Lektorat i Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Århus C

Arkitektskolen Aarhus opslår en fuldtidsstilling som lektor i fagområdet Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv. På Arkitektskolen Aarhus opfatter vi den arkitektoniske kulturarv, herunder restaurering og transformation af det eksisterende byggeri, som en hjørnesten i den grønne omstilling. Derfor vil vi i årene fremover styrke undervisningen og forskningen i den arkitektoniske kulturarv som en dynamisk skabende kraft i samfundsudviklingen.

Vi søger en profil med stærke kompetencer inden for den værdibaserede metodiske tilgang til restaurering og transformation, der omfatter såvel kunstneriske som videnskabelige tilgange som undersøgelse, dokumentation, analyse og værdisætning. Vi efterlyser kompetencer inden for restaureringsteori og -metode samt historisk byggeteknik og arkitekturhistorie. Dermed sigtes mod at de studerende tilegner sig helt konkrete redskaber, der giver dem et stærkt fundament for deres fremtidige virke som arkitekter.

Som lektor i Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv vil du skulle medvirke til at udvikle arkitektuddannelsen og sikre de begrebsmæssige, metodiske og praktiske færdigheder, der er nødvendige, for at skolen kan vedblive med at uddanne dygtige arkitekter inden for Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv. Udviklingen af området vil bl.a. ske gennem videnskabelig og kunstnerisk forskning, som lektoratet omfatter sammen med strategiske og administrative opgaver på skolen. Det er højt prioriteret, at ansøger har veludviklede evner for at samarbejde med kollegaer om såvel undervisning som forskning.

I nutiden har Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv fået fornyet opmærksomhed fra omverdenen, idet bevaring gennem restaurering og transformation som oftest er mere bæredygtigt, end det er at bygge nyt. Fagområdet skriver sig derigennem ind i de største aktuelle samfundsdagsordner, der udover den miljømæssige bæredygtighed også omfatter social, økonomisk og kulturel bæredygtighed.

Vi ønsker stillingen besat fra den 1. august 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Om stillingenEt lektorat er en tidsubegrænset stilling, hvor hovedopgaverne er forskning og/eller kunstnerisk udviklingsvirksomhed med krav om publicering og videnskabelig formidling samt undervisning. Stillingen kan også omfatte projektledelse, strategisk arbejde og administration efter nærmere aftale.

Fordelingen mellem forskning og undervisning vil som udgangspunkt være 40/60. Fordelingen mellem de forskellige opgaver kan variere, og du kan blive bedt om at udføre andre opgaver på arkitektskolens vegne.

Vi søger en profil med en stærk faglig integritet, der kan bidrage til at sætte dagsordenen i den arkitektoniske udformning af vores samfund.

Det vil blive lagt vægt på, at ansøgeren både har stor faglig viden om Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv og samtidig kan formidle denne viden til studerende og det omkringliggende fagmiljø og samfund. Det er en fordel at have specifik viden om dansk praksis inden for fagfeltet.

Lektoren kommer til at indgå i et dynamisk forsknings- og undervisningsmiljø, der spænder fra værkstedsbaseret praksis over tegnebordsundervisning til akademisk forskning og formidling. Der lægges særlig vægt på lyst og evne til at bidrage til teamwork med tværgående samarbejder med kollegaer og eksterne parter, ligesom relevante faglige netværk vil blive vurderet højt.

Dine opgaver vil omfatte:

  • Udvikling og ledelse af uddannelseselementer inden for Arkitektonisk Kulturarv på alle niveauer af arkitektuddannelsen, herunder efter-/videreuddannelsesniveau.
  • Undervisning på bachelor, kandidat og efter-/videreuddannelse.
  • Udvikling og formidling af forskning inden for feltet Arkitektonisk Kulturarv.
  • Formulering af ansøgninger om ekstern forskningsstøtte.
  • Supervision af studerende og ph.d.-studerende.
  • Censoropgaver og eksamination.
  • Deltagelse i relevante råd og udvalg på skolen.
  • Udvikling og pleje af eksterne netværk.

Vi forventer, at du har:

  • En uddannelsesbaggrund som arkitekt eller lignende.
  • Ph.d.-baggrund med relevans for lektoratets fagområde.
  • Forskningsproduktion på internationalt niveau, kunstnerisk forskning på internationalt niveau eller en betydelig karrierebaggrund inden for arkitekturpraksis – eller et lignende felt – på et internationalt niveau.
  • Relevant undervisningserfaring, gode kompetencer inden for samarbejde og pædagogik, et stærkt fagligt netværk og en omfattende erfaring inden for Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv.
  • Gennemført pædagogikum.

Personlige kvalifikationer

Du kan genkende dig selv i det følgende:

  • Du er visionær og passioneret i dit arbejde og i stand til at omsætte dine visioner til konkrete resultater.
  • Du er udadvendt, har fokus på samarbejde og ser deling af forskning som fundamentet for et godt forskningsmiljø.


Lektoratets tilknytning
Lektoratet vil blive tilknyttet forskningslaboratorium 1, Transformation, hvor forskningen er struktureret i overlappende fagområder og forskningsgrupper. Lektoratet skal bidrage til den videre udvikling af laboratoriets forskning og gerne tilføre nye perspektiver til eksisterende fokusområder.

Forskningslaboratoriet har som vision at udvikle og kvalificere aktuelle transformationsprocesser inden for arkitekturen på tværs af skalaer. Forskningen arbejder med værdibaserede diskussioner om Arkitektonisk Kulturarv, restaurering, fredning, æstetik, by- og landskabsudvikling, bæredygtighed mv.

Stillingens undervisning vil med udgangspunkt i fagområdet Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv komme til udfoldelse på bachelor- og kandidatniveau samt efter-/videreuddannelse.

Hvad vi tilbyderPå Arkitektskolen Aarhus kan vi tilbyde et kreativt og innovativt forsknings- og undervisningsmiljø. Du vil få et medansvar for den videre udvikling af skolens forskning og undervisning inden for fagområdet Restaurering / Arkitektonisk Kulturarv.

Vi er for nylig flyttet ind i Danmarks første nybyggede arkitektskole i hjertet af Aarhus med stærkt udvidede værkstedsfaciliteter, og med en åben struktur, der appellerer til samarbejde på kryds og tværs af skolens mange fagmiljøer. Se de nye faciliteter.

Med den nye bygning er skolen blevet en mere integreret del af byen og det omkringliggende område, som nu udgør et kreativt og socialt engagerende miljø. Et miljø, hvor morgendagens arkitektur bliver skabt i samarbejde med arkitektvirksomheder og byggebranchens andre aktører, iværksættere, kommune, byens borgere og samarbejdspartnere fra hele verden. Som en skandinavisk institution har vi en lang tradition for at dyrke en lokal tilgang til arkitekturen, som samtidig er vores afsæt for et stærkt internationalt fokus.

Som ansat på Arkitektskolen Aarhus får du mulighed for at arbejde sammen med mennesker i forskellige aldersgrupper fra mange forskellige kulturer. Vi arbejder sammen på kryds og tværs, og vi spiller alle en vigtig rolle og har derfor en stemme uanset stilling. Vi tror på, at vi med gensidig anerkendelse og fokus på samarbejde kan skabe de bedste rammer for en attraktiv og levende arbejdsplads.

AnsøgningSend os din ansøgning med en beskrivelse af dine visioner for forskning og undervisning og for udvikling af stillingens emneområde samt dine tanker om samarbejde med eksterne vidensmiljøer og interessenter.

Ansøgningen må højst fylde seks A4-sider i alt og kan være på dansk eller engelsk.

Desuden skal du uploade følgende dokumenter:

  • Eksamensbevis på kandidatniveau
  • Eksamensbevis på ph.d.-niveau
  • Et opdateret CV
  • En portfolio indeholdende udvalgte eksempler på din professionelle, akademiske og/eller undervisningsmæssige praksis
  • Publikationsliste

Arkitektskolen Aarhus er en alsidig arbejdsplads med plads til forskellighed, og vi opfordrer alle interesserede ansøgere med de relevante kvalifikationer til at søge stillingen.

Bemærk venligst, at stillingen bliver slået op og vil blive besat i overensstemmelse med forskningsministeriets Bekendtgørelse af 12. april 2019 om ansættelse af kunstnerisk og videnskabeligt personale ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

ShortlistingArkitektskolen benytter sig af shortlisting. Shortlisting betyder, at kun de ansøgere, der ud fra en samlet vurdering bedst matcher arkitektskolens behov, sendes videre til en faglig bedømmelse. Sorteringen sker i henhold til opslagets formelle og faglige krav til ansøgerne. Alle ansøgere vil blive informeret om, hvorvidt deres ansøgning er blevet shortlistet til bedømmelse.

Ansættelsesudvalget udvælger efter bedømmelsen de ansøgere, der indkaldes til samtaler i relation til den specifikke stilling.

Løn og ansættelsesvilkårLøn og ansættelsesvilkår vil være i overensstemmelse med overenskomsten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) for akademikere i staten, med mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Sideløbende beskæftigelse vil i begrænset omfang blive accepteret, hvis den er forenelig med varetagelse af arbejdet som lektor.

For ikke dansktalende kandidater forventes en tilegnelse af det danske sprog på brugerniveau inden for en treårig horisont.

Yderligere oplysningerSpørgsmål om stillingen kan rettes til forskningschef Thomas Bo Jensen på +45 8936 0300 / [email protected] eller professor i Arkitektonisk Kulturarv Mogens A. Morgen på +45 2170 0895 / [email protected].

Vores vision På Arkitektskolen Aarhus mener vi, at arkitektur skal påvirke verden og skabe bæredygtige rammer for de mennesker, der lever i den. Derfor uddanner vi arkitekter, der med nye ideer og relevante løsninger kan skabe værdi for fællesskabet i en foranderlig verden. En verden, der i stigende grad udfordrer os til at tænke kreativt for at eksistere, for at bo og for at trives.

Vi gør det ved at arbejde tæt sammen med andre faggrupper, ved at omfavne nye teknologier, ved at vove eksperimentet og ved konstant at tilegne os nye færdigheder.

Igennem vores kunstneriske tilgang finder vi nye veje. Gennem videnskabelige undersøgelser finder vi nye svar. Og gennem praktisk udførelse bliver vores teoretiske viden til faglig kunnen.

Vores ambition er at være en skandinavisk eliteinstitution for arkitekturudvikling. Vi vil uddanne de bedste arkitekter ved at optage de mest egnede – de mest talentfulde og motiverede studerende.

Vi tager ansvar for og engagerer os i det samfund, vi er en del af.

Engaging through Architecture

Læs mere om skolen på aarch.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Århus C.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Århus C
  • Torsdag den 18. januar 2024

Lignende jobs

  • Lærer (vikar) i Århus

    Om jobbet:Er du matematiklærer og brænder du for at arbejde med en mangfoldig elevgruppe? Sødalskolen søger en matematiklærer til et barselsvikariat pr. 1.8.2024 og forventeligt resten af skole..
    • Lærer
    • Århus
    Få mere info
  • Lærer i Århus

    Om jobbet:Er du dansklærer, og brænder du for at arbejde med en mangfoldig elevgruppe? Sødalskolen søger en dansklærer til en fast fuldtidsstilling pr. 1.8.2024. Stillingen indebærer bl.a. opgave..
    • Lærer
    • Århus
    Få mere info
  • Lærer i Århus C

    På Musikvidenskab ved Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur søges to studerende til to ledige instruktorstillinger til besættelse pr. 1. september 2024 i f..
    • Lærer
    • Århus C
    Få mere info
  • Lærer i Århus C

    På Dramaturgi ved Afdeling for Dramaturgi og Musikvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur søges to studerende til to ledige instruktorstillinger til besættelse pr. 1. september 2024 i følge..
    • Lærer
    • Århus C
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Århus C

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Århus C over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
8. maj 2024 27
7. maj 2024 25
6. maj 2024 28
5. maj 2024 27
4. maj 2024 27
3. maj 2024 24
2. maj 2024 26
1. maj 2024 27
30. april 2024 27
29. april 2024 28
28. april 2024 29
27. april 2024 30
26. april 2024 30
25. april 2024 30
24. april 2024 28
23. april 2024 26
22. april 2024 26
21. april 2024 26
20. april 2024 26
19. april 2024 25
18. april 2024 24
17. april 2024 20
16. april 2024 20
15. april 2024 19
14. april 2024 18
13. april 2024 19
12. april 2024 19
11. april 2024 18
10. april 2024 15
9. april 2024 13
8. april 2024 20