicinalbiologi eller bioteknologi. Ph.d.-grad er en fordel, men ikke et krav.
  • Du har erfaring med molekylære analyser på avanceret brugerniveau og evner indenfor selvstændig dataanalyse og resultattolkning.
  • Du har lyst til at arbejde med data fra next-generation sequencing (NGS) og foretage grundig variantfortolkning i højt tempo, så patienter kan få gavn af rettidige og korrekte analysesvar.

Endvidere har du mod på at blive oplært og forankret i en eller flere øvrige molekylærgenetiske metoder, eksempelvis Nanostring, GeoMX, VisionArray, ddPCR, cirkulerende tumor DNA, ekstraktion af DNA/RNA, klonalitetsanalyser og genotypning generelt. Til NGS anvender afdelingen målrettede, custom-made paneler fra QIAact, MiSeq-platforme samt CLC Genomics til fortolkning.

Kompetencer indenfor patologi og/eller cancer samt erfaring med laboratoriemæssig drift og produktion indenfor sundhedsområdet vil være en fordel. Vi vægter desuden gode kommunikationsevner højt, da vores nye kollega kan forvente at deltage i udarbejdelsen af patologisvar til patienter og rekvirenter.

Funktioner

Som ansat i stillingen kan du forvente:

  • At bistå et team af dedikerede bioanalytikere og laboranter i molekylære analyser og resultattolkning
  • At implementere nye analyser og løbende holde afdelingen orienteret i forhold til laboratorietekniske og behandlingsmæssige fremskridt
  • At have fagligt ansvar for afgivelse af patientsvar i samarbejde med patologer og bioanalytikere
  • At være ansvarlig for kontinuerlig kvalitetssikring og dermed sikre analysesvar af højeste kvalitet
  • At deltage i indkøbsprocesser ved nyanskaffelse af apparatur
  • At indgå aktivt i et udviklingssamarbejde, der har til formål at styrke afdelingens spektrum af laboratorieanalyser
  • At deltage i interne og eksterne forskningssamarbejder og udføre selvstændig forskning og/eller metodeudvikling
  • At udføre dit arbejde i Roskilde og Næstved samt at deltage i aktiviteter udenfor afdelingen
  • At bidrage til uddannelse af kollegaer, herunder bioanalytikere, laboranter, patologer og afdelingens ansatte generelt.

Afdelingen er ved at implementere Digital Patologi, og der kan også forventes opgaver indenfor dette (efter oplæring).

Vi lægger vægt på, at du er kvalitetsbevidst, initiativrig, analytisk tænkende, struktureret, selvmotiverende og samarbejdsorienteret på tværs af faggrupper og laboratorier. Vi har et godt og tillidsfuldt arbejdsmiljø og forventer også, at du bidrager positivt til dette. Desuden har Patologiafdelingen et meget nært samarbejde med andre af sygehusets afdelinger, og det forventes at du arbejder for at gavne og bevare dette gode samarbejde til patientens bedste.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, samt lokale aftaler med mulighed for forhandling af relevante tillæg.

Patologiafdelingens organisering og profil

Patologiafdelingen på Sjællands Universitetshospital er placeret med afsnit i Roskilde og Næstved. Hovedparten af afdelingens molekylære analyser udføres i Næstved, men der kan påregnes fremmøde og et nært samarbejde med kollegaer i begge afdelingens afsnit.

Afdelingen betjener alle regionens sygehuse, praksissektoren, privathospitaler og regionens tandlæger. Afdelingen deltager aktivt i bioanalytiker-, lægesekretær- og speciallægeuddannelsen.

Patologiafdelingens afdelingsledelse består af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Patologiafdelingen beskæftiger i alt ca. 180 ansatte. Der er til afdelingen knyttet et professorat indenfor molekylærbiologi samt et lægeligt forskningslektorat, og vi har en moderne apparaturpark, der løbende udvides og fornyes.

Vi forventer at samle hele afdelingen på Sjællands Universitetshospital i Køge, når bygningerne er klar til indflytning indenfor en årrække.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende klinisk akademiker Gitte Andersen (tlf. 23 34 43 92) eller chefbioanalytiker Mette Weidinger Nordmann (tlf. 24 98 77 28).

Samtaler

Har stillingen din interesse, skal ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket i dette stillingsopslag. Ansøgningsfristen er den 13. marts 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Forsker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Forsker
  • Roskilde
  • Mandag den 13. marts 2023

Lignende jobs

  • Forsker i Roskilde

    We are seeking applicants for a 2-year postdoc working with development of new model approaches to assess the dispersal and impact of hazardous substances on the marine environment. The position se..
    • Forsker
    • Roskilde
    Få mere info
  • Forsker i Roskilde

    Brænder du for at bidrage til fremtidens sundhedssektor? Kan du facilitere læringsforløb og synes du, at det er vigtigt at uddanne fremtidens professionelle sygeplejersker? Er du engageret i at ska..
    • Forsker
    • Roskilde
    Få mere info
  • Forsker i Slagelse

    Har du lyst til at arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter inden for ernæring og sundhed, hvor praksis i høj grad inddrages? Og kan du omsætte din forskningsviden i undervisningen af profess..
    • Forsker
    • Slagelse
    Få mere info
  • Forsker i Kalundborg

    For an English version - click here.Brænder du for god undervisning og er du passioneret omkring udvikling og formidling af din faglige viden? Hvis ja - så er der nu en spændende mulighed for a..
    • Forsker
    • Kalundborg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som forskere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte forsker i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal forskere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte forskere over tid

Dato Alle jobs som forskere
22. maj 2024 7
21. maj 2024 6
20. maj 2024 6
19. maj 2024 7
18. maj 2024 7
17. maj 2024 8
16. maj 2024 7
15. maj 2024 9
14. maj 2024 13
13. maj 2024 13
12. maj 2024 13
11. maj 2024 13
10. maj 2024 13
9. maj 2024 15
8. maj 2024 15
7. maj 2024 19
6. maj 2024 18
5. maj 2024 17
4. maj 2024 16
3. maj 2024 16
2. maj 2024 16
1. maj 2024 22
30. april 2024 22
29. april 2024 13
28. april 2024 13
27. april 2024 13
26. april 2024 13
25. april 2024 12
24. april 2024 12
23. april 2024 11
22. april 2024 11