Stærk IT-ansvarlig med sans for drift og udvikling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Haderslev

På vegne af Provas, Haderslev forsyningsselskab, søger ReQT Consulting efter en ny IT-ansvarlig

Hos Provas kan du se frem til et spændende og alsidigt job, hvor du får stor mulighed for at udvikle virksomhedens fremtidige IT-setup og sikre de gode løsninger, så kvaliteten øges i hverdagen. Som ny IT-ansvarlig bliver du først og fremmest projektleder på en større omlægning af virksomhedens IT- og OT-miljøer. Stillingen er nyoprettet, og du vil i høj grad selv være med til at præge den.

Har du de rette kompetencer, og motiveres du af opgaverne, så har du hos os nu muligheden for at komme tæt på beslutningerne og påvirke udviklingen i en højaktuel branche.

Om PROVAS

Provas er Haderslev Kommunes forsyningsselskab. De leverer drikkevandet til kommunen og håndterer spildevand, affald og genbrug for kommunens 56.000 indbyggere. Deres indsatser har stor betydning for klimaet og en bæredygtig fremtid. Forsyningsnettet, anlæg og værker er digitalt overvåget, hvilket for eksempel gør, at driftsvagten kan se driftsstatus og evt. alarmer, uanset hvor man opholder sig.

Provas er en moderne virksomhed med godt 80 ansatte. Omkring halvdelen arbejder i den fysiske drift, og resten arbejder overvejende på kontoret. Der er et fladt hierarki, så i dagligdagen er ”topledelsen” ikke et tydeligt begreb. Ledelsesstilen hos Provas er inddragende og støttende, og der er en tydelig involvering af medarbejderne, så alle udvikler sig med opgaverne og i fællesskab finder de bedste løsninger.

Om jobbet

Sammen med andre forsyningsselskaber i nabokommuner er Provas i gang med et fælles udbud omkring en ny IT-serviceleverandør fra 1. januar 2025. Den kommende IT-serviceleverandør skal på individuelle kontrakter understøtte leverancerne af IT-serviceydelser. Denne proces skal du være med til at drive, og i denne kreds af forsyningsselskaber vil du indgå i et tæt, fleksibelt netværk, hvor alle hjælper hinanden i dagligdagen.

Du vil derfor også få stor indflydelse på, hvordan dine ansvarsområder bliver defineret, og hvordan det fremtidige IT-/OT-setup skal være, herunder netværksstruktur, sikkerhed, overvågning, eksterne leverandører osv. Med andre ord får du mulighed for at påvirke opbygningen af setuppet helt fra bunden.

Arbejdsopgaverne er mangeartede, og din dagligdag vil til tider være præget af uforudset dynamik.

Du vil bl.a. få ansvaret for følgende opgaver:

  • Opbygning og projektledelse af IT-strukturen på ny
  • Håndtering af udbud af IT-service, samt kontraktstyring og indløb
  • Udvikling og drift af netværk, it-sikkerhed samt kritisk infrastruktur
  • Daglig IT- og OT-drift samt kontakt til eksterne serviceleverandør
  • Udvikling og implementering af IT- og digitaliseringsstrategier
  • Koordination og projektledelse/-deltagelse i IT og digitaliseringsprojekter.


Hvad forventer Provas af deres nye kollega:

Du besidder gode menneskelige og kommunikative egenskaber. Du er omgængelig og nærværende, og du motiveres af en bred kontaktflade og mangeartede opgaver indenfor IT. Du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med IT-drift, og har du erfaring fra lignende job, hvor kritisk infrastruktur er omdrejningspunktet, så er det en fordel men ikke et krav. Du kan samarbejde med mange forskellige faggrupper, du er tillidsvækkende, loyal og har en positiv og smittende energi. Du arbejder med stor integritet, er proaktiv og kvalitetsbevidst.

Din faglighed dækker bl.a. følgende

  • Relevante erfaringer med drift af IT-infrastruktur samt IT-projektledelse og kontraktstyring.
  • Du har en løsnings- og serviceorienteret tilgang til fejlfinding og support.
  • Du har arbejdet med IT-strategier, IT-sikkerhed samt systemovervågning.
  • Du har muligvis kendskab med NIS2 – eller også evner du hurtigt at sætte dig ind i området.
  • Du er ansvarlig og fleksibel og ved usædvanlige, særligt kritiske situationer, stepper du op og kan træde til, også selvom det er udenfor normal arbejdstid.

Ingen kan alt, og meget kan læres. Når Provas ansætter, søger de dygtige mennesker. Det betyder, at de søger mennesker med god faglighed og stærke personlige egenskaber. Mennesker, der kan og vil udvikle sig sammen med andre.

Hos Provas tilbydes du:

Et job i en organisation, hvor man tager ansvar og har en tydelig ambition om at skabe følgeskab og samarbejde. Som organisation understøtter man en kultur og værdier, med stærke relationer, der bygger op og hvor der tages ansvar for hinanden. Du bliver en del af en virksomhed, som tager stilling og har en klar strategisk målsætning om en arbejdsplads med samhørighed, mangfoldighed, åbenhed, god dialog og hvor der tages hånd om evt. stress og konflikter, før problemer bliver store. Samtidig arbejdes der hele tiden på at præge til en kultur, hvor alle ser sig selv som ansvarlige for fællesskabet og deres fælles opgave.

Hos Provas er medarbejdernes udvikling og trivsel vigtig. Derfor arbejder de med en fleksibel tilgang til hjemmearbejde, gode muligheder for personlig udvikling samt en hel del personalegoder bl.a. sundhedsforsikring, kantineordning, frugt, kaffe, pausegymnastik, julegave, massagestol, udlån af værktøj mv.

Har du de rette kompetencer, og motiveres du af opgaverne, så har du hos Provas nu muligheden for at komme tæt på beslutningerne og påvirke udviklingen i en højaktuel branche.

Interesseret?

Søg jobbet ved at uploade cv, ansøgning og øvrige dokumenter via knappen ”søg stillingen"

Ansøgningsfrist:

07.01.2024

Samtaler:

Afholdes i uge 2-4

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt, dog senest 01.03.2024.

Ønsker du yderligere informationer vedr. jobbet som ”IT-ansvarlig”, er du velkommen til at kontakte Hans Hermann på tlf. 26184844 eller på mail [email protected]

Processen varetages af konsulent Hans Hermann fra ReQT Consulting, hvorfor al henvendelse om jobbet skal ske hertil.

Læs mere om på www.provas.dk og se deres branding video på https://youtu.be/zqAyHq0BYus

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-chef", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Haderslev.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-chef
  • Haderslev
  • Søndag den 07. januar 2024

Lignende jobs

  • It-chef i Sønderborg

    09/04/2024DNK-BlansIT Technical Consultant Trives du med stor variation i din hverdag og kan du levere en høj grad af IT-faglighed uden at gå på kompromis med serv..
    • IT-chef
    • Sønderborg
    Få mere info
  • It-chef i Esbjerg

    Do you have a passion for renewable energy and a sharp eye for technical details? Are you excited about managing projects from start to finish? If so, we want to hear from you!Your positionAs..
    • IT-chef
    • Esbjerg
    Få mere info
  • It-chef i Sønderborg

    Would you like to work with test management of our solutions that contributes to [xxxxx]’s mission of keeping people and society safe?We are rapidly growing our business in the global Defence Market..
    • IT-chef
    • Sønderborg
    Få mere info
  • It-chef i Esbjerg

    IT-chef søges til organisation/virksomhed i 6700 Esbjerg
    • IT-chef
    • Esbjerg
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som it-chefer i Haderslev

Herunder ser du udviklingen i udbudte it-chef i Haderslev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal it-chefer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte it-chefer over tid

Dato Alle jobs som it-chefer
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1