Har du interesse for informationssikkerhed og databeskyttelse – så kom og præg din egen opgaveportefølje

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Birkerød

Har du lyst til et spændende og selvstændigt job, der udfordrer og giver gode karrieremuligheder? Hjemrejsestyrelsen søger en ny informationssikkerhedskoordinator til et område i vækst.

Velkommen til Informationssikkerhedsteamet

Informationssikkerhed og databeskyttelse er et område i rivende udvikling. Det samme kan man sige om Hjemrejsestyrelsen. Vi er en nyere styrelse, som varetager opgaver med stor politisk bevågenhed. Det kan du læse mere om her.

Du bliver en del af Informationssikkerhedsteamet i styrelsens Ledelsessekretariat. Her understøtter vi styrelsens arbejde med informationssikkerhed og databeskyttelse, som du skal være med til at sikre fremdrift i, så vi fortsat kan beskytte kritiske informationer og persondata.

I Ledelsessekretariatet er vi pt. 11 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og arbejdsområder.

Informationssikkerhed vil være dit primære arbejdsområde, men du vil også skulle bidrage til andre af vores opgaver, f.eks. vores whistleblower-ordning, implementering af mindre it-løsninger og andre it-relaterede opgaver. Herudover sidder vi med bl.a. direktionsbetjening, organisationsudvikling og pressehåndtering.

Du vil derfor få indgående kendskab til de krav der gælder, når myndigheder og andre organisationer arbejder digitalt. I tæt samarbejde med ledelsen og dine nye kolleger skal disse krav omsættes til virkelighed.

Vi planlægger opgaverne og arbejder struktureret. Men vores felt er præget af konstant forandring, og vi skal derfor ofte tage stilling til nye og uforudsete problemstillinger. Hvordan påvirker nye EU-krav it-sikkerheden hos en statslig myndighed som vores? Og hvordan sikrer vi en god sikkerhedskultur i vores organisation?

Dine arbejdsopgaver

Der er både drifts- og udviklingsopgaver i vores årshjul. Du præger derfor selv sammensætningen af din opgaveportefølje, og hvordan din arbejdsdag ser ud.

Du skal bl.a.:

  • i tæt samarbejde med vores databeskyttelsesrådgiver (DPO) være tovholdere og omdrejningspunkt for arbejdet med informationssikkerhed
  • være med til at vurdere og understøtte, hvordan vi sikrer en god sikkerhedskultur i styrelsen
  • omsætte gældende krav til virkelighed, så dine kolleger kan forstå dem og arbejde efter dem til dagligt
  • have bred kontakt til kolleger og ledelse i styrelsen, da sikkerhed er en fælles opgave, som involverer alle medarbejdere


Herudover vil du indgå i et tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i resten af Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern.

Vi har et velfungerende ledelsessystem, en engageret chefgruppe og dygtige persondataambassadører i alle dele af styrelsen.

Om dig

Du har en relevant baggrund, f.eks. nyuddannet med mod på at arbejde med informationssikkerhed eller har erfaring fra et lignende job i en anden statslig myndighed.

Vi forventer, at du

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • har øje for kollegernes behov og er god til at samarbejde
  • har en ambitiøs, nytænkende og udviklingsorienteret tilgang til dine opgaver
  • har god forståelse for it
  • kan gøre svært stof forståeligt for dine kolleger

Det er en fordel, hvis du har:

  • erfaring med det bredere informationssikkerhedsområde (især ISO27001) og eventuelt databeskyttelsesreglerne (GDPR og databeskyttelsesloven)
  • kendskab til de krav til sikkerheden, der gælder for myndigheder i staten (navnlig Digitaliseringsstyrelsens modenhedskoncept og tekniske minimumskrav)

Vi sørger for, at du får den oplæring og viden, du har behov for, både gennem sidemandsoplæring og relevante kurser.

Vi tilbyder dig

Du får gode muligheder for at arbejde selvstændigt med dine opgaver og udvikle dig i jobbet.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstid med betalt frokostpause, og mulighed for at arbejde hjemme, når det giver mening i forhold til dine opgaver. Du får arbejdssted i vores moderne domicil i Birkerød, med direkte udsigt til skoven og med gratis parkering og træningsfaciliteter.

Vores omgangstone er uformel, og vi har en positiv tilgang til hinanden og vores opgaver.

Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lise Pontoppidan på telefonnummer 30 65 77 20 eller på e-mail [email protected] eller DPO Stine Rørbæk Møller på telefonnummer 30 65 78 09 eller på e-mail [email protected]

Bemærk at vi holder virksomhedslukket fra og med den 23. december 2023 til og med den 1. januar 2024, hvorfor vi ikke kan kontaktes i denne periode.

Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamensbevis mv. senest tirsdag den 9. januar 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 3.

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Birkerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Birkerød
  • Tirsdag den 09. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Birkerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Birkerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
18. maj 2024 16
17. maj 2024 17
16. maj 2024 17
15. maj 2024 18
14. maj 2024 18
13. maj 2024 16
12. maj 2024 16
11. maj 2024 15
10. maj 2024 15
9. maj 2024 16
8. maj 2024 16
7. maj 2024 16
6. maj 2024 15
5. maj 2024 15
4. maj 2024 15
3. maj 2024 16
2. maj 2024 17
1. maj 2024 16
30. april 2024 15
29. april 2024 13
28. april 2024 12
27. april 2024 12
26. april 2024 12
25. april 2024 8
24. april 2024 8
23. april 2024 8
22. april 2024 8
21. april 2024 8
20. april 2024 8
19. april 2024 8
18. april 2024 8