Synscenter Refsnæs søger afdelingsleder til Specialrådgivning med landsdækkende funktion

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Kalundborg

Om Synscenter Refsnæs


Synscenter Refsnæs er det nationale specialpædagogiske ressource- og videnscenter for børn og unge med synsnedsættelse. Centret har landsdækkende funktion og omfatter tilbud til målgruppen i relation til specialrådgivning, udredning, vidensarbejde, undervisningsmaterialer, grundskole, STU, aktivitets- og samværstilbud samt botilbud.

Synscenter Refsnæs er VISO-KaS leverandør med landsdækkende funktion og har de senere år leveret indsatser i mere end 90 kommuner årligt. Synscenter Refsnæs varetager ligeledes synsvejledning i 14 sjællandske kommuner.

Mange af aktiviteterne er centrerede omkring synscenteret i Kalundborg, men en stigende mængde specialrådgivnings- og undervisningsopgaver varetages rundt omkring i hele landet.

Synscenter Refsnæs’ tilgang til samarbejdet med kommunerne er baseret på en højt specialiseret faglighed, professionel tilgang og med vægt på en systematisk og gensidig dialog. Dette bidrager til at sikre, at Synscenter Refsnæs’ ydelser løbende tilpasses og imødekommer kommunernes behov.

Synscenter Refsnæs har de seneste år bevæget sig fra at være en højt specialiseret leverandør på det specialiserede social- og specialundervisningsområde til også at være nationalt videns- og udviklingscenter.

Om Specialrådgivningen


Specialrådgivningen samarbejder tværfagligt om udvikling og levering af følgende ydelser til målgruppen:

  • Specialrådgivning, herunder telefonrådgivning
  • Udredning
  • Kurser for fagpersoner og forældre
  • Vidensarbejde
  • Produktion af aktivitets- og undervisningsmaterialer

Specialrådgivningen er i systematisk og løbende dialog med Socialstyrelsen, Børne- og Undervisningsministeriet, kommunerne og kommunikationscentrene, så Specialrådgivningens ydelser matcher brugernes behov og leveres på baggrund at det bedste vidensgrundlag.

Den landsdækkende specialrådgivning, der koordineres af VISO-KaS i Socialstyrelsen, var i 2022 i offentligt udbud, hvor Synscenter Refsnæs genvandt opgaven. Synscenter Refsnæs har nu en 2-årig kontrakt med Socialstyrelsen med mulighed for 3 x 2 års forlængelse.

Stillingen


Afdelingslederen skal som leder og i samspil med områdeleder og centerledelsen være en tydelig aktør ift. medarbejdere på det interne område og ift. samarbejdspartnere på det eksterne område.

På det interne område omfatter Specialrådgivningen 24 medarbejdere fordelt på specialrådgivning og materialeproduktion. Medarbejdernes faglige baggrunde er fx pædagog, lærer, psykolog, ergoterapeut og mediegrafiker. Medarbejderne er organiseret i 4 teams, hhv. et team for småbørn, skolebørn, børn med multiple funktionsnedsættelser samt materialeproduktion. I hvert af de 4 teams er tilknyttet en koordinator.

På det eksterne område omfatter stillingen mødet med mange forskellige samarbejdspartnere, hvoraf nævnes

  • Nationalt samarbejde med ministerierne, herunder tæt samarbejde og kontraktforhold med Socialstyrelsen og om tilrettelæggelse af Folkeskolens prøver med Børne- og Undervisningsministeriet
  • Landsdækkende samarbejde med kommuner, herunder kommunikationscentre, PPR, dagtilbud, skoler, IBOS (Instituttet for Blinde Og Svagsynede) mm.
  • Samarbejde med målgruppens interessenter, herunder DBS (Dansk Blindesamfund) og DBSU (Dansk Blindesamfund Ungdom) og LFBS (Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede børn og unge),
  • Regionalt samarbejde med driftsherre Region Sjælland
  • Samarbejde med andre institutioner/professionshøjskoler/universiteter om vidensarbejde, uddannelse, udviklingsprojekter, metodeudvikling, faglig udvikling mm.
  • Internationalt samarbejde i nordisk og europæisk regi

Afdelingslederen har ansvaret for drifts-, udviklings- og personaleledelse af Specialrådgivningen i tæt samarbejde med medarbejderne, heraf 4 koordinatorer, samt områdelederen/vicecenterlederen. Afdelingslederen skal sikre, at opgavevaretagelsen defineres, udvikles, koordineres og afsluttes. Afdelingslederen har det økonomiske ansvar for at overholde den økonomiske ramme og sikre, at økonomien disponeres og prioriteres i overensstemmelse med de aftalte mål, indsatser og strategier, der er aftalt med Socialstyrelsen og centerledelsen. Afdelingslederen sikrer, at Specialrådgivningen opfanger, analyserer og omsætter omverdenens behov til relevante ydelser til målgruppen af børn og unge med synsnedsættelse, fagprofessionelle, forældre og pårørende. Afdelingslederen sikrer udvikling af faglige miljøer, der bidrager til understøtte opgavevaretagelsen både i Specialrådgivningen samt bidrager til udvikling af faglige miljøer på de øvrige faglige områder på Synscenter Refsnæs.

Det forventes, at afdelingslederen har lyst til at spille sig på banen og være med til at præge den strategiske udvikling af Synscenter Refsnæs og centerets tilbud og samarbejde med alle relevante interessenter. Afdelingslederen ser muligheder og har lyst til at omsætte dem til handling. Fundraising og andre alternative finansieringsmodeller tænkes ind som muligheder ift. udviklingsarbejde, metodeudvikling mm.

Opgaverne for afdelingslederen omfatter bl.a.:


Ledelse

  • Personaleledelse af medarbejderne og koordinatorer i Specialrådgivningen, herunder administrative opgaver i tilknytning til dette
  • Styring af udmeldte økonomiske rammer
  • Fokusering på et godt og sundt arbejdsmiljø
  • Medvirken til sammen med den øvrige ledergruppe at forberede og gennemføre organisatorisk udvikling på tværs af centret, som styrker og sikrer bredere funderede specialfaglige miljøer

Eksternt

  • Opsøgende aktiviteter i forhold til dialog med fx kommuner, kommunikationscentre, professionshøjskoler/universiteter mm.
  • Deltagelse i nationale og internationale konferencer, netværk, workshops og temaarrangementer vedr. målgruppen
  • Evne og lyst til at formidle og synliggøre Specialrådgivningens tilbud til relevante målgrupper

Udvikling

  • Implementere procedurer, praksisser og organisering, der understøtter den højt specialiserede faglige udvikling i regi af kontraktforhold med Socialstyrelsen.
  • Facilitere udviklings- og vidensarbejde i et landsdækkende samarbejde med kommunikationscentre og ministerier med afsæt i brugernes behov
  • Medvirken til udvikling af evalueringsværktøjer, der sikrer, at brugerne og samarbejdspartnerne inddrages i udviklingen af Specialrådgivningens ydelser
  • Sikre at kompetenceudviklingen matcher Specialrådgivningens opgaver
  • Deltagelse i tværgående udviklingsprojekter såvel internt som eksternt

Kandidatprofil - Jobmæssig baggrund samt personlige egenskaber

Jobmæssig baggrund

  • Du har erfaring med ledelse af fagprofessionelle, der arbejder tværfagligt.
  • Du har erfaring med målgruppen af børn og unge med synsnedsættelse.
  • Du kan se dig selv i en funktion, hvor viden og rådgivning ses i et dialogbaseret samarbejde mellem Synscenter Refsnæs og kommunerne.
  • Dit mod til ledelse er vigtig, og du har ledelseserfaring med at udvikle medarbejdere, organisation og opgaver.

Personlige egenskaber

  • Du er en troværdig og tydelig leder, som drives og motiveres af engagement og gensidige klare forventninger
  • Du er dedikeret og har lyst til ledelse
  • Du har relationel forståelse og humor
  • Du motiveres af mange fagligheder og har strategisk fokus
  • Du er initiativrig, handlingsorienteret og kan træffe beslutninger
  • Du er dialog- og samarbejdsorienteret og delegerer opgaver

Der lægges vægt på, at afdelingslederen er loyal og har en god dømmekraft. Afdelingslederen er også en tydelig, engageret, stabil og robust leder, der arbejder struktureret og leverer til tiden. Afdelingslederen er initiativrig, modig, og reflekterende. Afdelingslederen er dialogorienteret og dialogskabende med en god fornemmelse for, hvornår der skal tages ansvar og træffes beslutninger.

Afdelingslederen har gode og klare formidlingsevner såvel i tale som på skrift. Ligeledes lægges der vægt på, at afdelingslederen er god til at opsøge og skabe faglige og personlige netværk, har et imødekommende og tillidsvækkende væsen samt i stand til at tage initiativ i sociale sammenhænge.

Vi tilbyder


Vi tilbyder ansættelse i henhold til overenskomst med Danske Regioner. Afdelingslederstillingen er uden højeste tjenestetid ligesom øvrige afdelingslederstillinger ved Synscenter Refsnæs. Der er mulighed for at arbejde sporadisk hjemmefra efter aftale med nærmeste leder. IT-udstyrspakke bestående af bærbar pc, tablet, mobiltelefon og i øvrigt efter behov. Kørsel i egen bil takseres i henhold til Region Sjællands gældende retningslinjer. Adgang til synscentrets svømmehal og motionsfaciliteter.

Ansøgningsfrist 13.5.23

Samtaler afholdes 17.5.23

Ansættelse 1.7.23


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Afdelingsleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Kalundborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Afdelingsleder
  • Kalundborg
  • Lørdag den 13. maj 2023

Lignende jobs

  • Afdelingsleder i Ringsted

    Fri kontakt
    Ringsted krisecenter I/S søger leder. Da vores forstander har søgt nye udfordringer, søger vi en dygtig, engageret og driftig forstander, til at varetage ledelsesfunktionen af krisecenteret og vores ambulante tilbud ’Sig det til nogen’. Ringsted krisecenter er et bosted der, jfr.
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Ringsted

    Er du en erfaren personaleleder, og har du mod på at arbejde med driftsteknikere, der til hverdag understøtter hele regionens sygehuse og borgere? Hos os får du masser af ansvar, høj frihedsgrad, t..
    • Afdelingsleder
    • Ringsted
    Få mere info
  • Afdelingsleder i Kalundborg

    Om jobbet Kan du sætte retning, kan du arbejde med kultur, og har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen af en fagligt dygtig personalegruppe, så byd ind på denne nye og spændende stilling .
    • Afdelingsleder
    • Kalundborg
    Få mere info
  • Afdelingsleder på Midt-og Vestsjælland

    Vil du være med til at forme fremtidens digitalisering i [xxxxx]? Vi søger en passioneret afdelingsleder til vores dynamiske IT- og Digitaliseringsafdeling. Som afdelingsleder får du en c..
    • Afdelingsleder
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som afdelingsleder i Kalundborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte afdelingsleder i Kalundborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal afdelingsleder.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte afdelingsleder over tid

Dato Alle jobs som afdelingsleder
27. april 2024 6
26. april 2024 6
25. april 2024 7
24. april 2024 7
23. april 2024 6
22. april 2024 5
21. april 2024 5
20. april 2024 5
19. april 2024 5
18. april 2024 5
17. april 2024 5
16. april 2024 4
15. april 2024 4
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 5
6. april 2024 5
5. april 2024 5
4. april 2024 6
3. april 2024 6
2. april 2024 6
1. april 2024 6
31. marts 2024 6
30. marts 2024 6
29. marts 2024 6
28. marts 2024 6