Searider til Fleet Operational Standards and Training (FOST) i England

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Enestående jobmulighed sammen med familien i det sydvestlige England.

Vil du være med til at understøtte og udbygge Søværnets professionalisering, gennem planlægning og gennemførelse af Danish Safety and Readiness Check 6 (DANSARC6) for de fem store danske kampenheder, samt virke som searider ombord på egne og internationale enheder?

Så har du og din familie mulighed for at blive udstationeret i to til fire år i Plymouth, Sydvestengland.

Om os

Søværnet har 3 stillinger ved FOST, hvoraf du vil indgå i den ene. Vi er underlagt N7T i Søværnskommandoen. I praksis vil du indgå i FOST organisationen på lige fod med øvrigt engelsk og internationalt personel.

Om stillingen

FOST har et unikt miljø til træning af skibe i et ”near live environment” efter princippet ”Train as you fight”.

FOST er en del af Royal Navy som er en stor organisation fordelt over flere geografiske steder i England. Det giver mange muligheder for personlig udvikling under din udstationering.

Din opgave som searider bliver, i samarbejde med det danske team, at udvikle og gennemføre de træningsaktiviteter skibene skal igennem under deres træning ved FOST.
For at klæde dig på til opgaven gennemgår du et endorsement-forløb sammen med en erfaren searider.

Endvidere skal du gennemgå et kursusforløb, hvor du undervises i alt fra redningsmidler til coaching samt menneskelige faktorer i organisationer. De opgaver du forventes at løse under din udstationering vil stige i kompleksitet i takt med, at du bliver fortrolig med de tildelte opgaver.

En væsentlig del af jobbet er at indhente viden og erfaring under træningen generelt samt få den kanaliseret hjem i den danske træningsorganisation, eller til et af Søværnets Centre.

Du vil under dit ophold komme på mange forskellige enheder, både i typer og i nationaliteter og skal derfor kunne sætte dig ind i andre nationers procedurer og systemopbygninger inden for eget fagområde.

I forbindelse med træningen udarbejdes en række skriftlige rapporter, der beskriver en status på skibenes træning. Indeholdt i rapporterne findes en vurdering af hvor godt besætningen har gennemført træningen. Disse rapporter udarbejdes af seariderne, - det vil også være en af dine opgaver.

Træningsprogrammerne for skibene er opbygget med konkrete hændelser eller opgaver, som skibenes besætninger skal forholde sig til. Din opgave er at bidrage til udviklingen af disse programmer, så besætningerne får den rette udfordring på rette tid i forhold til træningen.

Grundlaget for træningen er de nationale bestemmelser for hvordan skibene opererer. Der indspilles rigtige fejl og skader internt på skibene og eksternt anvendes fly, andre skibe og ubåde for at træne skibene i at observere og reagere på udefra kommende trusler og samtidig kunne fortsætte deres mission inden for de fastlagte rammer (Command Aim), - på samme tid som den interne kamp pågår.

Der vil være rejseaktivitet til og fra Danmark i forbindelse med forberedelsen af danske skibe, der skal igennem et træningsforløb ved FOST.

Livet i England
Har du og din familie fattet interesse og vil I gerne høre mere om det at bo i England eller jobbet i sin helhed, skal I være velkomne til at kontakte os. Vi vil gerne have, I søger jobbet på et så oplyst grundlag som muligt. Det kunne være spørgsmål om bolig, fællesskaber, skole, fritid og selve jobbet.

Såfremt du får jobbet vil der være mulighed for en besigtigelsesrejse hvor familien kan komme over for at finde bolig mm.

Under udstationeringen vil der være gode muligheder for besøg af familien eller selv rejse til Danmark i ferierne

Om dig

Du er seniorsergent med en baggrund inden for en af de tekniske divisioner eller havari. Prioriteten fra FOST til stillingstypen vil være ME, WE eller DC. Har du erfaring inden for et af områderne, anbefales du at søge stillingen. Første prioriteten vil være den fagligt stærke person og anden prioriteten vil være fagområdet eller specialet. Du skal derfor have en faglig uddannelse og erfaring fra et af områderne.

Du vil blive udfordret og udviklet i din faglighed ved at skulle gennemskue nye tekniske systemer og omsætte disse oplysninger til praksis i forbindelse med træningen. Samtidig skal du kunne motivere besætningerne til at indgå i konstruktive træningsforløb, ved brug af coaching og mentorering som specifikke værktøjer. Det betyder, uanset din faglige baggrund, at du skal have en holdning til hvordan opgaverne skal udføres godt og sikkert.

Jobmæssigt skal du være klar til mange arbejdstimer i intensive perioder. Du skal kunne indgå i et team bestående af medlemmer fra forskellige NATO lande, hvor hovedsproget selvfølgelig er engelsk i tale og på skrift. Det betyder, at du skal kunne bestå en engelsktest til niveau 2-2-2-2 jf. NATO STANAG 6001 ved Forsvarets sprogskole.

Du skal kunne indgå i det internationale team ved FOST. Til søs består teamet af en ledende officer og et antal searidere, som alle medvirker til, at træningen kan gennemføres ombord på skibene.

Den første periode i jobbet vil være meget krævende, idet mange nye rutiner skal indlæres. Du skal være indstillet på, at denne periode vil kræve meget af dig som person i forhold til den indsats, der skal lægges i opgaverne.

Erfaring fra DANSARC, som besætningsmedlem eller som searider, vil være en stor fordel. Erfaringen behøver ikke være fra en fregat, men kan være fra sejlende tjeneste på hvilken som helst af Søværnets enheder.

Da overførsel af viden og erfaring fra træning af skibe ved FOST til Danmark er essentielt er det vigtigt, at du kan anvende de systemer, der bruges i Forsvaret. Det kan være Workzone og Teamsites.

Efter en udstationering ved FOST har du gode kompetencer, der kan anvendes bredt i Søværnet. Du søger selv din næste stilling, der med fordel kan være med sejlende tjeneste, ved Søværnskommandoens træningssektion eller ved et af Søværnets centre.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale, som vurderes klar til udnævnelse nu eller inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, som er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Under udstationeringen vil du oppebære udetillæg efter Forsvarsministeriets udetillægsordning hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter, og du modtager et skattefrit udetillæg, afhængig af din familiesammensætning. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under din udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Stillingen er en udstationering, hvor du kan medbringe familien i en periode på 3 år med mulighed for forlængelse i yderligere ét år.

Du bliver udstationeret under gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. På Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.

Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
- Bestået forsvarets fysiske basiskrav.
- Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder).
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 2-2-2-2 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.

Fælles for alle Q’er er, at de skal kunne opretholdes under hele ansættelsesforløbet.

Dit faste tjenestested vil være i Plymouth, England.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte KK Per Bryhl Nielsen, FKO-SV-N7TF1, +44 7483 346827.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på telefon 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 5. marts 2023

Ansættelsesdato 1. september 2023.

Samtaler til stillingen forventes gennemført løbende i uge 11 og 12.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du skal i din ansøgning kunne redegøre for dine erfaringer inden for de områder, der er beskrevet i afsnittet ”Om stillingen”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om FOST: From the Naval Bases at Portsmouth, Plymouth, the Clyde in Scotland and a small team at Northwood in Middlesex, Fleet Operational Sea Training (FOST) provides training for all surface ships, submarines, Royal Fleet Auxiliaries and Strike Groups of the Royal Navy by a dedicated team of experts, led by Commander Fleet Operational Sea Training (COM FOST).

Together with land and air units and with increasing numbers of NATO and foreign participants conducting training under its guidance, FOST has established and maintains a worldwide reputation for excellence.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • København K
  • Søndag den 05. marts 2023

Lignende jobs

  • Sikkerhedsmedarbejder i Kastrup

    Would you like to be part of the continued success of [xxxxx] Aviation, play a vital role in our Security Department and in how we maintain a high level of security, and at the same time provide serv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Kastrup
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København

    STILLINGEN ER BESAT OG KAN IKKE SØGES LÆNGERERigshospitalets fornemmeste opgave er at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Men hvordan er man til gavn for det sam..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i Dragør

    Vil du være med til at give vores gæster gode svømmeoplevelser?Dragør svømmehal søger lige nu livredder på fuldtid til blandt andet opsyn i dameafdelingen.Vi har brug for dig i rollen som liv..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Dragør
    Få mere info
  • Sikkerhedsmedarbejder i København K

    Opportunity You've seen us everywhere, from a road trip, passing over one of our trucks, to the biggest ports in the planet where we touch land to continue our journey All The Way to your front d..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • København K
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
13. maj 2024 0
12. maj 2024 0
11. maj 2024 0
10. maj 2024 0
9. maj 2024 0
8. maj 2024 0
7. maj 2024 0
6. maj 2024 0
5. maj 2024 0
4. maj 2024 0
3. maj 2024 0
2. maj 2024 0
1. maj 2024 0
30. april 2024 0
29. april 2024 0
28. april 2024 0
27. april 2024 0
26. april 2024 0
25. april 2024 0
24. april 2024 0
23. april 2024 0
22. april 2024 0
21. april 2024 0
20. april 2024 0
19. april 2024 0
18. april 2024 0
17. april 2024 0
16. april 2024 0
15. april 2024 0
14. april 2024 0
13. april 2024 0