To overlæger/afdelingslæger i reumatologi til Rygcenter Sjælland, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetsho...

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

To overlæger/afdelingslæger i reumatologi til Rygcenter Sjælland, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge (SUH Køge), er to stillinger som speciallæge i reumatologi ved Rygcenter Sjælland i Køge ledig pr. 1. maj 2023 eller snarest herefter.

Stillingsfunktioner og ønskede kvalifikationer

Rygcenter Sjælland i Køge er nyetableret i foråret 2023 inspireret af andre rygcentre med samling af tværfaglige ryginteresserede kompetencer.

Rygcentret er normeret til 6 fysioterapeuter, 2 sygeplejersker, 7 sekretærer, 2 reumatologer og 9 speciallæger i rygkirurgi.

Da rygcentret er nyetableret, vil man få en stor rolle i udviklingen af det tværfaglige samarbejde og arbejdsgange, til glæde for patienter, kolleger og øvrige specialer. Man kan således i høj grad være med til at præge sine fremtidige arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Den fysiurgiske del af rygbehandlingen har indtil videre været varetaget af en enkelt reumatolog med 5 timer om ugen, bistået af 5 fysioterapeuter med særlige ryg kompetencer. Der er således tale om en væsentlig opkvalificering med fokus på den ikke-kirurgiske behandling af rygpatienter i Region Sjælland.

Der vil være et tæt samarbejde med rygkirurgerne i tilrettelæggelsen af behandlingsregimer, visitation, forskning og faglig udvikling af den samlede rygbehandling.

Rygcenteret er selvstændig organisatorisk enhed under Ortopædkirurgisk Afdeling, med egen afsnitsledelse med en ledende overlæge og oversygeplejerske. Rygcenteret behandler degenerative lidelser i lumbale og cervikale rygsøjle, hvorfor erfaring hermed foretrækkes, men er ikke et krav. Der vil være mulighed for væsentlig udvikling af kompetencer samt international certificering i ansættelsen.

Behandlingen af ryglidelser i rygcentret sker ud fra bedste evidensbaserede grundlag, og det forventes at speciallægen har kendskab hertil. Afdelingen prioriterer kontinuerlig videreuddannelse via kurser og kongresser samt kliniske ophold ved inden- og udenlandske samarbejdspartnere.

Behandlingen af ryglidelser foregår i tæt samarbejde med fysioterapeuter og øvrige reumatologiske læger på Holbæk, Slagelse, Nykøbing F og Næstved sygehuse. Der afholdes ugentlige videokonferencer med disse lokaliteter, hvori også Smerteklinikken i Køge samt Arbejdsmedicinsk Klinik deltager.

Rygcentret har en tiltagende akutfunktion. Regionens akutte ryglidelser varetages i samarbejde med Rigshospitalet Glostrup og Blegdamsvej, samt Odense Universitets Hospital.

Desuden samarbejdes med landets øvrige rygcentre samt privat hospitalerne. Afdelingen indrapporterer til landsdatabasen Danespine. Databasen indgår som rutine til kvalitetssikring for afdelingen. Hertil er vi i gang med at implementere ”Mine Rygdata”, som er en ny database for ikke-kirurgisk rygbehandling.

Det forventes at speciallægen aktivt vil medvirke til at udvikle og varetage såvel præ-graduate som postgraduate uddannelsesopgaver.

Rygsektionen har et aktivt og ambitiøst forskningsmiljø, hvorfor speciallægen forventes at deltage og bidrage til dette.

Afdelingen har en klinisk professor som leder forskningsenheden og vil kunne tilbyde vejledning ved gennemførelse af egne forskningsprojekter.

Ansættelsen er udelukkende tiltænkt ambulant aktivitet, hvorfor stuegang ikke vil være en del af arbejdsopgaverne. Stillingen vil være vagtfri. Ønsker man deltidsansættelse kan dette aftales med cheflægen.

Såfremt speciallægen besidder kompetencer og interesse for den idrætsmedicinske diagnostik og behandling, kan ansættelsen også omfatte delvis funktionstid i dette fagområde i tæt samarbejde med afdelingens idrætskirurger.

Øvrige specialer på Køge

Anæstesiologi med et intensivt terapiafsnit samt palliationsenhed, kirurgi, reumatologi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi, klinisk biokemi, klinisk fysiologi, billeddiagnostik inkl. CT-skanning, MR-skanning og ultralydsdiagnostik samt intern medicin omfattende endokrinologi, kardiologi og medicinsk gastroenterologi. Desuden findes en akutafdeling med egen lægestab.

Ledelse

På Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge er der etableret afdelingsledelser med decentralisering af en række ledelsesmæssige, økonomiske og administrative opgaver.

Cheflægen og chefsygeplejersken udgør i fællesskab afdelingsledelsen, der har det overordnede ledelses- og driftsmæssige ansvar for afdelingen. Afdelingsledelsen er således ansvarlig for fordeling af funktioner, arbejdsopgaver og ressourcer. Fordelingen skal ske ud fra faglige og funktionelle hensyn, herunder hensyn til helhed i patientforløb. Derudover skal der tages hensyn til rationel ressourceanvendelse.

Cheflægen og de sektionsansvarlige overlæger fastlægger efter samråd med afdelingens øvrige overlæger retningslinjer for afdelingens diagnostik, behandling, visitation og lægelige uddannelsesopgaver. Inden for disse retningslinjer har afdelingens overlæger og øvrige læger et selvstændigt ansvar.

I afdelingen er der udover cheflægen fire ledende overlæger. Rygcentret har som den største sektion i afdelingen en ledende overlæge. Den ledende overlæge i rygcentret vil sammen med oversygeplejersken varetage den daglige ledelse og drift af hele rygcentret og dets medarbejdere.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Ortopædkirurgisk afdeling i Køge omfatter to stationære afsnit med i alt 57 senge. På det centrale operationsafsnit har afdelingen 4 - 5 operationsstuer (to med laminært flow) og i sammedagskirurgisk afsnit 3 – 4 operationsstuer dagligt. Afdelingen driver endvidere et stort ambulatorium, et fodcenter og et sårambulatorium. Afdelingen har akut døgnfunktion og modtager akutte- og elektive patienter fra en stor del af Region Sjælland samt elektive patienter i henhold til aftalen om frit sygehusvalg.

Ortopædkirurgisk Afdeling er opdelt i 8 sektioner mhp. specialiseret diagnostik og behandling. Udover rygcentret er der en skulder/albue sektion, traumesektion, hoftesektion, knæsektion, fod/ankel sektion, rygsektion, sår- og amputationssektion og en idrætskirurgisk sektion. Der forventes snarest at blive oprettet en børnekirurgisk sektion.

Afdelingen varetager en lang række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner. Afdelingen er således en af de mest specialiserede afdelinger i Østdanmark.

Afdelingens lægelige stab

Ortopædkirurgisk Afdeling har en normering på 25 overlæger og 10 afdelingslæger. Desuden er der p.t. ansat 16 reservelæger/1.reservelæger. Der uddannes årligt 9 introlæger fra afdelingen og der er løbende 11 hoveduddannelseslæger fordelt på 5 læger på 1. og 2. år, og 6 læger på 3. og 4. år.

Undervisning

Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Køge indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter på alle relevante semestre og er involveret i udrulningen af kandidatsporet på Sjællands Universitetshospital fra foråret 2019. Afdelingen har 4 kliniske lektorer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Thomas Juul Sørensen, 47 32 33 01, [email protected] eller til ledende overlæge Ture Karbo, 47 32 33 94, [email protected]

Ansøger bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer. Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Region Sjælland har et befolkningstal på ca. 816.000 borgere, der betjenes af fire administrative somatiske sygehusenheder.

Regionens sygehusplan har udpeget Køge som akutsygehus og kommende hovedsygehus.

Sjællands Universitetshospital indgår i Københavns Universitetshospital, som er et samarbejde mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet og sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Udrulningen af en fuldt kandidatspor på lægeuddannelsen på Sjællands Universitetshospital er påbegyndt.

For Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Køge, er patienternes ønsker og forventninger vigtige elementer i planlægning af optimale patientforløb.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2026-2027, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Lørdag den 01. april 2023

Lignende jobs

  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands universitetshospital, Roskilde En stilling som afdelingslæge forankret i myelomatose-teamet på Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospi..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    På Roskilde har vi ingen abdominalkirugisk afdeling, men vi har alligevel mange abdominale problemstillinger, som udgår fra vores onkologiske afdeling og fra vores urologiske afdeling samt fra vore..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Intronummer 3800A90-22-i-10 ønskes besat pr. 1. juli 2024. Stillingen er 1-årig. Har du lyst til at arbejde på en dynamisk afdeling med høj prioritering af den gode uddannelse, så er en ansætte..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Køge

    Er du snart speciallæge i radiologi eller har du nogle års erfaring? Ved du allerede hvilket subspeciale der interesserer dig, eller ved du endnu ikke hvilket subspeciale du skal vælge? S..
    • Læge
    • Køge
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som læger i Køge

Herunder ser du udviklingen i udbudte læge i Køge over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal læger.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte læger over tid

Dato Alle jobs som læger
2. maj 2024 7
1. maj 2024 7
30. april 2024 6
29. april 2024 6
28. april 2024 6
27. april 2024 6
26. april 2024 7
25. april 2024 7
24. april 2024 7
23. april 2024 5
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 6
18. april 2024 6
17. april 2024 5
16. april 2024 4
15. april 2024 5
14. april 2024 5
13. april 2024 5
12. april 2024 5
11. april 2024 5
10. april 2024 5
9. april 2024 5
8. april 2024 5
7. april 2024 5
6. april 2024 5
5. april 2024 4
4. april 2024 4
3. april 2024 4
2. april 2024 4