[xxxxx] søger studentermedhjælpere

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Studiejob - Horsens

Studentermedhjælper (stud.jur.) til Retten i Horsens

Vil du have et meningsfuldt og fagligt spændende studiejob med selvstændige opgaver og kontakt til mange mennesker? Og har du lyst til at lære mere om domstolenes arbejde? Så er du måske vores nye kollega.

Du får et job med selvstændigt ansvar og faglige udfordringer. Jobbet er afvekslende og giver dig et godt indblik i dagligdagen og de mange opgaver, som retten løser. Dermed får du også mulighed for at finde ud af, om en dommerfuldmægtigstilling er noget for dig efter studiet.

Vi kan tilbyde en hverdag med et godt samarbejde på tværs af faggrænser, hvor der er fokus på sparring og den fælles trivsel.

Vi har brug for din hjælp ca. 15 timer om ugen. Du har mulighed for at planlægge din arbejdstid i forhold til dit studie.

Du får spændende opgaver og god oplæring

Du vil få tildelt dine egne arbejdsopgaver, hvis konkrete indhold afhænger af, hvilken af husets afdelinger du bliver tilknyttet. Dine særlige interesser og din personlige profil er udgangspunktet for, hvilken afdeling du tilknyttes. I løbet af din ansættelse kan du eventuelt komme til at arbejde i flere af rettens afdelinger. Uanset hvilke opgaver du skal arbejde med, sørger vi naturligvis for, at du får god oplæring og sparring.

Retten i Horsens har omkring 59 medarbejdere (dommere, jurister, kontorfuldmægtige, studentermedhjælpere m.fl.), og er en af Danmarks 24 byretter. Ved Retten i Horsens varetages alt fra civile retssager og straffesager til skiftesager, familiesager og fogedsager.

Vi har til huse i en stor, lys og åben retsbygning, der danner en god ramme om vores arbejdsplads og vores opgaver. Retten er placeret centralt i Horsens og kun 5 minutters gang fra banegården. Der er mulighed for fri parkering ved retten.

Vi arbejder dagligt på et fundament af stærke værdier som ansvarlighed, respekt, troværdighed og åbenhed. Vi bestræber os på at vise medarbejderne tillid og respekt, inddrage dem løbende og anerkende deres indsats. Rettidig og god information af medarbejderne samt sikring af trygge og udviklende arbejdsforhold er vigtigt for os. Vi tror på, at vi derved opnår de bedste resultater for såvel vores medarbejdere som for borgerne.

Du løser dine opgaver med god kvalitet og har lyst til at lære nyt

Ved ansættelsen lægger vi bl.a. vægt på gode faglige kvalifikationer og gode formuleringsevner. Det er også vigtigt, at du er selvstændig, serviceminded og har mod på nye udfordringer.

Arbejdstid og løn

Ansættelse forudsætter, at du er aktivt studerende og indskrevet på universitetet.

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer. Placeringen af arbejdstiden tilrettelægges i samarbejde med din leder og vil blive tilpasset dit studie.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Lønnen er 132,84 kr. pr. time i aktuelt niveau.

Vi forventer en tiltræden 1. januar 2024 eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationssekretær Christina Juhler på tlf. 99 68 36 00. Du kan også læse mere om Retten i Horsens på vores hjemmeside https://domstol.dk/horsens/

Ansøgning

Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet gennem processen, når du trykker på ”Søg stillingen” til højre.

Ud over din ansøgning, har vi brug for, at du vedhæfter karakterudskrift samt eventuelt CV og udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 8. november 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Øvrige", og befinder sig i kategorien "Øvrige stillinger".

Arbejdsstedet er beliggende i Horsens.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Øvrige
  • Horsens
  • Onsdag den 08. november 2023

Lignende jobs

  • Øvrige i Juelsminde

    Øvrige søges til organisation/virksomhed i 7130 Juelsminde
    • Øvrige
    • Juelsminde
    Få mere info
  • Øvrige i Skanderborg

    Drømmer du om et job i en virksomhed, der arbejder med udvikling og opbygning af maskiner? [xxxxx]-Industries[xxxxx]
    • Øvrige
    • Skanderborg
    Få mere info
  • Øvrige i Horsens

    Ansvarlighed, samarbejde og innovation – alle nøgleord i virksomheden. Kan du identificere dig med disse ord og har du evnen til at håndtere alle aspekter af kvalitetssikring i overensstemmelse med..
    • Øvrige
    • Horsens
    Få mere info
  • Øvrige i Hornslet

    Søger du efter et job, hvor du kan udvikle dine tekniske kompetencer og vil du være med til at sikre de bedste løsninger til kunder af køle-og varmepumper i Danmark? Så læs mere om, hvad Johnson .
    • Øvrige
    • Hornslet
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som øvrige i Horsens

Herunder ser du udviklingen i udbudte øvrige i Horsens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal øvrige.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte øvrige over tid

Dato Alle jobs som øvrige
15. maj 2024 30
14. maj 2024 29
13. maj 2024 32
12. maj 2024 40
11. maj 2024 40
10. maj 2024 39
9. maj 2024 38
8. maj 2024 38
7. maj 2024 37
6. maj 2024 38
5. maj 2024 37
4. maj 2024 38
3. maj 2024 38
2. maj 2024 38
1. maj 2024 38
30. april 2024 39
29. april 2024 41
28. april 2024 41
27. april 2024 41
26. april 2024 40
25. april 2024 36
24. april 2024 35
23. april 2024 30
22. april 2024 32
21. april 2024 31
20. april 2024 31
19. april 2024 31
18. april 2024 28
17. april 2024 28
16. april 2024 28
15. april 2024 29