Generalister (fuldmægtige) med politisk flair og interesse for politisk betjening søges til folkeskoleområdet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Brænder du for policyudvikling og politisk betjening? Og vil du være med til at sætte retning for et af vores vigtigste velfærdsområder; udviklingen af folkeskolen? Så er du måske en af vores nye kolleger i Center for Grundskoler i Børne- og Undervisningsministeriets departement.

Om arbejdsopgaverne
Du får det faglige ansvar for et eller flere politiske og faglige felter inden for grundskoleområdet. Det kan fx være udviklingen af en mere praktisk og varieret folkeskole, frisættelse og regelforenkling af folkeskolen, udviklingen af folkeskolens fag, test og prøver og fritidsområdet. Det faglige ansvar vil indebære, at du løbende har et overblik over de politiske debatter og faglige diskussioner på området, og at du holder dig opdateret i forhold til viden, analyser og den generelle udvikling på området. Afhængigt af din baggrund og kvalifikationer vil dine konkrete arbejdsopgaver fx kunne være:

  • Løbende politisk betjening af ministeren, herunder folketingsbesvarelser, mødeforberedelse og svar på henvendelser fra interessenter og borgere mv.
  • Bidrage til politiske beslutningsoplæg mv.
  • Bidrage til politiske forhandlinger fx aktuelle forhandlinger om Forberedt til fremtiden II
  • Udarbejdelse af ministersager, videnspapirer og notater inden for dine områder.
  • Sikre ledelse og fremdrift af politisk initierede projekter af forskellig karakter, fx analyser og ekspertgrupper.
  • Koordinering og videndeling tværministerielt og på tværs af Børne- og Undervisningsministeriet, herunder med ministeriets to styrelser og internt i departementet samt med parterne på området.


Om centeret

I Center for Grundskoler arbejder vi med politikudvikling, lovgivning og politisk betjening af minister og Folketinget på grundskoleområdet, dvs. både folkeskolen og de frie skoleformer. Centret har en central funktion i den politiske idéudvikling og igangsættelse af nye politiske initiativer på grundskoleområdet. Vi søger to nye kolleger til hhv. Kontor for Fag og Indhold og Kontor for Rammer og Kompetencer.

Centret har ansvar for den politiske udvikling af grundskoleområdet, herunder folkeskoler, friskoler og efterskoler samt frie fagskoler. Grundskoleområdet fylder meget både politisk og i medierne, og centret har både ansvar for større politiske udspil og udviklingsprojekter samt udformning af konkrete politiske initiativer. Samtidig varetager vi den løbende dag-til-dag ministerbetjening og ad hoc opgaver. Endvidere sekretariatsbetjener centret forskellige udvalg og ekspertgrupper og varetager en række internationale opgaver. Vi kan derfor tilbyde et særdeles spændende politisk arbejdsmiljø, hvor man er tæt på, hvor der bliver taget centrale politiske beslutninger om folkeskolens udvikling, og hvor der arbejdes tæt med øvrige ministerier og centrale parter på området.

Samlet er vi ca. 45 medarbejdere og tre kontorchefer fordelt på tre kontorer.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.scient.soc., cand.jur., cand. polit. eller lignende.

Du kan både være nyuddannet eller have et par års erfaring fra arbejdsmarkedet.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation fx centraladministrationen eller en kommune og evt. erfaring med at lede større koordineringsprojekter.

Derudover forventer vi, at du:

  • har stærke analytiske kompetencer
  • har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, hvor du bl.a. formår at skrive kort og koncist
  • har en selvstændig og struktureret arbejdsform med fokus på resultater og fremdrift på det område og de opgaver, som du har ansvaret for
  • har interesse for folkeskoleområdet
  • formår løbende at holde dig ajour med udviklingen inden for dine ansvarsområder både politisk og fagligt
  • har stærke samarbejdsevner
  • trives med et stort selvstændigt ansvar i et travlt miljø


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig efter den gældende overenskomst for akademikere i staten.

Vi ønsker at besætte stillingerne pr. 1. marts 2024 eller efter aftale.

Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer pr. uge.

Ansættelsesstedet er Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christine Lindrum Iversen på telefon 26 70 41 54 eller kontorchef Christian Korsbæk på telefon 21 68 75 67.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk.

Sådan søger du

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest søndag den 14. januar 2024. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Der kan forekomme en case i forbindelse med samtalerne for at vurdere, hvordan du løser en konkret opgave. Du får flere oplysninger om casen, hvis det bliver aktuelt.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • København K
  • Søndag den 14. januar 2024

Lignende jobs

  • Øvrige i København Ø

    Fri kontakt
    Senior Associates og Managere til Transaction Advisory Service i København. Vi mærker en stigende efterspørgsel efter rådgivning i forbindelse med køb og salg af virksomheder, herunder finansiel due diligence. Derfor søger vi Senior Associates og Managere til vores TAS team på Østerbro.
    • Øvrige
    • København Ø
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Karnov Group Danmark har til huse i lækre faciliteter i hjertet af København. Har du evnerne, har vi mulighederne og arbejdspladsen. I Karnov Group modtager vi meget gerne uopfordrede ansøgninger til fuldtids - såvel som deltidsstillinger.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info
  • Øvrige i København K

    Fri kontakt
    Associate til IT Risk Assurance. Vi vækster i Grant Thorntons IT Risk Assurance & Advisory Services, og søger derfor en nyuddannet kollega. I afdelingen beskæftiger vi os med IT-revision, afgivelse af IT-erklæringer (ISAE 3402, ISAE 3000 mv.
    • Øvrige
    • København K
    Få mere info
  • Øvrige i København

    Fri kontakt
    Ansøg senest: 19. juni 2024 København On-site. Er du ambitiøs, målrettet og ikke bange for at rydde vanetænkning af bordet, så tror vi på, at du er vores nye Assisterende Restaurant Manager på Scandic Kødbyen.
    • Øvrige
    • København
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
28. maj 2024 0
27. maj 2024 0
26. maj 2024 0
25. maj 2024 0
24. maj 2024 0
23. maj 2024 0
22. maj 2024 0
21. maj 2024 0
20. maj 2024 0
19. maj 2024 0
18. maj 2024 0
17. maj 2024 0
16. maj 2024 0
15. maj 2024 0
14. maj 2024 0
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0