Engageret underviser til vores laborantuddannelse

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi i Roskilde søger en underviser til erhvervsakademiuddannelsen Laborant samt til efteruddannelsesaktiviteter inden for laboratorieområdet.

Undervisningsopgaverne

Du skal indgå i et lille team, der underviser i:

  • Praktisk laboratorieteknik f.eks. HPLC, GC og spektrofotometri tilhørende prøvebehandling og generelle teknikker som fremstilling af reagenser, filtrering mv.
  • Tilgrænsende og praktisk orienteret baggrundsteori, f.eks. kemi og beregninger mv.
  • Kvalitetssikring og dokumentation i laboratoriet. Vi prøver at læne os op ad GLP-lignende krav.

Undervisningen omfatter bl.a. klasseundervisning, vejledning og meget praktisk laboratoriearbejde.

Din profil

  • Du har en kandidatuddannelse eller Master, f.eks. ingeniør, farmaceut, cand.scient. eller lignende kvalifikationer
  • Du har relevant erhvervserfaring og gerne også undervisningserfaring
  • Du har praktisk erfaring med kemisk analyseteknik
  • Du kan lide at arbejde med - og sammen med - studerende
  • Du har lyst til at være med til at udbygge kontakten til vores aftagervirksomheder og bruge dit eget netværk
  • Du smøger gerne ærmerne op, hvis udstyret i laboratoriet trænger til justering eller optimering

Om os og vores undervisning

Undervisningsteamet i Roskilde består af seks undervisere: tre biologer og tre kemikere (inklusiv dig). Opdelingen er ikke helt så firkantet som det lyder. Du må f.eks. gerne have forstand på både HPLC og proteiner og vi prøver at udnytte de enkelte underviseres spidskompetencer bedst muligt, f.eks. i forbindelse med vores valgfag.

Vores undervisning tager i meget høj grad udgangspunkt i analysearbejdet i laboratoriet. Vi underviser også i teori, men teoriundervisningen er altid en støtte til det praktiske arbejde i laboratoriet. Derfor foregår ca. halvdelen af undervisningslektionerne i laboratorierne.

Undervisningen er tilrettelagt i temaer, der hver især har at samlet faglig fokus. Vi afslutter et tema inden vi går videre til det næste. Vi tror på, at studerende opnår bedre læring, når de kan fokusere på at lære ét emne eller emneområde ad gangen. Det var derfor, vi droppede de traditionelle skolefag for mange år siden.

Det er vores ambition, at underviserne har så stor indflydelse på undervisningens indhold og tilrettelæggelse som muligt (f.eks. øvelsesindhold, skemalægning mv). Vi tilstræber et dagligt og uformelt samarbejde mellem underviserne og derfor er underviserne også tilstede på skolen, når de planlægger og forbereder undervisningen.

Vi bliver tit kaldt for nørder, for vi elsker at snakke om kemi-teknik og biologi – også i frokostpausen. Nogle gange undrer kollegerne fra de andre afdelinger sig lidt…

Men vi arbejder først og fremmest med mennesker. Ud over det tekniske er undervisning og didaktik en stor del af vores faglighed. De fleste af vores studerende er motiverede og ønsker at lære, mens andre har brug for støtte eller ekstra faglig vejledning.

Andre aktiviteter

Ud over fuldtidsuddannelsen vil du også blive involveret i vores efteruddannelseskurser, der strækker sig over én til to dage og henvender sig til erfarne laboranter.

Vi er i gang med at opprioritere vores brobygningsaktiviteter med de gymnasiale ungdomsuddannelser, så du vil også blive inddraget i undervisnings- og informationsaktiviteter med elever og lærere fra HF- og gymnasieskoler.

Sidste men ikke mindst har vi forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som erhvervsakademi er vores forskning meget praksisnær og vi vil helst forske sammen med vores studerende og i samarbejde med virksomheder.

Åbent hus

Den 12. februar, kl. 15.00-16-00 inviterer vi potentielle ansøgerne til en rundvisning i vores laboratorier og andre faciliteter, og vi tilbyder en uformel snak om jobbet med dine kommende kolleger. Dette er ikke en ansættelsessamtale, så vi registrerer ikke noget og tager ikke notater.

Ansøgningen

Ud over den sædvanlige motiverede ansøgning med CV og eksamensbeviser mv. vil vi bede dig om at besvare følgende to spørgsmål i ansøgningen:

  1. Zealand ønsker at satse endnu mere på efteruddannelseskurser. Hvad er dine forslag til hvordan vi kan øge vores aktivitet på området? Hvordan vil du kunne bidrage? Du kan se vores nuværende kursusudbud her: https://www.zealand.dk/fag-og-kurser/?filter_niveau=IDV&filter_lokation=2.
  2. Hvad er en god laborants kompetencer og hvordan vil du understøtte dette i din undervisning?

Vi vil også gerne bede dig om at formulere et spørgsmål til os i ansøgningen. Vi vil have svaret med til ansættelsessamtalerne.

Praktiske oplysninger

Vi tilbyder ansættelse som adjunkt på fuld tid med plan for lektorkvalificering frem mod lektorbedømmelse inden for 4 år. Hvis du allerede har en positiv lektorbedømmelse inden for området, sker ansættelse som lektor.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med Skatteministeriet samt stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Arbejdsstedet er Zealand Sjællands Erhvervsakademi, Maglegårdsvej 2, Roskilde.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist

Stillingen ønskes besat 1. maj 2024.

Ansøgningsfristen er fredag den 22. februar 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres den 4, 5. og 6. marts 2024 og 2. samtale den 12. marts 2024.

Yderligere oplysninger vedrørende ovenstående stilling kan fås ved henvendelse til studieleder Torben Würtz på telefon 5076 2686 eller mail [email protected].

Bliv en del af Zealand

På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.

Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.

Zealand har afdelinger i 6 byer i region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Lærer", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Lærer
  • Roskilde
  • Torsdag den 22. februar 2024

Lignende jobs

  • Lærer i Kalundborg

    Om jobbet "Dannelse - Stolthed - Fællesskab" er de tre værdier vi sammen med elever og forældre bygger vores gode skole på. Kan du se dig ind i disse, og ved du samtidig at relationen mellem .
    • Lærer
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Lærer (vikar) på Midt-og Vestsjælland

    Har du en høj musisk og kreativ faglighed? Kan du sætte ” ild” i eleverne? - se dem der hvor de står og vise dem næste skridt videre ind i musikken, så håber vi at modtage en ansøgning fra dig. .
    • Lærer
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Lærer i Køge

    Vi søger en underviser, der ser det som en spændende udfordring at formidle front-end programmering til vores Multimediedesign-studerende. Du er god til at omsætte komplekse problemstillinger til m..
    • Lærer
    • Køge
    Få mere info
  • Lærer på Midt-og Vestsjælland

    Fysik- og matematiklærer søges til Osted Skole Er du læreruddannet, har du hjertet på det rette sted og brænder for eleverne, så er det dig vi søger på Osted Skole! Hvad søger vi? Vi .
    • Lærer
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som lærere i Roskilde

Herunder ser du udviklingen i udbudte lærer i Roskilde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal lærere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte lærere over tid

Dato Alle jobs som lærere
15. maj 2024 12
14. maj 2024 14
13. maj 2024 17
12. maj 2024 23
11. maj 2024 22
10. maj 2024 22
9. maj 2024 23
8. maj 2024 21
7. maj 2024 20
6. maj 2024 20
5. maj 2024 20
4. maj 2024 20
3. maj 2024 23
2. maj 2024 22
1. maj 2024 22
30. april 2024 19
29. april 2024 15
28. april 2024 15
27. april 2024 16
26. april 2024 15
25. april 2024 13
24. april 2024 15
23. april 2024 14
22. april 2024 14
21. april 2024 14
20. april 2024 16
19. april 2024 15
18. april 2024 14
17. april 2024 14
16. april 2024 14
15. april 2024 11