Leder af lokal it-servicecenter i Fredericia

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fredericia

Brænder du for en dynamisk hverdag som leder af et IT-element på Ryes Kaserne i Fredericia, hvor du får ansvaret for et element, hvis opgave er at yde IT support og støtte til Forsvarets travleste arbejdspladser? Så har du nu muligheden.

Om os

Lokal IT Servicecenter Fredericia er et team på fem medarbejdere, heraf en tilknyttet fra Føringsstøtteregimentet. Servicecenteret er et af de fem lokale IT service-centre i Syd- og Sønderjylland, der hører under Region Syd.

Vores arbejdsdag er præget af gensidig tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar. Vi tager et fælles ansvar for trivslen, har en uformel omgangstone samt en åben og ærlig dialog.

Opgaverne er mangeartede, og omfatter blandt andet brugersupport, service samt drift af administrative netværk og IT-systemer til alle medarbejdere og enheder på Ryes Kaserne samt til dele af hjemmeværnet i hele regionen.

Om stillingen

Stillingen omfatter tre ansvarsområder, hhv. Leder LITS, Næstkommanderende for regionen samt Cyberdivisionens faste forbindelsesofficer til Føringsstøtteregimentet.

Som leder for LITS kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver inden for personaleledelse, drift, service og support. I jobbet indgår du i vores servicedesk team, hvor du gives- og har ansvar for 1. og 2. level support til vores kunder og brugere. Du skal desuden fjernlede en medarbejder siddende i Odense, og på sigt sandsynligvis også en medarbejder i Kolding.

Du vil få ansvaret for daglig drift, fejlsøgning og vedligeholdelse af en bred vifte af IT-udstyr, som er fundamentalt for at de operative enheder kan varetage deres op-gaver. Teknologierne omfatter Windows-baserede platforme, Cisco (mfl.), net-værksudstyr og serverinstallationer. Vi administrerer desuden AV-udstyr, udlån af IT-materiel, mobiltelefoner mv.

Som næstkommanderende i regionen bliver du chefens faste stedfortræder. Du er en fast del af regionens Command Team og bidrager til den tværgående udvikling af afdelingen samt varetager koordinerende sagsbehandling efter chefens nærmere ordre.

Som fast forbindelsesofficer til Føringsstøtteregimentet skal du forvente at deltage i det voksende samarbejde mellem Cyberdivisionen og Føringsstøtteregimentet, herunder indhente og formidle information og viden mellem myndighederne. Du må desuden påregne at skulle deltage i et antal koordinationsmøder på området. Stillingen forventes i den forbindelse at udvikle sig med øget fokus på opgaver i krise og krig.

Om dig

Du har opbygget erfaring med operativt og administrativ informationsteknologi gennem tjeneste i en længere årrække ved Føringsstøtteregimentet. Din interesse og force må meget gerne være inden for IT, men skal klart være det inden for ledelse. Du skal kunne motiveres af at levere support, service og opbygge holdånd og sammenhold i et mindre team. Din erfaring fra operative islæt i Forsvaret er et uvurderligt fundament, da det er en del af jobbet, at kunne sætte sig ind i den si-tuation brugerne står i, når de har behov for støtte.

Jobbet kræver desuden, at du har en god selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Personaleledelse falder dig naturligt, og du sætter pris på, at dine medarbejdere er motiverede og glade for at komme på arbejde.

Det er en fordel, at du har erfaring med DeMars. Som beholdningsansvarlig for sto-re mængder It- og AV-materiel, arbejder du nemlig ofte i DeMars MM-modulet. Har du ikke DeMars myndighedsbeholdningskursus, vil du få det snarest efter din til-træden.

Du har ansvaret for dine egne medarbejdere og skal sikre en løbende udvikling, som er medvirkende til, at opgaveløsningen altid er kvalitativ og effektiv. Vidende-ling med ledere af andre Lokal IT servicecentre sikrer en ensrettet tilgang til både opgaveløsninger og procedurer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:
• Har en inkluderende, værdibaseret ledelsesstil
• Fremstår seriøs og tillidsvækkende
• Har en god sans for humor og et godt humør

Du skal kunne dansk og engelsk til husbehov i skrift og tale. Endvidere er det et krav, at du har kørekort kat. B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til Yderst Hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Henset til stillingsindholdet foretrækkes en CSG med erfaring i graden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en chefsergent eller IT-konsulent. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Fredericia.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschef, Peter Johansen på [email protected], eller telefon 2128 6720.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Stillingen ønskes besat pr. 01. maj 2024 eller snarest muligt derefter.

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2024, og vi forventer at holde samtaler løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM CYBERDIVISIONEN
Vi er en af Danmarks største offentlige leverandører af digitale systemer og services. Vi har mere end 500 højt specialiserede medarbejdere, der arbejder inden for en lang række områder, som fx infrastruktur, it-arkitektur, netværk og it-systemer. Det kræver alt fra it-supportere og projektledere til sociologer og ingeniører. Opgaverne spænder vidt og vi understøtter alt det it, der følger med forsvarets mange funktioner og enorme mængde materiel, hvad enten det er netværk, telefoner eller it i kampvogne eller i kampfly, på skibe eller på land.

Til at understøtte Forsvarets opgaveløsning driver, vedligeholder og udvikler vi en it-infrastruktur af meget høj kvalitet og kompleksitet, der sikrer effektive og moderne tjenester baseret på efterprøvede teknologier.

Vores mission at levere optimal forretningsværdi gennem it ved at arbejde hurtigt, forbindende, kundecentrisk og vidensdrevet. Derved sikrer vi, at det samlede forsvar og beredskab kan føre kampen for det, der er værd at kæmpe for.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Fredericia.

Jobbet er oprettet på vores service den 8.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Fredericia
  • Onsdag den 31. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Fredericia

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Fredericia over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. maj 2024 9
12. maj 2024 10
11. maj 2024 10
10. maj 2024 10
9. maj 2024 11
8. maj 2024 11
7. maj 2024 10
6. maj 2024 10
5. maj 2024 10
4. maj 2024 10
3. maj 2024 10
2. maj 2024 10
1. maj 2024 10
30. april 2024 9
29. april 2024 5
28. april 2024 13
27. april 2024 13
26. april 2024 13
25. april 2024 13
24. april 2024 13
23. april 2024 12
22. april 2024 13
21. april 2024 13
20. april 2024 13
19. april 2024 12
18. april 2024 12
17. april 2024 12
16. april 2024 12
15. april 2024 14
14. april 2024 14
13. april 2024 14