Assisterende værkstedsleder ved Optronik- og sensorværkstedet i Brødeskov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hillerød

Har du mod på at lede specialiserede medarbejdere på et højt fagligt niveau? Så er denne stilling måske noget for dig.

Om os

Optronik- og sensorværkstedet er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer og har værksteder på Bornholm, Sjælland og i Sønderjylland.

Vi er et dynamisk værksted, der i tæt samarbejde med Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen (FMI) og vores kunder i resten af Forsvaret, udfører eftersyn og reparationer på forsvarets Optronik- og sensormateriel.

Da værkstedets primære opgave er eftersyn og reparationer af operativt materiel, er vores fokus i høj grad rettet mod kvalitetsledelse og opretholdelse af certificering efter ISO 9001 standarden.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø bliver vægtet højt. Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed med højt til loftet.

Om stillingen

Som assisterende værkstedsleder vil dine opgaver som udgangspunkt være i Brødeskov, der må dog forventes rejseaktivitet i mindre omfang til ekstern mødevirksomhed.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Deltage i den daglige ledelse af værkstedet.
- Deltage i planlægning og tilrettelæggelse af driften ved værkstedet.
- Kontaktvirksomhed til Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelsen (FMI).
- Arbejde med opretholdelse af certificering inden for kvalitetsledelse og arbejdsmiljø i henhold til ISO 9001 og 45001 standarderne.
- Medvirke til udarbejdelse/ajourføring af interne BST/DIR samt bistå ved det doktrinære arbejde i relation til materiellets anvendelse.
- Bidrage til besvarelse af sager inden for eget kompetenceområde.

I det daglige vil du komme til at arbejde tæt sammen med din driftsassistent og din værkstedsleder. Desuden vil der også være en del koordination og samarbejde på tværs mellem kunder, FMI og Planlægningssektionen i Vedligeholdelsesafdeling Land.

Vi tilbyder en dynamisk hverdag med masser af spændende udfordringer, hvor du vil have en høj grad af frihed til din opgaveløsning – dette under trygge rammer og i et arbejdsmiljø hvor ledelsen står vagt ved sammenhængen mellem mål og midler på arbejdspladsen. Vi tilbyder endvidere en lang række
muligheder for din videre kompetenceudvikling inden for ledelse og drift.

Om dig

Vi forestiller os, at du har stort kendskab til materielvedligehold og planlægning. Du har erfaring med planlægningssystemer, gerne SAP. Erfaring med forsvarets materiel i forbindelse med tidligere job er en fordel, men ikke et krav.

Som person er det vigtigt, at du er god at motivere andre. Du kan skabe forståelse og accept for opgaven samt skabe vilje til at gøre en indsats. Du skal også være god til at disponere tid og ressourcer i forbindelse med din planlægning. Du har handlekraft og personlig autoritet til at træffe nødvendige og
effektive beslutninger i rette tid.

Du har kørekort til min. kat B.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Brødeskov.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder Kenneth Helsby på telefon 3057 8474

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 5. marts 2023 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Hillerød.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Hillerød
  • Søndag den 05. marts 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Hillerød

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Hillerød over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
4. maj 2024 1
3. maj 2024 2
2. maj 2024 2
1. maj 2024 2
30. april 2024 2
29. april 2024 2
28. april 2024 2
27. april 2024 2
26. april 2024 2
25. april 2024 3
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 3
21. april 2024 3
20. april 2024 3
19. april 2024 3
18. april 2024 3
17. april 2024 3
16. april 2024 3
15. april 2024 3
14. april 2024 3
13. april 2024 3
12. april 2024 3
11. april 2024 3
10. april 2024 4
9. april 2024 3
8. april 2024 3
7. april 2024 3
6. april 2024 3
5. april 2024 3
4. april 2024 3