Operationsofficer i S3 ved Panserbataljonen, Jydske Dragonregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holstebro

- Ønsker du en dynamisk hverdag med stor indflydelse på opgaveløsningen?
- Vil du arbejde med uddannelse af kampvognsenheder til hærens beredskaber og missioner?
- Vil du udfordres med planlægning og gennemførelse af nationale og internationale aktiviteter?
- Ønsker du at arbejde i en stab, hvor relationer og det gode arbejdsmiljø er i fokus?

Så er jobbet som operationsofficer i Operationssektionen (S3) i staben ved Panserbataljonen Jydske Dragonregiment måske din fremtidige stilling.

Om os

Panserbataljonen er den ene af to stående bataljoner ved Jydske Dragonregiment (JDR), der indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrker.
Bataljonen har i øjeblikket en dobbeltfunktion som kapacitetsbataljon for kampvognsenhederne, og indgår desuden som kadrebataljon i Hærens indfoldede struktur.

Panserbataljonen uddanner og opstiller kontinuerligt kampvognsbidrag til Hærens beredskaber i rammen af NRI samt til internationale missioner. Det nuværende fokusområde er uddannelse og opstilling af bidrag til 2024. Et andet fokusområde er den videre opbygning af en tredje kampvognseskadron, der blev påbegyndt i 2021.

Bataljonens opgaver i relation til den kommende uddannelsesstruktur og beredskabscyklus er p.t. under afklaring. Bataljonen forventer, at der fremover fortsat efterspørges kampvognseskadroner til uddannelses- og beredskabsopgaver.
Som operationsofficer i operationssektionen bliver du en nøglespiller i udvikling af uddannelsesdirektiver, planlægning af bataljonsledede aktiviteter samt sagsbehandling på indkomne opgaver fra 2. BDE og HKO.

Både nationalt og internationalt er der stor interesse og efterspørgsel på kampvognsenhedernes deltagelse i uddannelsesaktiviteter. I kraft af Panserbataljonens opgave som kapacitetsenhed, anvendes en del ressourcer på internationalt samarbejde med udenlandske kampvognsenheder.

Dette tilfører inspiration og erfaringer, hvorved Panserbataljonens kampvognsenheder kan bevare status som professionelle – også i et internationalt perspektiv.

Derudover støtter Panserbataljonen normalt med planlægnings-, kontrol- og støtteorganisation, når kampvognsenheder deltager i uddannelsesaktiviteter i både ind- og udland.

Om operationssektionen:
Operationssektionen (S3) arbejder selvstændigt med både uddannelsesplanlægning og ”drift”. Der er stor frihed til opgaveløsning inden for de givne rammer.

Det høje aktivitetsniveau medfører, at dele af sektionen ofte er ”indsat” til opgaveløsning i forbindelse med uddannelsesvirksomhed. Derfor kræver det fleksibilitet og omstillingsparathed at arbejde i operationssektionen.

Den nuværende bemanding i staben udgøres af kompetent og erfarent personel. Opgaveløsning gennemføres situationsbestemt og fleksibelt, og der er ofte behov for støtte på tværs af faggrænser.

Overordnet er staben et sammentømret team, hvor den initiativrige og dynamiske operationsofficer vil befinde sig godt.

Der hersker en uformel omgangstone, baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til bataljonens samlede opgaveløsning.

Udvikling af stabens kompetencer har prioritet, hvorfor staben i videst mulige omfang gennemfører funktionsspecifikke kurser og uddannelser, når det er foreneligt med aktiviteterne. Herudover prioriteres vedligeholdelse af stabens fysiske træningstilstand.

Om stillingen

Du vil som operationsofficer indgå i S3, som udover CH S3, også omfatter en projektstilling, med fokus på implementering af HTK i Panserbataljonen.

Operationssektionen er bataljonens motorrum inden for den praktiske planlægning af bataljonsledede uddannelsesaktiviteter, øvelser, skarpskydninger og konkurrencer.

Operationssektionen koordinerer situationsbestemt justering af ”standard operations procedures” og bestemmelser for bataljonens virksomhed under både garnison og feltforhold.

Operationssektionen støtter CH PNBTN med kontrol- og vejledning under bataljonens aktiviteter – og i forbindelse med kamvognseskadronernes deltagelse i nationale og internationale aktiviteter.
Funktionen forudsætter en god taktisk forståelse for delings-, eskadrons- og bataljonsniveauet. Herudover er dette fundamentet for at forestå udarbejdelse af udfordrende scenarier til brug for føringsuddannelse og enhedsuddannelse.

Som operationsofficer vil blandt andet være ansvarlig for planlægning og justering PNBTN AKOS og eMTEP.

Om dig

Du er officer fra Hæren, og har enten gennemført videreuddannelseskursus bataljon og gerne også brigadedelen, eller Føringskursus for PL.

Alternativt er du premierløjtnant og bedømt egnet til Føringskursus for PL i seneste FOKUS bedømmelse. Du vil i dette tilfælde så blive ansat på en uddannelsesaftale mhp. at gennemføre Føringskursus for PL inden for en toårig periode.

Du har gerne baggrund som delingsfører, næstkommanderende eller underafdelingschef i en kamptropsenhed. Erfaring fra kampvognsenheder eller andre kampunderafdelinger er ønskeligt, men ikke et ubetinget krav. Du kan gennemføre taktiske overvejelser på bataljonsniveau, indgå i stabsarbejde, og støtte med føringen af bataljonen under kamp.

Du har erfaring med operationer og/eller efterretninger på underafdelings-/bataljonsniveau.
Det er ønskeligt, hvis du har erfaring fra en eller flere internationale operationer på underafdelingsniveau.

Du besidder evnen og viljen til at dygtiggøre dig inden for efterretningstjeneste og andre specialer, der har relevans for planlægning af operationer på bataljons- og kampgruppeniveauet.

Du har gode kommunikative evner, herunder behersker du engelsk i skrift og tale, samt besidder gode IT-færdigheder og analytiske anlæg. Det er en fordel hvis du allerede er fortrolig med eMTEP og WorkZone.

Du er eller kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt (HEM).

Du er velbedømt inden for FOKUS kompetencerne; faglighed, planlægning, analytisk tænkning og helhedsorientering.

Der stilles en fjernarbejdsplads til rådighed for dig, hvorved du har mulighed for en vis fleksibilitet i din opgaveløsning. Aftaler om evt. anvendelse af fjernarbejdsplads indgås med stabschefen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder iinternationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested vil være på Dragonkasernen i Holstebro.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschefen, major Kim Brix Fonseca på tlf.: 728 23201 eller via mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent, Anja Yde på telefon 72 81 90 72 eller mail [email protected] .

Ansøgningsfrist er 26. april 2023.
Samtaler forventes afholdt umiddelbart i forlængelse heraf.
Stillingen ønskes besat fra 1. juni 2023 eller snarest muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JYDSKE DRAGONREGIMENT
Jydske Dragonregiment er landets eneste kamptropregiment med både kampvogne og infanteri.
Vi er Hærens panserregiment og vores soldater og enheder hører til blandt de bedste med moderne materiel, gode uddannelser, en stolt dragonånd og et stærkt sammenhold.

Dragoner er anerkendt og respekteret for høj professionel standard.

Regimentet uddanner værnepligtige, kampvognsmandskaber samt mekaniseret og pansret infanteri.

Jydske Dragonregiment holder til på Dragonkasernen i Holstebro, hvor der dagligt arbejder omkring 1.000 soldater og ansatte. Kasernen er også tjenestested for 1. Brigades stab, en vedligeholdelsesdeling fra Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, en Svær Transportdeling fra Trænregimentet og en række støttende servicefunktioner.

Ved regimentet er der tre bataljoner: en panserbataljon med kampvogne, en panserinfanteribataljon med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer samt en uddannelsesbataljon med værnepligtige og reaktionsstyrkesoldater under uddannelse.

Regimentet har siden 1948 udsendt mange soldater og enheder til verdens internationale brændpunkter og har desuden løst en lang række nationale opgaver.

Siden 1953 har regimentet haft garnison i Holstebro.

Ved Jydske Dragonregiment ærer vi vores historie, de mennesker, der var med til at skabe den, og dem, der hver dag er med til at gøre Jydske Dragonregiment til Danmarks bedste kamptropregiment.

Regimentets valgsprog er ”Fortes Fortuna Juvat”, som frit oversat betyder ”Lykken står den kække bi”.

Læs mere om regimentet på www.forsvaret.dk/jdr

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Holstebro.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Holstebro
  • Onsdag den 26. april 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you a service-minded technician with a high sense of responsibility? Do you like to travel, and are you looking for an exciting and versatile job? If you possess leadership potential and the ca..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you enthusiastic about renewable energy and like a physical job in the field? As a Service Technician at Vestas, you get a job where you make a difference for a more sustainable future.EVP .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Are you looking for a new exciting opportunity in a global organizational environment and would like to be a part of a green energy transition? Vestas is growing and need more colleagues to the Con..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Videbæk

    Er du en højt kvalificeret teknisk profil og begejstret for vedvarende energi? Har du erfaring med at arbejde med mennesker i træningssituationer, og er du en rollemodel, når det kommer til sikkerh..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Videbæk
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Holstebro

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Holstebro over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
9. maj 2024 11
8. maj 2024 12
7. maj 2024 11
6. maj 2024 11
5. maj 2024 11
4. maj 2024 11
3. maj 2024 11
2. maj 2024 9
1. maj 2024 9
30. april 2024 9
29. april 2024 8
28. april 2024 10
27. april 2024 11
26. april 2024 11
25. april 2024 11
24. april 2024 11
23. april 2024 11
22. april 2024 11
21. april 2024 14
20. april 2024 14
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 10
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14
12. april 2024 12
11. april 2024 12
10. april 2024 12
9. april 2024 12