Vi søger en konsulent til udbud og kontraktstyring i Forsvarets Koncern IT

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Brænder du for at gennemføre udbud og styre kontrakter, og kan du se dig selv arbejde i Forsvaret?

Så skal du læse videre og søge denne stilling i Cyberdivisionen

Om os

Cyberdivisionen søger en erfaren konsulent, som får ansvaret for at gennemføre konkurrenceudsættelser af Forsvarets it-løsninger og styre it-kontrakter på applikationsområdet. Vi søger en kollega, der har interesse for og erfaring med anskaffelsesprojekter, EU- og SKI-udbud, herunder markedsdialoger og gerne udarbejdelse af kravspecifikationer og forståelse for forretningens udviklingsbehov.

Cyberdivisionen er en enhed i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og har arbejdsplads i Hvidovre. Stillingen er placeret i sektionen ’Applikationsforvaltning’ i afdelingen ’Systemer’.

Sektionen er p.t. berammet til otte årsværk, som har ansvaret for kontrakt- og økonomistyring af et større antal it-systemer, konkurrenceudsættelser ved kontraktudløb, ledelsesrapportering og forvaltning af et antal it-serviceudvalg, som håndteres sammen med kunderne i de enkelte myndigheder i Forsvaret.

Vi tilbyder en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en sund balance mellem familieliv og arbejdsliv. Vi praktiserer tillidsbaseret ledelse og prioriterer løbende individuel kompetenceudvikling højt. Du får en spændende stilling med faglige udfordringer og gode muligheder for indflydelse. Stillingen er samtidig et springbræt ind i en organisation med mange spændende karrieremuligheder. Du får en unik chance for at afprøve og udvikle dine kompetencer inden for strategisk opgaveledelse og projektstyring.

Om stillingen

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med sektionens øvrige udbuds- og kontraktkonsulenter og it-ansvarlige som er brobyggere mellem Forsvarets myndigheder, Cyberdivisionen og/eller eksterne it-leverandører i den løbende forvaltning af it og gennemførelse af it-anskaffelser.

Du skal sikre sammenhæng mellem Forsvarets styrelser og myndigheder, FMI’s indkøbs- og udbudsafdelinger og Cyberdivisionen i arbejdet med at forberede og gennemføre it-anskaffelser samt styre aftaleforhold i Digitaliseringsafdelingen. Vi styrer og gennemfører kon-kurrenceudsættelser, som kræver enten fornyelse af en eksisterende kontrakt eller indgåelse af en ny kontrakt. Opgaver vil typisk være i analyse og gennemførelsesfaserne, hvor it-anskaffelser konkurrenceudsættes som enten SKI- eller EU-udbud.

Du får selvstændigt ansvar for:
• Gennemførelse af anskaffelsessager med udbud og/eller aftaleindgåelse i samarbejde mel-lem FMI, Cyberdivisionen og Forsvarsministeriets styrelser og myndigheder.
• Afdække forretningsbehov og omsætte dem til kravspecifikationer / udbudsmaterialer.
• Gennemføre markedsundersøgelser.
• Tage ansvar for udarbejdelse af udbudsmateriale.
• Leverandørstyring, herunder forvaltning af kontrakter og tilhørende økonomi.
• Diverse ledelsesrapportering ifm. fremdrift på kommende anskaffelser og kontrakter.
• Ad hoc understøttelse af sektionens arbejde med styring af it-løsninger i regi af et antal it-serviceudvalg.

Opgaverne gennemføres i et tæt samarbejde med forretningsrepræsentanter, tekniske bidragydere og FMI’s centrale udbudsenheder i Ballerup.

Om dig

Du besidder et stort overblik og holder hovedet koldt, også når der er travlt. Du er god til at strukturere og prioritere din arbejdsdag, eksekvere, planlægge og følge op på at leverancer leveres som aftalt, ligesom at du er en helhedsorienteret holdspiller, forandringsparat og kan lide at skabe resultater.

Endvidere er du god til at samarbejde, kommunikere mundtligt og skriftligt og skabe gode relationer mellem Forsvarets forskellige interessenter inden for myndighedernes forretningsområde, it og jura.

Derudover har du erfaring med udbudsregler, offentlige indkøb og it-kontrakter. Du trives med at interagere med medarbejdere og chefer på alle niveauer i en politisk styret organisation.

Det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund, og du har måske ageret som projektleder i tidligere stillinger.

Vi forestiller os at du har en it uddannelse eller tilsvarende f.eks. inden for offentlig forvaltning, IT-universitetet eller lign. Lignende erfaring fra andre statslige myndigheder og/eller civil koncern er en fordel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Der er tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse hurtigst muligt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Jynberg Haas, på tlf. 3063 3532.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 7281 9128.

Ansøgningsfristen er den 9. april 2023. Vi holder samtaler løbende, så hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte CV, ansøgning og relevante uddannelsespapirer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, IT-arkitektur, netværk og IT-systemer. Det kræver alt fra IT-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det IT, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel – hvad enten det er netværk og telefoner eller IT i kampvogne, i kampfly og på skibe.
Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en IT-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.
Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem IT ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Softwareudvikler", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Softwareudvikler
  • Ballerup
  • Søndag den 09. april 2023

Lignende jobs

  • Softwareudvikler i Hvidovre

    Vi søger en IT Infrastructure Specialist til vores IT Operations team i København. Du kommer primært til at arbejde med Azure og Microsoft løsninger, i en transformation af vores on-prem miljø. Vi .
    • Softwareudvikler
    • Hvidovre
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Søborg

    About Terma:Terma is a high-tech and innovative organization that provides mission-critical solutions for the defense and aerospace industry. Terma develops products and systems for defense, no..
    • Softwareudvikler
    • Søborg
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Frederiksberg

    Vil du være med fra begyndelsen i et stort it-projekt med høj samfundsrelevans? Vil du være med til at modernisere systemunderstøttelsen af sagsbehandlingen, så skatteyderne også i fremtiden opleve..
    • Softwareudvikler
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Softwareudvikler i Ballerup

    Softwareudvikler søges til organisation/virksomhed i 2750 Ballerup
    • Softwareudvikler
    • Ballerup
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som softwareudviklere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte softwareudvikler i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal softwareudviklere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte softwareudviklere over tid

Dato Alle jobs som softwareudviklere
26. april 2024 15
25. april 2024 15
24. april 2024 17
23. april 2024 16
22. april 2024 15
21. april 2024 13
20. april 2024 13
19. april 2024 14
18. april 2024 12
17. april 2024 13
16. april 2024 14
15. april 2024 15
14. april 2024 15
13. april 2024 15
12. april 2024 17
11. april 2024 17
10. april 2024 16
9. april 2024 15
8. april 2024 15
7. april 2024 16
6. april 2024 15
5. april 2024 15
4. april 2024 14
3. april 2024 14
2. april 2024 14
1. april 2024 16
31. marts 2024 16
30. marts 2024 15
29. marts 2024 15
28. marts 2024 15
27. marts 2024 17