Chefsygeplejerske

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Aabenraa

Har du strategisk evne, ledelsesmæssig erfaring og interesse for at lede en stor afdeling sammen med vores erfarne cheflæge? Så læs mere her om denne attraktive chefstilling i psykiatrisygehuset, Region Syddanmark

Vores chefsygeplejerske har valgt at stoppe efter mange år som chef, og vi søger derfor en ny chefsygeplejerske, som vil stå i spidsen for ca. 425 dygtige og dedikerede medarbejdere sammen med vores cheflæge.

Du har mod på ledelse af en stor organisation, og formår at omsætte visionerne i vores Psykiatriplan og Udviklingsplan til høj faglig kvalitet for patienterne. Du vil sammen med cheflægen få ansvaret for den samlede ledelse, udvikling og drift af afdelingen. Afdelingsledelsen har fælles ledelse i betydningen, at den enkeltes handlinger og beslutninger sker på vegne af afdelingsledelsen. Der er 15 funktionsledelser, som refererer til dig. Du refererer til vores direktion.

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Afdelingen er kendetegnet ved at kerneopgaven løses på fem matrikler. Psykiatrisk sengeafdeling med seks sengeafsnit ligger i Aabenraa på samme matrikel som Sygehus Sønderjylland. Derudover er fire lokalpsykiatrier placeret i hhv. Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Optagekommuner er Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

Afdelingen varetager udredning og behandling, på hovedfunktionsniveau, af voksne bosat i de fire sønderjyske kommuner. Befolkningsunderlaget er på ca. 250.000 indbyggere.

Afdelingen er placeret i nye og velfungerende lokaler fra 2015, og PA Aabenraa ligger tæt ved motorvejen, hvor der samtidig er gode offentlige transportmuligheder.

Ledelsesopgaven foregår i tæt dialog og sparring med afdelingens 15 funktionsledelser, som refererer til dig/jer. Erfaring med ledelse af ledere vil være en fordel. Flere af funktionslederne er nye i forhold til ledelsesopgaven, og der er brug for en chefsygeplejerske, som har erfaring og kendskab til det kliniske arbejde gerne det psykiatriske område.

Udførelsen af ledelsesarbejdet understøttes af en stabsfunktion.

Kvalitet, patientsikkerhed og kontinuerligt forbedringsarbejde er et prioriteret område med afsæt i Den Syddanske Forbedringsmodel, som understøtter afdelingsledelsen i at opstille klare og tydelige mål og følge op på de fælles indsatsområder.

Det er vigtig du har et naturligt fokus på arbejdsmiljø og kulturarbejde i afdelingen. Sygehuset er arbejdsmiljøcertificeret og dermed arbejdes der kontinuerligt og systematisk med arbejdsmiljø i afdelingen.

Opgaven

Ledelsesopgaven i afdelingen foregår i tæt samspil med afdelingens øvrige funktionsledelser herunder oversygeplejersker, ledende overlæger og administrativ leder af staben.

Der er igangsat mange regionale projekter i afdelingen, og der er derfor brug for en chefsygeplejerske, som har det organisatoriske overblik og som kan understøtte implementering af igangsatte projekter.

Det er vigtigt, at du har blik for og kan understøtte det tværsektorielle samarbejde med kommunerne, de somatiske afdelinger og øvrige samarbejdspartnere i bl.a. sundhedsklyngerne og i det bilaterale samarbejde.

Du vil få en central rolle i forbedringsarbejdet, hvor den aktuelle indsats er omkring integreret stationær ambulant afsnit for psykoterapi, konsolidering af FACT-teams og organisering af de fire lokalpsykiatrier.

Afdelingsledelsen har en væsentlig opgave med at sikre at faglig behandling balancerer med en hensigtsmæssig anvendelse af afdelingens ressourcer og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø.

Som chefsygeplejerske er du en del af afdelingsledelseskredsen, som er et forum, hvor direktion og afdelingschefer mødes og drøfter strategiske, generelle og konkrete sager af principiel eller konkret betydning for de ledelsesmæssige eller tværgående forhold og beslutninger i psykiatrisygehuset.

Personlige kompetencer

Du er strategisk tænkende og har visioner for afdelingen og psykiatrien. Med nysgerrighed og nytænkning driver du forbedringsindsatser gennem den syddanske forbedringsmodel. Du har flair for og kan navigere i helhedsorienterede sammenhænge.

Du uddelegerer opgaver, ansvar og formår at se andres evner og kompetencer, samtidig med at du er en god og tillidsfuld sparringspartner.

Du har fokus på den sociale kapital og har øje for vigtigheden af at fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere, herunder at udvikle fagligheden hos medarbejdere. Du bidrager til at sikre et trygt og lærende uddannelsesmiljø for alle faggrupper.

Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, således kan du skabe både følgeskab og fællesskab. Således er du tydelig i din fremtræden og kan sætte klar retning.

Du er en reflekterende og kvalificeret sparringspartner for direktionen og dine afdelingsledelseskolleger. Du har tæft og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation og vi forventer, at du formår at indgå i et konstruktivt samarbejde med de øvrige afdelinger i Psykiatrisygehuset.

Faglige kompetencer

  • Du er uddannet sygeplejerske suppleret med relevant faglig videreuddannelse, og en tydelig faglig profil gerne inden for det psykiatriske område
  • Solid og dokumenteret ledelseserfaring, herunder erfaring med ledelse af ledere. Derudover har du har et kontinuerligt ønske om fortsat udvikling af dine ledelsesmæssige kompetencer
  • Du har gerne en Master i ledelse eller anden lederuddannelse
  • Du har klinisk erfaring fra sygehusregi
  • Du har flair og interesse i økonomistyring og gerne erfaring med budgetlægning

Vil du vide mere

Link til stillings- og personprofil

Link til Ledelsesgrundlag

Link til Psykiatriens hjemmeside, herunder Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Link til 10-års plan

Din ansøgning

Søg jobbet her eller på job.regionsyddanmark.dk – job.nr. 226849.

Ansøgningsfrist er den 12. november 2023 kl. 24.00.

Første ansættelsessamtale forventes afholdt den 16. november 2023 og anden ansættelsessamtale forventes afholdt den 20. november 2023. Begge samtaler foregår i Aabenraa. Vi benytter personprofilanalyse mellem første og anden ansættelsessamtale.

Forventet tiltrædelse er 1. januar 2024, hvor der vil være en måneds ansættelse sammen med nuværende chefsygeplejerske, således der kan ske en god overlevering til ny chefsygeplejerske.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sygeplejefaglig direktør Anne Mette Vind, tlf. 20269216 eller cheflæge Klaus Müller-Nielsen, tlf. 2899 4640

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Aabenraa.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Aabenraa
  • Søndag den 12. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Aabenraa

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Aabenraa over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
6. maj 2024 1
5. maj 2024 1
4. maj 2024 1
3. maj 2024 1
2. maj 2024 1
1. maj 2024 1
30. april 2024 1
29. april 2024 1
28. april 2024 1
27. april 2024 1
26. april 2024 1
25. april 2024 1
24. april 2024 1
23. april 2024 1
22. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 1