Udstationering til Letland – Operationsbefalingsmand(S3) ved Operationssektionen ved Stab Command Support Battalion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Er du nysgerrig på at arbejde multinationalt og i rammen af NATO inden for operationer og command support på divisionsniveau? – så tilbyder vi hermed muligheden for både at udvikle dig og lade dig deltage i udviklingen af bataljonen som NATO enhed.

Om os

Command Support Battalion er en direkte støttenhed tilknyttet Multinational Division North (MND N), som er en NATO enhed i NATO Force Structure. MND N er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland, hvor den indgår som en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid kan gennemføre operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Estland og Letland, samt i tilfælde af krise og krig kan føre landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum.

Danmark, Estland og Letland udgør Framework Nations til opstillingen af Command Support Battalion (CS Bn), der tilsvarende indgår i NATOs styrkestruktur med hhv. en stab på 17 personer samt tre UAFD, der fortrinsvist er opstillet nationalt af de tre nationer. CS Bn er ansvarlig for at yde støtte til MND N og dens enheder inden for logistik, føringsstøtte og nærforsvar i såvel fred, som krise og krig.
CS Bn består af et Force Protection Company (Estisk), Real Life Support Company (Lettisk) og et Command Support Company (Dansk), som alle er under fortsat opbygning frem mod MND N Combat Readiness Evalution ledende til Full Operational Capability i 2023.

CS Bn, såvel som MND N, har dele af staben placeret i Fredericia, Karup og Slagelse og hovedparten i Adazi, Letland.

Den danske S3 stilling er placeret I Adazi. Der er således tale om en udstationering, hvor der er mulighed for at medtage familien. Der må pga. den geografiske spredning forventes en del rejseaktivitet til primært Danmark i forbindelse med såvel øvelse som uddannelse.

Staben i CS Bn er organiseret i en S struktur, hvor S1 – S8 (undtaget S5) funktionsområderne alle er repræsenteret multinationalt. Dine direkte samarbejdspartnere er således både danske, lettiske og estiske. Det primære arbejdssprog er derfor engelsk og størstedelen af arbejdet foregår på MND N og NATO netværk.

Om stillingen

Som S3/Operationsbefalingsmand (OBM) vil du være ansvarlig for planlægning og gennemførelse af den operative støtte til CS Bn interne aktiviteter og operative opgaver. Du vil være med til at udvikle en nyetableret, multinational og operativ bataljon frem til Divisionens certificering, samt herefter et fokuseret arbejde på at færdiggøre bataljonens struktur.

Du vil være en del af CS Bn operative planlægningskapacitet og vil skulle indgå som et centralt led i stabsarbejder for bataljonen såvel under den normale planlægning såvel som under øvelser og evt. deployering. Du bør derfor have flair for, og gerne erfaring med, sagsbehandling i en stab, samt stabsprocedurer.

I forbindelse med stabsarbejder, øvelser og deployeringer vil du, som en del af S3, være ansvarlig for, at CS Bn indsættelse understøtter Divisionens operative tempo, samt deltage i føringen af CS Bn kommandostation til støtte for KIH, som en del af MND N HQ.

Du referer til stabschefen gennem S3 (Estisk Officer), og vil have en hverdag der er præget af operativ udvikling af bataljonen samt planlægningen af bataljonens indsættelse af ressourcer, hvor dit arbejde vil være bærende i forhold til den øvrige del af staben. Opgaverne i operationssektionen er mangeartede og altid i NATO rammen, således skal du være indstillet på en meget multinational dagligdag.

Dine opgaver vil være meget alsidige, og du vil få stor medindflydelse på CS Bn procedurer og processer.
Frem mod divisionens certificering er der en enestående opgave i, at fastsætte og beskrive bataljonens operative processer og procedurer til understøttelse af opgaverne.

Stillingen er en NATO stilling og skal derfor ikke sidestilles med en dansk S3 eller operationsbefalingsmand; du vil få opgaver der kan ligge uden for dette område og dit ansvar er derfor også større end du vil opleve i nationale bataljoner. Da vi arbejder multinationalt i NATO er der et stort fokus på den enkeltes kompetencer, og baseret på dig og dine kompetencer vil du have mulighed for at påvirke udviklingen inden for hele bataljonens opgavespektrum. Det medfører naturligvis også, at du aldrig vil stå alene – we are one team!

Du vil derfor både kunne anvende og udvikle dine nuværende operative kompetencer, hvorfor stillingen på sigt kan kvalificere til nærmeste højere grad.

Stillingen er p.t. ubesat, og ønskes besat medio februar, dog under hensyntagen til nuværende tjeneste. Vi forventer at tidspunktet for udstationeringen af dig og din evt. familie er en drøftelse vi har under ansættelsessamtalen. I perioden indtil udstationeringen vil du have fast arbejdssted i Danmark, i enten Fredericia eller Slagelse.

Uden for øvelsesperioder, tilstræbes en normal arbejdsuge på 37 timer. Arbejdstiden kan dog efter aftale justeres i forhold til individuelle behov.

Om dig

Stillingen som Operationsbefalingsmand er en seniorsergentstilling, men kan med de rette kvalifikationer også besættes af en erfaren oversergent, der er vurderet egnet til næste niveau.

Det er ønskeligt, at du har erfaring med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af operative opgaver og ikke mindst de afledte udfordringer forbundet hermed. Du har gerne erfaring med stabsarbejde på ansvar 4 eller niveau 3, og du er i stand til at levere produkter af kontinuerlig høj kvalitet. Tidligere erfaring med NATO er ønskelig, men ikke et ubetinget krav. Det er dig som person og dine samlede kompetencer vi er interesserede i. Vi lægger vægt på dit personlige drive og ønske om at gøre en forskel.

Du fremstår som en rollemodel og er bredt respekteret som en kompetent befalingsmand.

Du har gode samarbejds- og sproglige evner på engelsk og dansk og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.
Du arbejder struktureret og er god til at omsætte komplekse opgavestillinger til overskuelige delopgaver.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst

Under udstationeringen vil du oppebære udetillæg efter Forsvarsministeriets udetillægsordning hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg, afhængig af din evt. familiesammensætning. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som om-handler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Stillingen er en udstationering i en periode på 3 år.
Den er til besættelse medio februar under hensyntagen til nuværende tjeneste og dine personlige forhold i relation til udstationeringen.

Dit faste tjenestested vil være i Adazi, Letland.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:

- Bestået forsvarets fysiske basiskrav.
- Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder).
- Sikkerhedsgodkendt til NATO Secret

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschefen for CSBn, major Brian K. Weber på telefon +371 671 328 75 / +45 2226 5330 (mobil) eller via e-mail: [email protected]

Ved kontakt bedes du som minimum sende en mail eller SMS, idet der under normal tjeneste arbejder i et klassificeret område med begrænset adgang til FIIN og mobiltelefon.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Tine Valentin Nielsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 24.

Ansøgningsfrist er søndag 29. januar 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 05 og 06.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om MNDN Multinational Division North (MND North) er et operativt divisionshovedkvarter med afskrækkelses- og forsvarsprofil i NATOs styrkestruktur med en permanent tilstedeværelse i Letland. I fredstid vil hovedkvarteret være beliggende i Riga, Letland og i Karup, Danmark. MND North er en taktisk landmilitær føringskapacitet, der i fredstid gennemfører operativ planlægning og koordination af hærstyrker i Estland og Letland, samt en kapacitet, der i tilfælde af krise og konflikt fører landmilitære styrker inden for det fulde opgavespektrum. MND N hovedopgaver er i fredstid at forestå uddannelse af danske, estiske, lettiske og litauiske brigadehovedkvarterer. Divisionen skal desuden gennemføre den yderligere øvelsesvirksomhed, der sikrer landmilitære styrkers evne til at gennemføre taktiske aktiviteter, inkl. integration af enheder fra enhanced Forward Presence (eFP). Endvidere skal divisionen kunne indhente og forestå den nødvendige rapportering til foresat NATO styrkestruktur og opretholde et situationsbillede i ansvarsområdet. Slutteligt skal divisionen støtte forsvarsplanlægning i ansvarsområdet. Herudover bidrager MND North til udvikling af den danske, estiske og lettiske hær inden for bl.a. studie og udviklingsvirksomhed, doktrinområdet og specialer på troppeenhedsniveauet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 29. januar 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Kastrup

    Would you like to be part of the continued success of [xxxxx] Aviation, play a vital role in our Security Department and in how we maintain a high level of security, and at the same time provide serv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kastrup
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København K

    Opportunity You've seen us everywhere, from a road trip, passing over one of our trucks, to the biggest ports in the planet where we touch land to continue our journey All The Way to your front d..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0
12. april 2024 0
11. april 2024 0